»Når du siger det på den måde, lyder det som en ekstremsport«
Hvad er forskellen på at krydse Atlanterhavet og Det Sydlige Ocean? Hvad taenker man på, når ens båd går mere og mere i stykker på åbent hav? Og hvad med familielivet, når man som Simon Fisher sejler kloden tynd seks måneder ad gangen?
Med 54 km/t. bragede den 18 meter lange båd ind i et ukendt objekt midt ude på Atlanterhavet. Besaetningen gaetter på et »maritimt pattedyr«. Men stor skade gjorde det.
»Kraften fra sammenstødet var massivt. Det var ligesom at køre en bil direkte ind i en vaeg. Vi blev alle kastet fremad. Charlie Dalin fik hjernerystelse og en enorm bule i panden. Amory Ross rev skulderen af led,« siger Simon Fisher.
Han er navigatør på 11th Hour Racing Team. Holdet, der lige nu fører The Ocean Race. Hans ansvar er at analysere mulighederne, de har på vandet. Hvilke chancer får de? Hvad risikerer de? Og er det forsøget vaerd?
For eksempel: Hvad er slagplanen, når båden og to af fem fra besaetningen tager skade efter en kollision fire dage vaek fra land?
»På turen over Atlanterhavet var der ikke mulighed for at gasse ned og slappe af. Der måtte vi bare holde farten på trods af udfordringer. På straekningen i Det Sydlige Ocean var det mere taktisk. At båden skulle klare hele turen. Men den kortere etape handlede hele tiden om at have maksimal fart på. Mister man først afstand til modstanderne, når man måske ikke at hente det igen. Vi skal hele tiden vurdere, hvad vi kan tabe og vinde ved at sejle aggressivt,« siger den 45-årige Simon Fisher.
Hans grå hår og skaeg er udtryk for en vis erfaring. Men hans ord afslører en slags arbejdsskade.
Verdens største kapsejlads holder i disse dage til i Aarhus, og det er sjette gang, Simon Fisher er med.
På den måde er det vel naturligt nok, at han taenker på taktik fremfor de bekymringer, der kan strejfe en menig landkrabbe. Selv forklarer han, at han jo »bare er vant til forholdene«.
Derfor har han sagt ja til at indvie JP Aarhus i sine tanker om det ekstreme liv til søs.
Intens, intens, intens
Den 15. januar tog de fem Ocean Race-hold af sted på første etape fra Alicante til Cabo Verde. Indtil videre har de gennemført fem etaper, hvor den seneste førte dem fra New Port i USA til Aarhus.
Den laengste tur var tredje etape. Via Det Sydlige Ocean fra Cape Town i Afrika til Itajaí i Brasilien. 37 dage mellem havnene.
»Det er vildt at taenke på, at det kun er et halvt år siden, vi tog afsted. Helt vildt, at vi har nået at daekke så meget af kloden,« siger Simon Fisher.
Han smiler med taender og sammenknebne øjne, uanset hvad han siger. Og uanset hvilken etape man spørger ind til, beskriver han den som »intens«. Men på forskellige måder.
»Tredje etape var mest udfordrende. Vi havde rigtig mange problemer med båden. Vores ror fik revner. Vi var i tvivl, om det kunne klare hele etapen. Og der gik hul på hovedsejlet. Så vi var nødt til at sejle nogle dage uden det store sejl,« siger han.
Mister man først afstand til modstanderne, når man måske ikke at hente det igen. Vi skal hele tiden vurdere, hvad vi kan tabe og vinde ved at sejle aggressivt. SIMON FISHER, NAVIGATØR PÅ 11TH HOUR RACING TEAM
Jeg forestiller mig, at det er nemt at gå i panik der i Det Sydlige Ocean, mens bådens forfatning forvaerres. Hvad gik gennem hovedet?
»Det er hårdt, når man er nødt til at saenke farten. Det er kontraintuitivt, når vi sejler om kap. Men vi havde stadig nogle ugers sejlads forude, og båden skal jo over målstregen. Så det bliver en del af strategien at finde ud af, hvordan man