Udbredt brug af ugyldige samtykker og mangelfuld information til kraeftpatienter
Kraeftsagen fra Region Midtjylland er ikke en enlig svale. Der har vaeret udbredte misforståelser af reglerne om ventetid og kravene til information til patienterne, konstaterer Sundhedsstyrelsen.
Ifølge sygehusjournalen havde kraeftpatientens søn i telefonen accepteret, at Aarhus Universitetshospital (AUH) ikke kunne operere faren for endetarmskraeft inden for de maksimale ventetider. Derfor mente sygehuset ikke, at behandlingsgarantien var overtrådt.
Men Styrelsen for Patientklager var ikke enig.
Ventetidsreglerne er overtrådt, for sønnens samtykke fjerner ikke hospitalets pligt til at give den kraeftsyge patient et konkret tilbud om at blive opereret til tiden på et andet sygehus.
Det fremgår af afgørelsen på en klagesag, som kraeftpatienten fra Mave- og Tarmkirurgisk
Afdeling på AUH efter sit behandlingsforløb indsendte, og som Styrelsen for Patientklager afgjorde i december 2022.
I afgørelsen er styrelsen meget klar i sine konklusioner: Der står, at det »ikke er tilstraekkeligt, at det dokumenteres, at patienten accepterer, at de maksimale ventetider ikke kan overholdes. Det skal samtidig dokumenteres, at patienten er blevet oplyst om, hvor patienten kan få en tid inden for den maksimale ventetid«.
Men de indberetninger, som alle regioner har sendt til Sundhedsstyrelsen efter sagen om de 313 forsinkede kraeftpatienter fra AUH er kommet frem, viser, at den ulovlige praksis, som Region Midtjylland har haft, er udbredt. Også de andre fire regioner har haft en samtykkeog indberetningspraksis, der ikke lever op til reglerne.
»Det er desvaerre ikke overraskende. Sagen fra Region Midtjylland viser, at misforståelser er udbredte, og den ulovlige praksis med ikke at infomere patienterne godt nok om deres rettigheder findes i hele landet,« siger sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet.
Hos Styrelsen for Patientklager fastslår juridisk chef Søren Enggaard Stidsen, at hvis et hospital ikke kan tilbyde kraeftpatienten behandling inden for de maksimale ventetider, skal sygehuset søge at finde et andet hospital herhjemme eller i udlandet, som kan behandle patienten inden for ventetidsfristerne – eller i hvert fald hurtigere end hospitalet selv.
Ikke nok at ringe
»Og før hospitalet har fundet et konkret operationstilbud, kan man faktisk slet ikke få patientens samtykke til den forsinkede behandling. Det er ikke nok at ringe til patienten og spørge, om det er o.k., at man ikke kan behandle inden for de maksimale ventetider. Det er faktisk praecis dette, som hele sagen handler om, og som man kan se afspejlet i bl.a. den konkrete afgørelse,« siger Søren Enggaard Stidsen.
I Region Hovedstaden har man også haft en klagesag, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed slår fast, at reglerne for maksimale ventetider ikke var overholdt. På den baggrund har regionen sat en større gennemgang i gang, og »regionen finder behov for at praecisere handlepligt og tydeliggøre forhold omkring journalisering, bl.a. i forhold til forsinkelsessager.«
Også i Region Nordjylland har der vaeret gang i praeciseringer for at sikre, at alle oplysninger kommer med i patientjournalen, og man er i gang med at gennemgå indkaldelsesbreve o.lign. »med henblik på at sikre, at de lever op til regionernes handlepligt, og at patienterne bliver informeret korrekt om deres rettigheder«.
Region Sjaelland har sat en proces i gang for at »øge fokus på arbejdsgange, instrukser og information til patienter i forhold til overholdelse af de maksimale ventetider ved kraeftbehandling«.
Region Syddanmark konstaterer lige ud, at gennemgangen af den vanlige praksis har afdaekket et behov for praecisere forhold omkring bl.a. journalisering. Samtidig vil man saette gang i en overvågning af overholdelsen af de maksimale ventetider, for hidtil har man primaert kigget på, om de laegelige anbefalinger i kraeftpakkerne blev overholdt. Ikke de lovbundne patientrettigheder.
Region Midtjylland, som har vaeret i skudlinjen i den konkrete kraeftsag fra AUH, har på en raekke områder »indskaerpet«, gaeldende regler, og det skal »saerskilt vurderes, om de maksimale ventetider kan overholdes«.
»Ikke i en ond mening«
Ifølge Kjeld Møller Pedersen burde der aldrig have vaeret tvivl om reglerne, men bevidstheden er »forfaldet«.
»Der er ingen tvivl om, at der i regionerne har indlejret sig en kultur i en travl hverdag, hvor det ikke kommer sig helt så nøje med ventetidsgarantierne, og man heller ikke har informeret praecist om patientens rettigheder,« siger han og henviser til, at Region Midtjyllands laegelige direktør, Helene Probst, – netop ansat efter mange år i Sundhedsstyrelsen – tidligt i forløbet slog fast, at regionen overholdt reglerne.
»Det viser bare, hvor udbredt misforståelserne har vaeret. Ikke i en ond mening, men det at hugge en hael og klippe en tå er blevet standard,« siger han.
Danske Regioner erkender, at regionerne har »ansvaret for løbende at følge med i retningslinjer og principielle afgørelser«.
Når det gaelder den konkrete afgørelse i klagesagen fra december 2022, svarer Region Midtjylland, at sagen vedrører et patientforløb fra 2021, og selv om overskridelserne af de maksimale ventetider allerede var et problem på AUH i sommer og efterår 2022, fik afgørelsen ikke principiel betydning, fremgår det af svaret:
»På tidspunktet for modtagelsen af afgørelsen i den centrale administration kendte modtageren af afgørelsen ikke til, at det siden hen ville vise sig, at der var andre tilsvarende patientforløb på den pågaeldende afdeling. Afgørelsen blev derfor ikke sagsbehandlet yderligere i regionens administration, ligesom der derfor heller ikke blev orienteret videre om afgørelsen,« hvor der også henvises til, at det var taet på jul, og at »afdelingsledelsen var i fuld gang med at skabe kapacitet og undersøge muligheder for at sende patienter andre steder hen for at reducere overskridelserne af maksimale ventetider«.
Regionen understreger, at administrationen af reglerne om maksimale ventetider nu er aendret og lever op til Sundhedsstyrelsens fortolkning.