Stort er ikke kun godt. Naert er bedre

Det danske sundhedsvaesen skal vaere mere naert. Det skal vaere dér, hvor borgerne er, ikke omvendt. I mange år har centralisering vaeret mantraet, men der er brug for, at vi nu aktivt vaelger at tage hånd om fremtidens sundhedsudfordringer taettere på, h

lokale samfund og faellesskaber kan understøttes i højere grad, end tilfaeldet er i dag.

Sundhedsvaesenet og den naere sundhed er derfor en brik i det at kunne skabe og opretholde lokale faellesskaber, boligområder og lokalsamfund, hvor vi har mulighed for at skabe relationer og styrke folkesundheden generelt. De fysiske rammer skal tilrettelaegges med omhu og i et menneskeligt perspektiv. Vi skal vaere målrettede, systematiske og samtidig taenke sundhed anderledes. Digitalisering vil fortsat udvikles, også inden for sundhedsområdet, men en stor del af sundhedsvaesenet skal have fysiske rum og rammer, der er med til at støtte og skabe faellesskaber, der kan styrke vores sundhed. At mødes analogt, er ikke gammeldags, men den bedste medicin mod ensomhed.

Sundhedsvaesenet er i dag et stort og komplekst system, men når fremtidens opgaver skal løftes, er der brug for, at sundhedsvaesenet skal fungere mere åbent. Kan vi løsne op for vores organisering af sundhedsvaesnet og lade os inspirere af og bygge bro, så landets mange blomstrende nabofaellesskaber, frivillige organisationer og et staerkt civilsamfund bliver en del af arbejdet om at forbedre folkesundheden?

En del af samfundskontrakten skal vaere tydeligere om, at vi alle sammen – alle, der kan – skal løfte en del af opgaverne. Dem, der selv kan, skal mere. Det betyder blandt andet, at vi skal flytte os fra et patientog borgerperspektiv til et menneskeperspektiv, hvor livsvilkår, forhold og forudsaetninger indtager en stor rolle – og fokus er på sammenhaeng forankret i lokalområdet, hvor borgere er aktive medspillere i forhold til at forme den sundere fremtid. blive betragtet som ”need”. Vi skal både have hurtig adgang til behandling og samtidig formå at hjaelpe med at genstarte livet for dem, der har brug for det. Det kalder på nye strukturer og nye konstellationer. Fremtidens arbejdsmarked vil indebaere muligheden for flere arbejdsliv – og alt dette vil give flere muligheder for mere frivilligt arbejde. Disse muligheder skal gribes. Vores samfund skal i højere grad måles på, at vi understøtter den enkeltes livskvalitet.

En del borgere er allerede engagerede som frivillige på sundhedsområdet. Men der er behov for at udbrede og systematisere samarbejdet mellem sundhedsvaesen og civilsamfund. Lad det vaere starten på en tvaersektoriel for det borgernaere sundhedsvaesen.

Det er positivt, at der er en bred politisk vilje til at satse mere på det naere sundhedsvaesen, og med det udgangspunkt har vi (otte aktører) indgået et partnerskab i projektet ”Taettere på det levede liv – Potentialer ved den naere sundhed og naerhospitaler” og sammen udviklet fire anbefalinger for, hvor vi skal bevaege os fra og til:

1. Fokus på det levede liv og livskvalitet fra nice til need. 2. Der er brug for en ny valuta – fra bnp til livskvalitet. 3. Konceptualisering – det skal virke fra Hedensted til Frederiksberg. 4. Mobilisering af koalitioner – fra koncepter til udbredelse.

Forandringerne spirer jo allerede i dag, og der er en stor mangfoldighed af projekter og eksperimenter, hvor der vises engagement og vilje til at gøre konkrete forbedringer om sundhedsmaessige og sociale forhold. Men fremtidens naere sundhed skal understøttes af systemiske tiltag, der sikrer en systematisk spredning af det, der virker.

For at fastholde de gode elementer i vores sundhedsvaesen og for at sikre, at vi kan løse fremtidens udfordringer med stadigt mange og flere komplekse patienter, så skal samfund og sundhedsvaesen fortsat udvikles, så fremtidens sygdomsbyrde mindskes. For samfundet kan ikke ”behandle sig ud af” alle nye udfordringer. Svaret er ikke mere behandling, men en stigende erkendelse af, at vi er hele mennesker, og at vores livskvalitet primaert skabes i faellesskab. Altså mindre fokus på behandling og et større fokus på det levede liv. Lokalt. Det mener vi er baeredygtig sundhed.

Så derfor skal vi have mere sundhedsfremme ind i alle de lokale faellesskaber og frivillige foreninger, hvor vi lever livet – og ud i alle dele af samfundet, på stationer og i shoppingcentre, i faelleshuse og på biblioteker.