Sociale medier anklages for mental sundhedskrise – nu ruller retsopgøret

Mens statsminister Mette Frederiksen (S) vil regulere børns og unges brug af mobiltelefoner, traekkes sociale medier i retten i USA i et historisk søgsmål. De anklages for at have gjort en generation af børn og unge mentalt syge. Det Hvide Hus advarer om

Tobaksselskaberne måtte i et historisk stort forlig i USA for 25 år siden bøde 206 mia. dollars – over 1,4 mia. kr. – for at have gjort millioner af mennesker afhaengige af tobak, samtidig med at selskaberne skjulte de dødelige effekter af cigaretter og passiv rygning.

Nu, et kvart århundrede senere, står verdens største sociale medier for tur i en lignende sag, hvor de i et kaempe sagsanlaeg i USA anklages for at have gjort en generation af børn og unge mentalt syge. Det sker, samtidig med at den danske regering laegger op til lovreguleringer.

»Vi er dybt bekymrede. Der er et gigantisk problem med de sociale medier, som kalder på massiv lovregulering, og det skal hellere vaere i går end i dag, da vi er kommet alt, alt, alt for sent i gang,« siger Johanne SchmidtNielsen, generalsekretaer i Red Barnet, og tilføjer om retsopgøret i USA:

»Alt, hvad der kan laegge pres på de sociale medier i forhold til at beskytte vores børn og unge, er positivt.«

Skoledistrikter er gået sammen

Skoledistrikter på tvaers af USA er gået sammen om et sagsanlaeg, hvori det gøres gaeldende, at Snapchat, Tiktok, Youtube og Meta, der ejer Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp, har vaeret med til at skabe en psykisk sundhedskrise uden sidestykke for børn og unge, og at medierne derfor bør holdes ansvarlige.

Den eksplosive juridiske sag tog fart i januar med et sagsanlaeg fra den offentlige skolemyndighed i Seattle, den største by i Washington State, og har siden bredt sig som en steppebrand til hele USA, hvor en raekke andre har haegtet sig på det store opgør, som bare vokser og vokser. Over 40 skoledistrikter i USA har foreløbigt tilsluttet sig retsopgøret, der også omfatter skoledistrikter fra delstaterne Californien, Idaho, Utah, Oklahoma, Nebraska, Pennsylvania, Maryland, New Jersey og Rhode Island. Mange flere ventes at slutte sig til.

»Forskning fortsaetter med at bekraefte, at sociale medier spiller en stor rolle i at forårsage psykiske problemer hos unge, og at overdreven og problematisk brug af sociale medier er skadelig for børns mentale, adfaerdsmaessige og følelsesmaessige sundhed,« lyder det fra advokatfirmaet Keller Rohrback, der repraesenterer skoledistrikter rundtom i USA.

»Forskning bekraefter også, at overdreven brug af sociale medier er forbundet med øget depression, angst, lavt selvvaerd, spiseforstyrrelser og selvmord hos unge,« hedder det videre.

I sagsanlaeggene slås der på, at de sociale medier bevidst og på udspekuleret vis bruger avanceret kunstig intelligens og andre teknologier til at skabe vanedannende platforme, der forårsager de unge store skader.

Det Hvide Hus har erklaeret, at USA er kastet ud i en mental sundhedskrise »uden fortilfaelde«, og at de sociale medier er en afgørende grund til krisen. Praesident Joe

Biden har klandret de sociale medier for at »udsaette vores børn for et eksperiment« i deres jagt på »profit«.

Bidens administration har netop ivaerksat en milliardplan for at opskalere 988 selvmords- og kriselivliner og givet flere ressourcer til mentale sundhedstjenester for børn og unge i USA’s skoler.

Regulering af brug

Opgøret i USA udfolder sig samtidig med, at statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerer reguleringer af børn og unges brug af mobiltelefoner for at komme de kraftigt stigende mistrivselsproblemer blandt børn og unge herhjemme til livs.

»Der er mere angst. Flere oplever depression. Diagnoserne eksploderer,« sagde Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat onsdag. »Jeg er ikke i tvivl: Selvfølgelig er der en sammenhaeng mellem skaermen, de sociale medier og den stigende mistrivsel. At påstå andet er både naivt og at flygte fra ansvaret.«

Hun talte direkte til Danmarks børn og unge og tordnede mod techvirksomhederne for »at laegge beslag« på de yngstes »barndom og ungdom«.

