Presset stiger på virksomhedsledere: Tendens fra USA rammer Danmark
Risko for klimarelaterede søgsmål og gruppesøgsmål og en mere kompleks forretningsverden har fået bestyrelser til at skrue op for forsikringen af ledelsesmedlemmer.
Risikoen for at blive mødt med erstatningskrav som bestyrelsesmedlem eller ledende medarbejder stiger med høj fart.
Det har fået saerligt de store børsnoterede selskaber til at forsikre ledelsen i en grad, som man hidtil primaert har set i USA.
»Det er klart, at når der er en oplevet og måske også en reelt større risiko for søgsmål, så må man tage stilling til i bestyrelsen, hvordan man vil håndtere det,« siger Lars Rasmussen, bestyrelsesformand i C25-selskaberne Lundbeck og Coloplast og formand i Komitéen for god Selskabsledelse.
»Det er en risiko, som over tid kommer til at betyde noget, i forhold til hvordan man laver udvalgsarbejde, og hvor meget tid man bruger på at forberede ting, der bliver diskuteret i bestyrelsen. Det bliver anderledes,« lyder det fra den fremtraedende bestyrelsesformand.
Lundbeck og Coloplast har ligesom 11 andre selskaber fra det ledende C25-aktieindeks allerede ved tidligere generalforsamlinger indføjet aftaler om skadesløsholdelse for bestyrelsen i deres vedtaegter.
Store erstatningskrav
I et selskab som eksempelvis Danske Bank betyder det, at bestyrelsesmedlemmer og direktører er daekket ud over ledelsesansvarsforsikringen, da daekningssummen blev vurderet til ikke at vaere tilstraekkelig.
Netop Danske Bank er et af de selskaber, som har vaeret ramt af søgsmål ført an af Deminor på vegne af en lang raekke investorer. Deminor tilhører en saerlig type af investeringsfonde – såkaldte litigation funds, der har specialiseret sig i at tjene penge på at finansiere søgsmål for andre.
Den tidligere topchef Thomas Borgen blev mødt med et erstatningskrav på 2,4 mia. kr. for ikke at have orienteret aktiemarkedet om bankens hvidvasksag i Estland på et tidligere tidspunkt. Borgen blev frifundet i 2022.
I en anden boldgade har Coloplast tidligere vaeret hvirvlet ind i et de mest omfattende gruppesøgsmål i USA, der har kostet selskabet flere milliarder kroner i forlig.
Forsikring af bestyrelsesmedlemmer og direktører er blevet højaktuelt af flere grunde.
Verden er blevet langt mere kompleks at navigere i for virksomhedsledere, der de seneste år har skullet traeffe beslutninger på et bagtaeppe af coronapandemi, krig i Ukraine og geopolitiske spaendinger på tvaers af verden.
Ikke carte blanche
I samme ombaering er omfanget af gruppesøgsmål og klimarelaterede søgsmål vokset, ligesom litigationfonde såsom Deminor er blevet langt mere aggressive på det europaeiske marked.
Fra politisk side har Erhvervsstyrelsen, der administrerer selskabsloven, for nylig reageret ved at udsende nye retningslinjer for, hvordan selskaberne kan indføre generel skadesløsholdelse af bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere.
»De danske børsnoterede selskaber har nu fået et brugbart vaerktøj til at arbejde videre med dette område på en ansvarlig måde,« siger Christian Lundgren, partner i advokatfirmaet Kromann Reumert.
Virksomhederne kan umiddelbart ikke skadesløsholde ledere ved f.eks. strafbare, forsaetlige eller illoyale handlinger eller ved grov uagtsomhed, og skadesløsholdelse skal ifølge Christian Lundgren også have en beløbsmaessig begraensning, så selskabet ikke risikerer at blive tømt for frie reserver i tilfaelde af et retsopgør mod en eller flere bestyrelsesmedlemmer.
En ordning om skadesløsholdelse skal med andre ord ikke fungere som carte blanche for bestyrelsesmedlemmer og direktører, påpeger Christian Lundgren.
»Det er ikke for bestyrelsesmedlemmernes skyld, det er for selskabernes skyld. Men det er svaert at traeffe beslutninger uden at have et spillerum. Der må vaere et spillerum, der siger, at en beslutning viser sig at vaere forkert, men det blev gjort i
»Det gør man nok klogt i at vaere tydelig om,« siger Lars Rasmussen.
Risikoen er for stor
Allerede tilbage i 2020 rasede davaerende bestyrelsesformand i Vestas, Bert Nordberg, over et erstatningskrav på 72,3 mio. kr. rejst mod selskabets tidligere formand, Bent Erik Carlsen, og tidligere topchef Ditlev Engel.
Efter syv års kamp blev gruppesøgsmålet anført af Deminor trukket tilbage, og Bert Nordberg anbefalede i et interview med Berlingske alle selskaber til at gå rettens vej for ikke at lade det, han anså som en fordaekt forretningsmodel, brede sig i Danmark.
Opsangen hjalp ikke. Presset er vokset siden da, flere søgsmål er rejst, og det kan ifølge flere eksperter gøre det vanskeligt at tiltraekke kandidater til bestyrelserne i de børsnoterede selskaber.
»Den risiko, man teoretisk påtager sig for søgsmål ved at tage en bestyrelsespost, står slet ikke mål med det, man får ud af det. Det kan vaere invaliderende for ens liv at leve med en retssag i mange år. Har man lyst til at tage den risiko, hvis der ikke er daekning i rimeligt omfang?« spørger Niels Bang, partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, retorisk.
Det har flere og flere ikke. Mange kandidater til bestyrelsesog direktionsposter
Det kan vaere invaliderende for ens liv at leve med en retssag i mange år. Har man lyst til at tage den risiko, hvis der ikke er daekning i rimeligt omfang? NIELS BANG, PARTNER, GORRISSEN FEDERSPIEL
stiller i dag krav til, at selskaberne skadesløsholder ledelsen. Det maerker Lars Rasmussen også.
»Det har vaeret sådan i årevis, at hvis man ønsker amerikanske medlemmer i sin bestyrelse, er der en meget mere omfattende due diligence-proces fra deres side, i forhold til om de er trygge ved den juridiske praksis, som det pågaeldende selskab har,« siger han.
»Det, tror jeg også, kommer til at ske over tid for bestyrelsesmedlemmer, der bliver rekrutteret fra Europa.«
Ifølge Therese Strand vil vi i den kommende tid se flere og flere danske selskaber indføre skadesløsholdelse af ledelsesmedlemmer.
»Virksomheder, der ikke tilbyder den ordning, kan få svaerere ved at konkurrere mod virksomheder, der tilbyder en. Hvis man sidder med i en ledelse, vil man foretraekke virksomheder, hvor man ved, at man har den beskyttelse,« siger Therese Strand.
Hun tilføjer, at det ikke af den grund bliver mere risikofrit for ledelsen at traeffe beslutninger.
»Forsikringen daekker økonomisk, men at blive involveret i en retssag har store uønskede aspekter, som intet menneske har lyst til at have. Der er andre store priser at betale, hvis man bliver involveret i en sag,« siger hun.