NÅR LEDELSEN SKAL FORSIKRES

Erhvervsstyrelsen er for nylig kommet med en vejledende udtalelse omkring selskabers vedtagelse af skadesløsholdelsesordninger overfor ledelsen. Flere og flere selskaber vaelger at supplere en ledelsesansvarsforsikring (D&O) med skadesløsholdelse af ledelsen eller udelukkende ”selv-forsikre” med en skadesløshedsordning. Der er kommet fokus på skadesløsholdelse af virksomhedsmedlemmer, fordi der i dag er større risiko for at blive sagsøgt, og virksomheder har svaert ved at tegne tilstraekkelige ledelsesansvarsforsikringer (D&O).

Flere og flere bestyrelseskandidater stiller krav om skadesløsholdelse for at sidde i bestyrelse eller direktion.

Det er generalforsamlingen, der godkender en ordning om skadesløsholdelse af ledelsen. Efter Erhvervsstyrelsens opfattelse er det ikke muligt for generalforsamlingen at skadesløsholde ledelsen for forhold, der udspringer af grov uagtsomhed, forsaetlige handlinger, illoyalitet, utilbørlige dispositioner eller strafbare forhold. den bedste overbevisning,« siger Christian Lundgren.

Risici skal balanceres

Therese Strand, lektor i virksomhedsledelse på CBS, påpeger, at større kompleksitet i forretningsverdenen kombineret med flere søgsmål kan påvirke ledelsernes beslutningstagen. Der er risiko for, mener Therese Strand, at ledelsesmedlemmer bliver mere forsigtige og lidt mindre risikovillige i deres beslutninger.

»Det er en fin balance, for vi vil gerne have, at ledelserne skal tage nogle risici. Det er godt for udviklingen. Men risikovilligheden må ikke blive alt for stor. Balancen bliver svaerere at finde, jo mere kompleksitet der er,« siger hun.

Et selskab, som i den grad har gået balancegang i en kompleks problemstilling, er Carlsberg. Med aktiver for godt 20 mia. kr. bundet op i det russiske marked var bryggeriet et af de selskaber med mest på spil i Rusland, da landet invaderede Ukraine i marts 2022.

Tidligere på året blev 11 bestyrelsesmedlemmer i olieselskabet Shell sagsøgt af den internationale miljøorganisation Client Earth for ikke at have fremlagt en realistisk klimaplan og vaere ambitiøse nok i forhold til selskabets grønne omstilling. Søgsmålet er bakket op af en lang raekke investorer, heriblandt de danske pensionsselskaber Akademikerpension og AP Pension samt Danske Bank, og det er et eksempel på investorernes stigende interesse for at gå rettens vej for at laegge pres på ledelserne i relation til klimaspørgsmål.

»Man kan frygte, at man som bestyrelsesmedlem bliver så nervøs for at sige noget som helst, at alt bliver fuldstaendig udvandet. Jeg synes, det er helt legitimt at have en ambition, og at en ambition gerne må vaere vanskelig at nå. Det skal man stå på mål for, også i forhold til virksomhedens aktionaerer,« siger Lars Rasmussen.

Ifølge Lars Rasmussen er det blevet langt vigtigere for bestyrelsesmedlemmer at vaere opmaerksom på, hvordan det opfattes, når virksomheden fremlaegger dokumenter, f.eks. en klimaplan. Er det en decideret plan, eller er det en ambition?

Man kan frygte, at man som bestyrelsesmedlem bliver så nervøs for at sige noget som helst, at alt bliver fuldstaendig udvandet. LARS RASMUSSEN, BESTYRELSESFORMAND, LUNDBECK OG COLOPLAST