Stortest af frankfurtere: Vinderen var perfekt – i hvert fald naesten
Dommerne tyggede sig gennem mange mosede »soufflépølser« og en pasta carbonara i forklaedning i årets store test af grillpølser. Men de endte til sidst med at finde den naesten perfekte grillpølse.
Den er rund, aflang og fuld af kulturhistorie. Og så er den kommet til at høre sommeren til med grill på lyse sommeraftener. Pølsen har i århundreder spillet en vigtig rolle i dansk madkultur på grund af to simple nøglefunktioner, der handler om konservering og transportvenlighed, fortaeller Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum i Auning.
»Pølsen var en vigtig måde, hvorpå man kunne konservere typisk indmaden fra kødet, som man ikke kunne bruge her og nu og havde svaert ved at konservere på andre måder. Og så har pølsen i landbrugsdanmark vaeret ideel at tage med sig på arbejdet i marken, på farten under aerinder eller med sig til markedsdag,« siger hun.
I 1921 rullede den første pølsevogn på gaden i Danmark, og det blev startskuddet til danskernes første møde med fastfood på gadehjørnet. Senere landede de masseproducerede pålaegspølser, middagspølser og ikke mindst den omstridte røde pølse i supermarkedernes kølediske. Pølsen blev den nemme løsning, da mor også begyndte at arbejde uden for hjemmet, og to traette foraeldre skulle lave noget hurtig aftensmad.
»Middagspølsen har jo vaeret genial, fordi den er meget nøjsom, nem og hurtig at tilberede, og tilbehøret kan variere alt ud i det uendelige. Selv faren i husholdningen har i løbet af 1960’erne og 70’erne rimelig nemt kunnet tilegne sig viden nok til at tilberede en pølse, som børnene ofte ville spise uden en kamp om deres madmønstre,« fortaeller Bettina Buhl.
I 1960’erne begyndte vi om sommeren at tage maden med ud på havegrillen og i udekøkkenet, og her brugte kogebøgerne første gang udtrykket ”grillpølse”. De praesenterede den både som en slags forret til at stille sulten, inden man gik i gang med de store bøffer og kyllingen, og som en afslutning, der gav os mulighed for at sidde lidt laengere sammen i aftensolen.
Pølser og lune sommeraftener udenfor hører stadig sammen anno 2023. Tal fra Coops analyseafdeling viser, at langt de fleste pølser bliver solgt i sommermånederne juni, juli og august.
De krydrede varianter begejstrede
Men hvilken pølse skal så have lov til at hygge sig på din rist i år? Det vil Jyllands-Postens smagsdommere forsøge at hjaelpe dig med at finde ud af.
Bettina Buhl, museumsinspektør ved Det Grønne Museum i Auning
Dommerpanelet består af medindehaver af Restaurant L’estragon Sisse Budtz-Jørgensen, køkkenchef på Jyllands-Posten Karsten Mikkelsen og medindehaver af Restaurant Gastromé Søren Jakobsen.
De tre dommere testede et udvalg af i alt 12 almindelige frankfurtere og forskelligt krydrede pølser.
De almindelige frankfurtere blaeste dog på ingen måde dommerne bagover. Testvinderen sneg sig allernådigst op på fire stjerner og dermed lagde den sig i front i et felt af smagløse, smattede og kedelige frankfurtere med relativt lav andel af kød.
»Jeg tror, at mange tager ud i supermarkedet og griber en eller anden tilfaeldig pølse, fordi det ofte ikke er hoveddelen af måltidet. Langt de fleste vil nok reelt stille sig tilfredse med, hvor lidt den smager af. Og det synes jeg egentlig er aergerligt,« siger Søren Jakobsen.
Flere af pølserne i den krydrede afdeling vakte omvendt stor begejstring hos dommerne, der alle kunne samles om isaer én pølse, der fejede benene vaek under dem: Den sønderjyske kålpølse.
Middagspølsen har jo vaeret genial, fordi den er meget nøjsom, nem og hurtig at tilberede, og tilbehøret kan variere alt ud i det uendelige.
GØL FRANKFURTER
TESTVINDER
SØNDERJYSKE KÅLPØLSER
TESTVINDER
AALBAEK GOURMETPØLSER BACON