Vaerdipapirer, båd, Mercedes og penge beslaglagt hos energikøbmaend
Forsvarsadvokat mener, at politiet er i faerd med at kvaele navnebeskyttet virksomhed og truer med erstatningssag.
Penge, vaerdipapirer, lejligheder, huse, biler og både.
Beslaglaeggelserne i en opsigtsvaekkende sag om mulig manipulation med elpriserne er vaesentligt mere omfattende end hidtil kendt.
Det fremgår af oplysninger fra Retten i Lyngby, der har afsagt over 70 kendelser om ransagninger og beslaglaeggelser. Jyllands-Posten har fået aktindsigt i fire. De viser, at der hos de otte faengslede energihandlere f.eks. er blevet beslaglagt en Mercedes, en båd, bankkonti og vaerdipapirdepoter.
Dertil kommer, at den involverede virksomhed, hvor de otte personer arbejder, ligeledes har fået beslaglagt vaerdipapirdepoter og bankkonti.
Anholdt den 19. april
Det har tidligere vaeret fremme, hvordan National Enhed for Saerlig Kriminalitet (NSK) ligeledes har beslaglagt ejendomme.
Jyllands-Posten er afskåret fra at bringe detaljer, der kan identificere firmaet og de otte mistaenkte, da der er nedlagt navneforbud. De naegter sig alle skyldige.
De otte blev anholdt den 19. april 2023 og varetaegtsfaengslet dagen efter på en mistanke om, at de har manipuleret med elpriserne på børsen. Det skal vaere sket ved at handle med sig selv i såkaldte wash trades med skaeve priser i perioden fra marts 2021 til marts 2023.
Efterfølgende har de – igen ifølge mistanken – kunnet opnå betydelige profitter på at saelge strømkontrakter i priszoner med kunstigt høje priser og købe op i zoner med kunstigt lave priser.
Det er endnu meget sparsomt med oplysninger om, hvilke beviser politiet ligger inde med, men da de otte blev varetaegtsfaengslet i april, lagde retten isaer vaegt på materiale fra Forsyningstilsynet.
NSK oplyste endvidere, at der var gennemført »omfattende ransagninger«, og Berlingske skrev torsdag, at Retten i Lyngby allerede den 16. marts 2023 gav NSK tilladelse til en såkaldt teleobservation af en direktør i virksomheden – altså mere end en måned inden, at politiet skred ind med anholdelser.
Teleobservationen betød, at politiet kunne følge med i, hvor og hvornår direktøren brugte sin telefon.
Virksomhedens ledelse og de mest erfarne energitradere er varetaegtsfaengslet, og da virksomhedens midler også er beslaglagt, så er selve virksomhedens overlevelse på spil.
Ingen kan traeffe beslutninger, og der er ingen produktion, påpeger Arvid Andersen, der er forsvarsadvokat for et af de faengslede ledelsesmedlemmer. Dermed har NSK påtaget sig en enorm risiko for at få et gigantisk erstatningskrav på halsen, hvis det viser sig, at der ikke er noget at komme efter, siger han.
»Naermest ekspropriation«
»Det er efter min opfattelse retssikkerhedsmaessigt betaenkeligt, at en myndighed med sådanne magtmidler reelt kan kvaele en privat virksomhed. Det er i strid med alle proportionalitetsprincipper,« siger han.
Men hvis politiet mener, at der kan vaere begået en alvorlig forbrydelse, så skal man vel ikke behandles anderledes end f.eks. narkoforbrydere, blot fordi man ejer en virksomhed?
»Jo, det mener jeg faktisk. Der er jo ikke tale om personer, der bevaeger sig rundt i en normal kriminel sfaere. De bedriver ikke narkohandel. De bestyrer en virksomhed, der har levet i mange år, og i udgangspunktet driver de en fuldstaendig lovlig forretning. Så siger man: Der er noget manipulation her. Ja, men det er foreløbig alene en påstand, I kommer med. Og så kan man kvaele virksomheden på det grundlag. Det er naermest ekspropriation med retsplejeloven i hånden«, siger han.
Virksomheden er ligeledes sigtet i sagen og repraesenteres af advokat Christian Monberg. Han vil ikke fortaelle om virksomhedens aktuelle situation men siger:
»Det er en voldsom situation, og hvis man som led i en efterforskning stopper eller vaesentligt begraenser en virksomheds i øvrigt lovlige aktivitet, så kan man risikere, at der kommer nogle tab, som er foranlediget af det, man har gjort fra NSK’s side. Det må de så baere ansvaret for, og i givet fald vil der komme en proces, men der er vi ikke nu.«
NSK har ingen kommentarer.
De otte energihandlere har senest fået forlaenget deres varetaegtsfaengsling frem til den 13. juni 2023. De er sigtet efter en paragraf i straffeloven, der kan udløse op til seks års faengsel.