Forfatteren, der står fast på en ret, som han ikke har
I et brev til kulturministeren skrev en forfatter, at han følte sig ydmyget af staten. Udsat for overgreb, ligefrem. Så jeg ringede til ham og spurgte, hvad det handlede om.
Det, der foldede sig ud, da jeg ringede til forfatteren, var en historie om en årelang misforståelse. Om myter, penge og retfaerdighedsfølelse. Den handler om en forfatter ved navn Niels Tolstrup, der føler sig udnyttet. Og den begynder med to breve.
Niels Tolstrup er pensionist. Han har udgivet to bøger. Ingen af dem er blevet bestsellere.
Men de er blevet lånt ud på danske biblioteker 14 gange det seneste år. Det står i de breve, som Niels Tolstrup har fået fra myndighederne.
I brevene står også den linje, som er omdrejningspunkt for hele denne historie. En linje, som har fået Niels Tolstrup til at tage kontakt til politikere, og som får ham til at bruge ord som »tyveri«.
»Du får desvaerre ikke udbetalt bibliotekspenge i år,« lyder linjen.
En årelang misforståelse
Det korte af det lange er, at Niels Tolstrup i 10 år har troet, at han havde ret til at få penge fra staten, fordi man udlåner sine bøger på de danske biblioteker.
Derfor var Niels Tolstrup fortørnet over, at politikerne havde besluttet at lave en minimumsgraense for udbetaling af bibliotekspenge, der i praksis betyder, at danske forfattere med bøger på bibliotekerne ikke får udbetalt bibliotekspenge, hvis de har optjent mindre end 1.407 kr. på et år.
Pengene fordeles efter antallet af forfatterens bøger, der står på bibliotekernes hylder og ud fra sideantal og genre.
»De politikere, jeg selv har vaeret med til at vaelge ind, traeder på mig, og jeg kan ikke gøre noget som helst,« siger Niels Tolstrup i vores første samtale.
Forklaringen, Niels Tolstrup er blevet mødt af, når han har klaget, er, at det ville vaere forbundet med for meget administrativt arbejde, at udbetale beløb på mindre end minimumsgraensen.
»Men de kan godt sende os et brev med en flot udregning, som viser, hvor meget vi ikke må få,« siger Niels Tolstrup.
Frustreret formand
Jeg ringer til formanden i Dansk Forfatterforening, Morten Visby, for at høre, om han kender til flere forfattere i samme situation. Men inden jeg når at stille mit første spørgsmål, fornemmer jeg en frustration i formandens stemme.
»Det er en misforståelse, at forfattere har ret til bibliotekspenge. At det er penge, de har tjent,« siger Morten Visby.
Bibliotekspengene er nemlig en kulturstøtteordning, der er finansieret gennem finansloven. Det vil sige, at der ikke er tale om en ret for forfattere, men en støtte til forfattere, forklarer Morten Visby.
Men støtteordningen, der går helt tilbage til 1946, har altid vaeret omgaeret af myter og misforståelser, mener Morten Visby.
»Og jeg forstår virkelig godt forfatterne,« siger han.
»Taenk, hvilken aere det er, at folkebibliotekerne i Danmark indkøber en bog man har skrevet. Og så får man at vide, at man ikke får penge, fordi man falder under minimumsgraensen. Det gør ondt,« siger Morten Visby.
»Men hvis man taenkte på de her penge som støtte til litteraturen og ikke som betaling, ville det måske ikke vaere så frustrerende. Jeg ville bare ønske, at jeg kunne forklare de her ting,« siger han så.
Men er det ikke dit ansvar som formand at forklare, hvordan landet ligger?
»Jo, det skriver jeg også stolpe op og stolpe ned om i mine nyhedsbreve, men jeg kan bare se et mønster i de her misforståelser,« svarer Morten Visby.
AErgrelsens indtog
Først virkede Morten Visby frustreret i telefonen. Men nu flader hans toneleje ud.
»De folk, der kommer med den her kritik, er oprigtigt frustrerede. Og det piner mig, at noget, som jeg synes er en rigtig god ordning for alle forfattere, ender med at volde så meget frustration,« siger Morten Visby.
Ifølge Morten Visby rammer loven om bibliotekspenge rigtigt. For der findes tusindvis af mindre forfattere som Niels Tolstrup, der har skrevet få bøger.
Listen over modtagere af bibliotekspenge i år er 248 taetskrevne A4-sider lang. Og ifølge loven skal alle forfatterne deles om en pose penge på 195,7 mio. kr.
Skulle man fjerne minimumsgraensen og udbetale de 221,64 kr., som Niels Tolstrup
har optjent i løbet af 2023, ville pengene blive trukket fra puljen og efterlade faerre penge til de forfattere, som forsøger at leve af deres skriverier, forklarer Morten Visby.
»Det giver god mening at have en minimumsgraense, fordi det er en støtteordning,
Det er en fornedrelse af folk, der har lavet et godt stykke arbejde. NIELS TOLSTRUP, FORFATTER