Hvis du jagter økonomisk uafhaengighed, rammer du ved siden af skiven

I jagten på det gode liv går flere og flere efter at opnå økonomisk uafhaengighed. Men de jagter guldskatten for enden af regnbuen, for det gode liv befinder sig et helt andet sted.

Googler man ”økonomisk uafhaengighed”, får man knap en million hits. Det er flere, end hvis man googler kongefamilien eller kronprinsesse Mary.

Det popper op i alle mulige sammenhaenge: Ivaerksaettere, der drives af at kunne saelge virksomheden og blive rige. Almindelige lønmodtagere, der går efter at laegge en stor del af indtjeningen til side for på sigt at kunne investere og i sidste ende have nok til at kunne leve resten af livet uden at skulle gå på arbejde. Lykkeriddere, der lokkes af suspekte coaches, der lover, at man kan blive millionaer på nul komma fem ved at købe og bruge deres metoder. Og så videre.

Bag ved det hele lokker drømmen om frihed: ”Om at stå af hamsterhjulet. Og om at opnå frihed til at gøre, hvad man har lyst til – uden et krav om at skulle møde ind på en arbejdsplads hver dag” (Pengejournalen, marts 2023).

Men er det overhovedet en god idé at gå efter økonomisk uafhaengighed og den frihed, der følger? Er det vejen til det gode liv?

Ifølge nogle af dem, der har brugt lang tid på at finde svar på netop det spørgsmål, er svaret nej.

Hvis vi starter med vores egen Svend Brinkmann, siger han:

»Det gode liv handler […] om at skabe gode liv for vores naermeste. Jeg foretraekker at tale om ’det meningsfulde liv’, hvor vi er engagerede i aktiviteter, der raekker ud over vores egen navle. Mennesket er et politisk dyr, mente Aristoteles, og som sådan lever vi bedst i forpligtende faellesskaber, hvor vi har mulighed for at påvirke vores egen tilvaerelse, men på en måde, der tager hensyn til kollektivet. Det gode – eller meningsfulde – liv er altså et liv med andre, og hvor disse andre ikke reduceres til midler for min egen lystmaksimering, men ses som mål i sig selv” (Det gode liv, Information, 2016).

Viktor

Frankl – psykolog og holocaust-overlever

– har studeret emnet i detaljer og skrevet en anerkendt bog om ”menneskets søgen efter mening”. Han er kommet frem til, at det gode liv handler om at ”finde et formål og tage ansvar for os selv og andre mennesker” (Man’s Search for Meaning, 1946).

Og hvis vi skal traekke spørgsmålet helt op på øverste hylde, kan vi søge inspiration i, hvad kristendommen mener – og her er svaret budskabet om naestekaerlighed, og det lyder som bekendt: ”du skal elske din naeste som dig selv”. Det var praesten i min lokale kirke, der for et par år tilbage i en praediken pointerede, at skraeller man alle lagene af løget, er det, der står tilbage som vaerende mest meningsfuldt, det at bruge sin tid på at gøre en positiv forskel for andre mennesker i et forpligtende faellesskab.

Om de tre kilder har ret, skal jeg ikke gøre mig klog på, for hvem ved i sidste ende, hvad der skaber et meningsfuldt liv for det enkelte menneske?

Men jeg føler mig temmelig overbevist om, at risikoen for at ramme ved siden af skiven er overhaengende, hvis man gør ”økonomisk uafhaengighed” og ”frihed” til sit ultimative mål.

Det samme er Henriette Kirkegård kommet frem til, og hun ved, hvad hun taler om, for hun jagtede faktisk frihed og økonomisk uafhaengighed. Nu har hun også opnået det, for hun har netop solgt sin ivaerksaettervirksomhed, 3D Integrated, for et trecifret millionbeløb til en international medicinalgigant.

For et par uger siden skrev Børsen en artikel (Hun opnåede sit mål om økonomisk frihed…) om hende, og her fik hun spørgsmålet: Du jagtede friheden, men føler du, at du har fået den?

Og til det svarede hun: »Det føler jeg, men jeg føler også, at jeg hele tiden skal arbejde med, hvordan jeg bruger den til at leve et meningsfyldt liv. Frihed gør ikke nødvendigvis én glad. Man skal finde ud af, hvordan man forvalter den til noget, som giver mening«. Og hun fortsaetter, »Pengene har gjort nogle ting nemmere, og jeg er selvfølgelig privilegeret, men uanset om man har 1000 kr. eller 1 mia. kr., skal man hver dag traeffe et bevidst valg om, hvad man vil bruge sin tid på.«

Og det er det, det handler om: Hvad vil du bruge din tid på? Hvordan vil du bruge din tid meningsfuldt i et forpligtende faellesskab med andre mennesker?

Hvis ikke du kender svaret på det spørgsmål, går du sandsynligvis galt i byen i jagten på økonomisk uafhaengighed og frihed.

Jeg føler mig temmelig overbevist om, at risikoen for at ramme ved siden af skiven er overhaengende, hvis man gør ”økonomisk uafhaengighed” og ”frihed” til sit ultimative mål. LOUISE ORBESEN