»Kyniske forretningsmodeller designet til at fange jer ind i en graenseløs verden af hurtige videoer, billeder og klik. Den afhaengighed, det skaber. Jagten på de naeste 15 sekunders dopaminrus. Kontrolleret af algoritmer, som ingen af os kan gennemskue. Techgiganterne tager jeres tid. De tager jeres data. Og måske tager de også jeres selvvaerd?« sagde hun og fastslog:

»Der er brug for, at vi tager ansvar. At vi tør regulere.«

Dansk Industri har slået alarm og foreslået et nationalt stop for brug af mobiltelefoner i landets folkeskoler, medmindre det er relevant i forhold til undervisningen.

Danske foraeldre kraever også handling. Et borgerforslag, som kraever et stop for techfirmaernes »kommercielle udnyttelse« af børn og unge har på kort tid opnået de over 50.000 nødvendige underskrifter, der skal til for at få forslaget behandlet i Folketinget.

EU er også en central spiller i forhold til at få regulering, siger Johanne Schmidt-Nielsen. Men generalsekretaeren påpeger, at EU er udfordret på tempoet, da den teknologiske udvikling går så hurtigt, og at Danmark derfor selv bliver nødt til at lovregulere. Storbritannien og Frankrig forbereder for øjeblikket også national lovgivning:

»Senest har vi set, at Snapchat har ladet kunstig intelligens flytte ind på vores børns telefoner, uden at det er testet og sikkert.«

»De sociale medier har bygget gigantiske legepladser, der er helt uimodståelige for børn, men uden nogen som helst former for sikkerhed, sådan som man ser det med fysiske legepladser. Uden faldunderlag eller noget andet. Vi ville aldrig tillade, at der ikke var lovkrav til børnebeskyttelse på alle mulige andre områder, men de krav er ikke fulgt med ind i den digitale verden. Og de sociale medier er ikke børnevenlige. Det er man ikke, når man forsøger at fastholde børn i timevis på en skaerm.«

Red Barnet opfordrer bl.a. til, at der ved lov indføres reel aldersverificering på digitale platforme, og der stilles langt større krav til, hvilke data de sociale medier kan indsamle, og krav, der gør det nemmere for børn at anmelde kraenkende indhold, som de sociale medier skal pålaegges at fjerne langt hurtigere end i dag.

Vil have virksomheder til at aendre adfaerd

De sociale medier har løbende forsvaret sig med, at foraeldre også har et ansvar, og at deres medier kan indstilles, så de både begraenser adgang til uønsket indhold og ikke fører til overdreven brug. Men en undersøgelse i USA har vist, at unge ofte tjekker Snapchat 30 gange om dagen, og ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder bruger mere end en tredjedel af alle teenagere i

USA i dag Youtube »naesten konstant«.

Sagsøgerne mener, at de har en god sag: For blandt andet i den anmelderroste dokumentar ”The Social Dilemma” indrømmer en stribe tidligere højtstående medarbejdere fra sociale medier, hvordan de i designet af medierne bevidst har spekuleret i at fastholde brugere ved hjaelp af algoritmer og notifikationer, der udløser dopamin i hjernen, som aktiverer hjernens belønningscentre på samme måde som alkohol, stoffer og cigaretter.

»Som vi ser på det, er det ikke ulig den måde, cigaretfirmaer plejede at manipulere med nikotinniveauet for at sikre, at folk blev ved med at ryge,« har Bob Harvie, udvalgsformand for det sagsøgende skoledisktrikt i Buck County i Philadelphia, sagt til Washington Post.

»Vores førsteprioritet er bare at få disse virksomheders adfaerd til at aendre sig.«

San Mateo, der er hjemsted for 23 skoledistrikter og en del af Silicon Valley i Californien, skriver i sit 107 sider lange anklageskrift, at der »simpelthen ikke er nogen historisk analog til den krise, som nationens ungdom udsaettes for i dag«.

