Nato-lande øger pres på Erdogan for at lukke Sverige ind

Tålmodigheden med den tyrkiske praesident er ved at slippe op.

Tyrkiets allierede i Nato har nu i over et år tolereret, at Recep Tayyip Erdogan – primaert af indenrigspolitiske årsager frem mod det tyrkiske praesidentvalg – har blokeret for Sveriges optagelse i forsvarsalliancen.

Men nu er valget overstået, og tålmodigheden er ved at slippe op.

Siden Erdogan søndag sikrede sig fem år mere på praesidentposten, har vestlige regeringer øget presset på den tyrkiske leder for at blåstemple den historiske udvidelse.

USA’s praesident, Joe Biden, bragte det allerede op, da han ringede for at lykønske Erdogan.

Tirsdag gentog USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, fra et møde i Sverige Bidens tilskyndelse.

»Vi opfordrer Tyrkiet og Ungarn, som heller ikke har godkendt (svenskernes ansøgning) endnu, til at ratificere deres optagelse hurtigst muligt,« sagde han og påpegede, at den militaere styrkelse af Natos forsvar i Østersøen vil stille alliancen bedre over for et mere aggressivt Rusland.

Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, har også vaeret på banen. I et indlaeg i Financial Times skriver han, at det »kun er Vladimir Putin, som vinder på«, at Sverige fortsat står udenfor døren.

Presset skal ses i lyset af, at Sverige har taget en raekke skridt for at komme tyrkernes bekymringer i møde.

Ny svensk antiterrorlov

Torsdag trådte en ny antiterrorlov i kraft, der forsøger at lukke de nuvaerende huller i den svenske lovgivning. Tidligere kunne personer undslippe straf, hvis de ikke var direkte involveret i en terrorhandling, men havde ydet f.eks. logistisk eller administrativ støtte.

AEndringen blev vedtaget, efter at Erdogan kritiserede Sverige for bl.a. at tillade støtte til den tyrkisk-kurdiske terrorgruppe PKK, som også står på EU’s terrorliste.

Tyrkernes blokade midt i den største sikkerhedspolitiske krise i Nato i årtier har skabt en dårlig stemning mellem Ankara og de øvrige lande i alliancen.

Medmindre Erdogan bøjer sig i løbet af de naeste par uger, vil det også praege et planlagt Nato-topmøde i Vilnius i juli. For ellers kan det tyrkiske parlament ganske enkelt ikke nå at ratificere svenskernes medlemskab, inden det i slutningen af juni går på en tre måneder lang sommerferie. Og så vil en svensk optagelse tidligt ske i efteråret.

Det kan Erdogan have en interesse i for at forsøge at presse amerikanerne til at godkende et milliardkøb af nye F-16-kampfly og moderniseringskit til Tyrkiets nuvaerende flåde, hvilket den amerikanske kongres indtil videre har blokeret for.

Der er også lokalvalg i Tyrkiet om et år, og i det netop overståede praesidentvalg spillede det godt blandt Erdogans vaelgere, at han satte sig op imod USA. Måske for at komme den situation i forkøbet bragte Biden det selv op i sin samtale med Erdogan.

»Han ønsker at arbejde på noget med F-16-flyene. Jeg sagde, at vi vil have en aftale om Sverige, så lad os få det gjort,« sagde Biden bagefter. Det var første gang, USA så direkte har kaedet de to ting sammen, selvom begge sider fastholder, at det ikke har noget med hinanden at gøre.

»Inden for raekkevidde«

Natos generalsekretaer, Jens Stoltenberg, der snart rejser til Ankara for at forsøge at saette punktum i sagen, har sagt, at han tror, at svenskernes optagelse »er inden for raekkevidde«.

»Vi må huske, at alle allierede, også Tyrkiet, inviterede Sverige til at blive medlem,« siger han fra et Natoudenrigsministermøde i Oslo, hvor konflikten er på dagsordenen.

Soner Cagaptay, direktør for et tyrkisk researchprogram i den amerikanske taenketank Washington Institute, tror også på en snarlig løsning.

»Da Biden kom til magten i 2020, havde Erdogan lige tabt lokalvalgene i Tyrkiet. Han lignede en politiker, der var på vej ud. Men nu ved USA, at han bliver, og Biden vil gerne have en udenrigspolitisk sejr inden de amerikanske primaervalg og har brug for ham. Samtidig har Erdogan vundet med et komfortabelt flertal, hvilket giver ham plads til at handle pragmatisk.«