Mens vi venter på service og velfaerd

Den offentlige velfaerd slår alvorlige spraekker. Vi har brug for en strukturel revolution, ikke kun mere arbejdskraft.

Vi står for alvor i et vadested i overgangen til det digitale samfund og nye smarte løsninger, men mange har svaert ved at se fremskridtene. Lad mig naevne et par eksempler.

Ventetider til behandling i børne- og ungepsykiatrien, ventetider på kraeftbehandling og ventetider på en lang raekke – set fra systemets side – ofte ikke så alvorlig ting som knae, adgang til speciallaege, høreapparater og meget andet, som velfaerdsstaten har til opgave at levere.

Det er kontrakten mellem borger og staten, at vi betaler, og alle så har adgang til sundhedsydelser og andre ydelser fra det offentlige. Den kontrakt slår dybe revner i disse år, hvor mange selv betaler eller får ydelsen via den sundhedsforsikring, som mere end 2,3 mio. danskere har fået.

Samtidig ses accept af meget lange sagsbehandlingstider på en lang raekke områder med stor betydning for menneskers liv og velfaerd. Prøv at se sagsbehandlingstider på familieretsområdet og på udlaendingeområdet, hvor den mindste fejl kan udskyde den endelige afgørelse i månedsvis.

Sidste år blev varmechecken udsendt til de forkerte personer, og for tiden forsøger skatteminister Jeppe Bruus (S) at redegøre for, at det er helt normalt, at man ad flere omgange laver ejendomsvurderingssystemet om og nok ikke har alle relevante data med i systemet. Det må vi selv sørge for via BBR og diverse tinglyste servitutter.

Det er en rigtig lortesag, og selv når man prøver at forstå indefrysning af ejendomsskatter og det nye system med reaktivering og skatterabatter, når man saelger ejendommen på et tidspunkt, så er det et forsøg på en nem løsning, som ender med at blive en boomerang for skatteområdet.

Fremtidsforsker og foredragsholder

Boligøkonomien er altafgørende for danskernes økonomi, så der er lagt i kakkelovnen i de kommende måneder, og det bliver ikke nemt at finde en fremtidssikret løsning, som bakkes op af befolkningen.

Det gør ondt på mig som tidligere embedsmand, når politikere forsvarer systemer, som på forhånd ikke er ajourførte og korrekte. Det var en dyd og lurmaerke i statens tjeneste, da jeg engang i starten af 1990’erne blev opdraget til at sørge for, at alle hensyn og det rette grundlag var til stede for at traeffe den bedst mulige beslutning.

Man fornemmer, at såvel politikere som embedsvaerk overvejer at smide håndklaedet i ringen for tiden. Er den offentlige sektor og politikere ved at give op på, at beslutninger og implementeringer sker på det bedst mulige grundlag?

Det er en rigtig dårlig idé, hvis vi fortsat ønsker et velfaerdssystem for alle danskere.

Vi, de velbjaergede i middelklassen, skal nok selv sørge for, at vi får løst problemerne. Vi har midler og netvaerk, som kan hjaelpe os til at få adgang og de rigtige løsninger.

De mindre velstillede og med ringe netvaerk og ressourcer må klare sig selv i et system, hvor kompleksitet og mangel på viden om det almindelige liv og behov er på vej til at forsvinde.

Et eksempel er, når man som hjemløs ikke kan få adgang til penge, som man har ret til fra det offentlige, fordi man ikke kan få en konto i en bank. De fleste af os kender nogen, som falder mellem to stole, eller personer i situationer, hvor de virkelig har brug for en fast hånd, som gennem hele processen sørger for, at man kommer i mål.

Som medlem af velfaerdspanelet i Middelfart Kommune på aeldreområdet kan jeg heldigvis konstatere, at der er masser af energi og drivkraft i forandringer og bedre aeldrepleje, når man udvikler og forenkler taet på borgeren, så er der allerede afprøvet mange gode nye tiltag til glaede for borgere og personale det seneste halvandet år, hvor kommunen har vaeret frikommune.

Der, hvor det virkeligt er svaert, er, når vi skal lave om på organisering og de fastlåste systemer. Det gaelder såvel i sundhedsvaesenet som i det kommunale system, at mange systemer er udviklet i en hel anden tid og efter andre lovgivninger. Det er gamle og foraeldede strukturer og siloer i såvel sundhedsvaesen som mange andre offentlige sektorer.

Manglen på arbejdskraft er til dels årsagen til de lange ventetider, men ikke alene. Der er brug for at satse på at forbedre de mange digitale systemer og strukturer, hvis vi skal nå i mål i fremtiden.

Vi er midt i en digital revolution med nye digitale data og kunstig intelligens, herunder ChatGPT, hvor forarbejde, analyse og justeringer hen ad vejen er altafgørende for, at vi i fremtiden kan få højere kvalitet og effektivitet i de servicer og ydelser, som den offentlige sektor leverer.

Her taenker jeg ikke på e-boksløsningen, hvor man sender automatiserede beskeder fra system til borger uden mulighed for rigtig at komme i dialog med systemet som borger.

Nye digitale løsninger skal gøre det lettere at vaere borger via en indgang til systemet og nemt at få hjaelp eller blive holdt i hånden, indtil man har løst det problem, som man stod med i første omgang. Et digitalt system, som følger og hjaelper dig gennem hele processen.

Medarbejderne står ofte alene eller udsat, når borgere viser vrede og frustration over, at deres data og deres sag ikke er blevet behandlet eller er forsvundet i overgangen fra et system til et andet. Det skete også i de gamle fysiske dage, men det er for dårligt, at der ikke er mere sammenhaeng og bedre digitale overgange med hensyn til patientdata og mange andre data. Det er ikke en sexet, men meget nødvendig opgave at få data til at følge personer på tvaers af kommune, region og stat.

Med andre ord er nye digitale løsninger med anvendelse af big data og kunstig intelligens de rette steder nødvendige for at sikre en langt bedre effektivitet og kvalitet i fremtidens offentlige velfaerd.

Vi må ikke miste håbet om, at det kan gøres bedre.

Nye digitale løsninger skal gøre det lettere at vaere borger.