Nyt dilemma i danske familier: Må foraeldre laese med i børnenes snaps og sms’er?

Foraeldre tager – uden at få lov – deres børns mobiltelefoner for at laese deres beskeder og se deres opslag på f.eks. Snapchat, Instagram, Youtube og Tiktok. Er det en kraenkelse af børns privatliv, eller har foraeldre netop pligt til at laese med?

Der er opstået et dilemma i danske familier om, hvor graensen går for børns privatliv. Den dag, børn får deres første mobiltelefon i hånden, får de samtidig adgang til et nyt privat – og digitalt – rum, hvorfra de kan kommunikere med deres venner og med resten af verden. For mange børn sker det i dag, når de er 9-10 år, og noget tyder på, at deres foraeldre mener, at de har lov til at kigge med i børnenes sms’er.

Børns Vilkår bliver kontaktet af mange børn, som er frustrerede over og kede af, at deres foraeldre tager deres mobiltelefoner for at kontrollere, hvad de sender og modtager. Spørgsmålet er, om foraeldrene har ret til at laese med, selv om børnene ikke vil have det?

Ifølge Kathrine Elmose Jørgensen, ekspert i digitale medier hos Børns Vilkår, er svaret klart nej.

»Vi mener, at foraeldre ikke bør overvåge deres børn på digitale medier. Det er ikke med til at skabe tillid mellem børn og foraeldre – tvaertimod. De børn, der ringer til os, giver udtryk for, at de oplever, at det er graenseoverskridende,« siger hun.

»Det kan f.eks. vaere foraeldre, som i forvejen er meget restriktive med at saette rammer for børnenes brug af digitale medier. De mener så også, det er i orden at kontrollere børnenes kommunikation,« siger Kathrine Elmose Jørgensen.

Hun henviser til den rapport om børns digitale faellesskaber, som udkom for nylig, og som netop viser, at de fleste børn ikke involverer deres foraeldre i sociale konflikter online.

»Det bliver ikke nemmere at involvere foraeldrene, hvis foraeldre mod børnenes ønske kontrollerer deres mobiler,« siger Kathrine Elmose Jørgensen, som understreger, at der kan vaere tilfaelde, hvor foraeldrene har grund til at vaere bekymrede for, hvad deres børn skriver og foretager sig på digitale medier – og at de derfor kan have andre grunde til at laese med.

»Men selv da kan foraeldre starte med at spørge, om de må få lov til at se med, f.eks. hvis de hører fra andre foraeldre, at der er en grov tone eller lignende i en gruppe.«

Rasmus Edelberg, der er formand for

Skole og Foraeldre ser anderledes på børns digitale privatliv. Han mener, at foraeldre ikke lever op til deres ansvar som foraeldre, hvis de ikke laeser med i sms’er og snaps.

»Hvis man som foraeldre har mistanke om, at der er f.eks. er et hårdt sprog i en snaptråd, så bliver man nødt til at gribe ind. Så er det ikke nok at spørge børnene om, hvad de oplever,« siger han.

For stort privat rum på mobilen

»Jeg vil gerne udfordre synspunktet om, at børn har ret til et privatliv på deres mobiltelefoner. Foraeldre har ansvaret for deres børn – de har foraeldremyndigheden, som vi siger. Det betyder, at de skal gribe ind, hvis de hører om digital mobning. Der må foraeldre bruge deres dømmekraft fremfor at lade det vaere op til et 10-årigt barn,« siger Rasmus Edelberg.

»Jeg mener, at mange foraeldre giver deres børn et for stort privat rum på mobiltelefonen. Foraeldrerollen inkluderer i dag børnenes digitale liv, og foraeldre skal laere børnene at tage et ansvar for det digitale faellesskab. Men foraeldre bør samtidig beskytte deres børn mod uhensigtsmaessige påvirkninger på sociale medier, f.eks. grooming eller politisk manipulation,« siger han.

»Hvis foraeldre giver deres børn lov til at få en mobil, er det, børnene laver på mobilen, stadig foraeldrenes ansvar. Men det er svaert, for vi foraeldre har ingen rollemodeller, vi kan laene os op af. Vores foraeldre stod jo ikke med denne udfordring,« siger Rasmus Edelberg.

Ida Wentzel Winther, der forsker i familieliv på DPU, Aarhus Universitet, er enig i, at det skaber en ny situation i familierne, at børn har deres egen mobiltelefon. Hun forklarer, at det specielle ved mobiltelefoner og iPads er, at de helt konkret er så taet på kroppen, at man kan forhindre, at andre ser, hvad man foretager sig. Derfor får vi alle sammen et ret intimt forhold til vores mobiltelefon, »den bliver en forlaengelse af vores krop«.