Sagsøgerne henviser bl.a. til data fra de amerikanske sundhedsmyndigheder (CDC), der viser staerkt stigende rater af depressive symptomer og selvmordstanker blandt landets gymnasieelever over en tiårsperiode fra 2011 til 2021.

I dag kaemper 44 pct. af alle amerikanske gymnasieelever med en vedholdende følelse af tristhed eller håbløshed.

Saerligt unge kvinder er udsat. Naesten 60 pct. af alle kvindelige gymnasieelever i USA oplever i dag en vedholdende følelse af tristhed eller håbløshed. Naesten hver tredje af dem har overvejet selvmord – en 60 pct. stigning på et årti.

Herhjemme har en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet vist, at 44 pct. af de 16 til 25-årige oplevede en grad af mistrivsel. Og en undersøgelse fra Børns Vilkår har vist, at det begynder tidligt, og derefter bare bliver vaerre: 18 pct. af pigerne i 4. klasse oplevede lav livstilfredshed, mens tallet for pigerne i 8. klasse var nået op på 30 pct.

Den alarmerende udvikling kan ifølge kritikere spores direkte til, at de unge i dag vokser op i en social mediekultur praeget af alt fra cybermobning til umulige skønhedsidealer, online-had, akademisk pres, seksuel vold og porno, der får unge til at blive staerkt usikre på sig selv og mentalt syge.

Det kraftige fald i unges mentale sundhed, som satte ind allerede før covidpandemien, følger ganske praecist de sociale mediers stigende popularitet i samme periode, påpeger sagsøgerne.

USA’s højst placerede sundhedsrådgiver, generallaegen Vivek Murthy, advarede i sidste uge om, at brug af sociale medier udgør en »dybtgående risiko for skade« af børn og unge og opfordrede til »øjeblikkelige foranstaltninger« for at beskytte deres mentale sundhed.

I en 25 sider lang rapport pegede generallaegen på unge menneskers allestedsnaervaerende brug af sociale medier. Hans rapport påpegede også, hvordan den nuvaerende kontrol for børns adgang ikke fungerer. Mens de fleste websteder anvender et alderskrav på mindst 13 år, er naesten 40 pct. af de 8-12-årige almindelige brugere.

Faren bliver kun større af, påpeger forskere, at teenageres hjerner ikke er fuldt udviklede, og at de derfor lettere skades af de sociale medier. På samme måde som man skades mere af at tage stoffer i en ung alder.

Forskning har dog også vist, at sociale medier kan vaere positivt for en del unge – og endda en livline. Men for mange andre fortraenger det søvn og fysisk aktivitet og forstaerker ensomhed og tro på eget selvvaerd.

Instagram ansvarlig for selvmord

En skelsaettende afgørelse fra Storbritannien har sat en tyk streg under det sidste.

Efter at den 14-årige britiske skolepige Molly Russell tog sit eget liv i november 2017, satte hendes far, Ian Russell, sig for at forfølge sagen. Han trawlede gennem nogle af de opslag på sociale medier, hun havde vaeret udsat for i de sidste måneder af sit liv.

»Jeg kan huske en, der sagde ”hvem vil elske en selvmorderisk pige?”, og den havde en lille tegneserietegning af en trist udseende pige ved siden af,« har faderen fortalt til The Guardian. »Hvert af disse indlaeg har på sin egen måde måske ikke gjort meget, men det, de gjorde kollektivt, da du så dem på Mollys tidslinje, var, at de begyndte at fylde dig med en følelse af håbløshed og af uvaerdighed.«

En britisk domstol afgjorde i efteråret, at det Meta-ejede Instagram var ansvarlig for den 14-årige piges selvmord efter at have udsat hende for selvskadende indhold på platformen, mens hun led af en depression.

Efter dommen har Meta udstukket højtidelige løfter om at fjerne alt indhold, der promoverer selvmord, spiseforstyrrelser og anden selvskade. Men ifølge kritikere har de sociale medier blot fortsat business as usual. Og mange har nu fået nok.

Derfor ser verden i dag krav om lovreguleringer og et gigantisk retsopgør, der som i tilfaeldet med tobaksindustriuen i 1998 måske kan ende ud i et forlig, der kan få de ansvarlige til at aendre adfaerd og betale bod for deres synder.