Vi skal stille klare lovkrav til tech-industrien

Da Jyske Lov blev vedtaget i 1241, var det for at sikre, at alles rettigheder blev respekteret, og at alle blev gjort ansvarlige for deres handlinger. Det bør også gaelde i den digitale verden.

Selvom mange af os nok begejstres af de mange nye teknologiske muligheder, må vi også erkende, at udviklingen går staerkt – og også nogle gange for staerkt.

Det gør dog ikke, at vi skal traede bremsen i bund og lave forbud. Men vi bliver nødt til at stille klare krav og regulere tech-industrien, så det ikke bliver teknologien – men os selv, der saetter retningen.

Tech-branchen var fra begyndelsen lidt af et Wild West, hvor virksomhederne følte en form for berusende frihed, fordi de havde en fornemmelse af, at alle ideer der kunne konstrueres, også skulle realiseres og føres ud i verden.

Det har skabt en masse fantastiske løsninger, der er med til at forbedre vores hverdag og samfund ganske markant. Men den hurtige udvikling har også skabt en slagside, som vi skal have løst.

Det seneste stykke tid har der vaeret stort fokus på børn og unges trivsel, skaermtid og ikke mindst brug af sociale medier.

At vores børn og unge ikke trives, vaekker naturligt mange følelser. Derfor er meningerne også mange, og fronterne bliver hurtigt trukket hårdt op i den verserende debat om skaerme i skolen og brugen af sociale medier.

Forståeligt nok. For det er vigtigt, at børn og unge trives og får et sundt forhold til sociale medier og andre digitale tjenester. Men netop når følelserne vaekkes, er det vigtigt, at vi forholder os til fakta og nuancer, så debatten ikke blot bliver en snak om mobil- eller skaermforbud. Problemet er nemlig langt mere nuanceret og dermed vanskeligt. For ”skaerme” daekker over mange ting.

På den ene side viser flere analyser på tvaers af lande, at gode relationer og faellesskaber har stor betydning for unges trivsel, og at sociale medier generelt udvider unges muligheder for at danne sociale netvaerk.

Saerligt socialt sårbare børn og unge har ofte glaede af de digitale faellesskaber. Det skal vi holde fat i.

På den anden side viser andre analyser, at f.eks. børn med kommunikationsudfordringer og teenagere med sociale eller familiaere problemer har større risiko for uhensigtsmaessig eller skadelig onlineadfaerd. Årsagerne dertil skal vi finde og tage meget alvorligt. Her har vi brug for løbende at opbygge langt mere viden på området, så vi saetter ind de rigtige steder og ikke bare fokuserer på at symptombehandle. Men der er i høj grad også brug for, at vi i it-branchen tager et større ansvar for, hvad det er for adfaerd vi skaber med de løsninger, vi udvikler.

Flere af de store onlineplatforme og tech-giganter er heldigvis begyndt at indse, hvor stor en impact deres løsninger har, og at der derfor også medfølger et stort samfundsansvar. Mange af platformene har allerede selv etableret forskellige former for sikkerhedsfunktioner og globalt ansat tusindvis af moderatorer til at styrke sikkerheden.

Derudover findes der allerede lovgivning til at beskytte børn og unge på internettet. F.eks. bestemmer AVMSdirektivet, at videodelingsplatforme skal beskytte mindreårige mod skadeligt indhold – bl.a. ved at anvende vaerktøjer til alderskontrol eller andre tekniske metoder.

EU’s Digital Service Act (DSA) stiller bl.a. krav til gennemsigtighed om algoritmer, pålaegger tech-virksomhederne et ansvar for moderation af indhold inklusive regler for markedsføring mod børn og unge.

Tallene viser med al tydelighed, at der er et stort og akut behov for hjaelp til ledere og virksomheder. Ikke mindst når det gaelder ESGrapportering, som kan vaere en både indviklet, omkostningstung og bureaukratisk proces.

Derfor har Lederne indgået et nyt samarbejde med Deloitte og Danske Bank om at udvikle ESG Profilen – et digitalt vaerktøj, som netop er blevet gratis tilgaengeligt for alle ledere og virksomheder, der ønsker at arbejde systematisk med deres data.

Med det nye vaerktøj håber vi som tre store aktører at kunne hjaelpe isaer små og

Så vi er godt på vej. Men langt fra i mål. Og der skal meget mere til.

Der er i høj grad også brug for, at vi i it-branchen tager et større ansvar for, hvad det er for adfaerd, vi skaber med de løsninger, vi udvikler. NATASHA FRIIS SAXBERG

Som foraeldre skal vi vaere langt mere aktive i forhold til, hvad børn og unge bruger deres tid på, hvordan de kommunikerer med hinanden og for øvrigt faerdes i en digital hverdag.

Det tager tid og er en svaer øvelse, men det er et ansvar, vi skal tage på os som voksne. Selv om ansvaret ikke skal hvile på børnene, skal vi give dem redskaber til at navigere klogt og sikkert i en digital verden, praecis ligesom vi gør i den fysiske. Derfor er der også er et enormt behov for at få indført teknologiforståelse i folkeskolen. Det efterspørger både Danske Skoleelever, Skolelederforeningen samt en lang raekke forskere og eksperter. Det er den eneste måde, hvor vi kan sikre, at alle på lige vilkår og måske isaer udsatte børn, bliver rustet til at håndtere en digital hverdag.

Vi står overfor et skifte fra et analogt til et digitalt samfund af techtoniske proportioner, og med risiko for at øge bl.a. mistrivslen, hvis vi ikke taenker os om. Vi skal derfor turde stille krav til både tech-industrien, os selv som voksne og til vores fremtidige undervisningssystem, hvis vi skal lykkedes. mellemstore virksomheder i gang med baeredygtighedsindsatsen samtidig med, at lederne guides gennem de forskellige led i ESG-arbejdet. På den måde kan de komme let gennem de ellers besvaerlige led i processen, hvor arbejdet alt for ofte strander.

For det er aergerligt, hvis besvaeret og bøvlet forhindrer ledere i at tage fat på arbejdet med ESG. Ikke mindst fordi der er store gevinster at hente for de virksomheder, som kommer i gang, før omverdenens krav om dokumentation for baeredygtighed for alvor rammer os alle.