Hun beskriver, at for ikke så mange år siden, bestod børns private rum af deres vaerelse.

»De kunne lukke døren og dermed lukke deres foraeldre ude, men foraeldrene havde dog bedre muligheder for at have styr på, hvilke venner der var inde på vaerelset, og de kunne sige hej til vennerne i døren, når de kom. I dag kan børn med mobilen i hånden raekke ud til hele verden, og derfor ved foraeldrene netop ikke, hvem børnene er sammen med inde på vaerelset. De møder ikke børnenes venner, og derfor kan de heller ikke sikre sig, at ”Søren” ikke i virkeligheden er en voksen, der udgiver sig for at vaere et barn,« siger Ida Wentzel Winther og tilføjer:

»Det er den slags, der er skaber uvished om, hvad børnene laver, og som kan vaere med til at til at opbygge foraeldres utryghed.«

Jeg mener, at mange foraeldre giver deres børn et for stort privat rum på mobiltelefonen. Foraeldrerollen inkluderer i dag børnenes digitale liv. RASMUS EDELBERG, FORMAND, SKOLE OG FORAELDRE

Første mobil i en tidligere alder

Børns Vilkår udgav i efteråret 2022 rapporten ”Børns digitale faellesskaber”, hvor man bl.a. kan laese, at danske børn får deres første mobiltelefon i en tidligere og tidligere alder. Blandt de elever, som går i 5. klasse i dag, svarede 73 pct., at de fik deres første telefon i løbet af 0.-3. klasse. Blandt de elever der går i 8. klasse i dag, svarede kun 62 pct., at de fik deres første telefon allerede i 0.-3. klasse.

Børn bliver stadig yngre, når de får deres første mobil – mange er 9-10 år. Har de ikke brug for hjaelp til at kommunikere digitalt?

»Jo, i høj grad. Mange har måske lige laert at laese og skrive, de er stadig ved at laere, hvordan de skal opføre sig og kommunikere med andre mennesker. Netop derfor er det vigtigt, at der er tillid og åbenhed mellem børn og foraeldre, så børnene har lyst til at fortaelle, hvad de oplever, og hvad der er svaert,« siger Kathrine Elmose Jørgensen.

»Som foraelder må man påtage sig et ekstra ansvar for at holde børnene i hånden, når børnene får deres første mobil. Isaer hvis man giver dem lov til f.eks. at få Snapchat, inden de er fyldt 13 år, som er aldersgraensen,« siger Kathrine Elmose Jørgensen, som

mener, det er svaert at sammenligne børns private, digitale kommunikation med nogen som helst anden situation i historien.

»Det er en helt ny situation, som børn og deres foraeldre står i. En snap er ikke det samme som at sende et billede med posten. Når foraeldre laeser med på børnenes mobiler, så svarer det til, at de forbyder børnene at lukke døren til deres vaerelser og snakke alene med deres venner, der er på besøg. Men en gruppe-sms eller en chat er et privat rum, selv om der kan vaere mange i en gruppe, der kan laese med.«

Bør man give børn i 9-10 års alderen lov til at få en mobiltelefon?

»Det afhaenger af det enkelte barn. Hvis alle andre i klassen har en mobiltelefon, kan det vaere en god idé at gøre, selv om man synes, det er for tidligt, og at børnene ikke er flyveklare. I dag fylder de digitale faellesskaber stort set lige så meget som de analoge, fysiske faellesskaber, og hvis man er den eneste uden en mobil, er det svaert at vaere en del af klassens digitale faellesskab. Det er en del af børn og unges socialisering i dag,« siger hun.

Ekspertens råd: Saet jer ned, foraeldre

Familieforsker Ida Wentzel Winther har et råd til foraeldre, som i denne digitale tid gerne vil vaere deltagende i børnenes liv.

»Saet dig ned ved siden af dem, og spørg, hvad de laver på deres mobiltelefon, og om du må laese med. Hvis de siger nej, så spørg: ”Hvorfor ikke?” Vis dem, hvad du selv laver, da man som foraeldre sikkert også selv er mobilbruger. Gør det, som er personligt, til en faelles beskaeftigelse. Hvis du vil lave regler, er det vigtigt, at du ikke selv som voksen gør det helt modsatte,« siger hun.

Rasmus Edelberg opfordrer også foraeldre til at saette sig ned ved siden af børnene – vel at maerke i fredstid.

»Man kan begynde med at vise sin egen Instagram-profil og måske spørge børnene til råds om noget for at få en samtale i gang – og på den måde se børnenes profil. Men min pointe er, at voksne ikke kan nøjes med at se på deres egne sociale medier for at forstå, hvad der sker på børnenes sociale medier. Det er noget helt andet, og derfor bliver foraeldre nogle gange nødt til at laese med.«