Partileder mistaenker Lars Løkke for at ville vaere statsminister igen

Kryptiske meldinger fra Moderaternes formand bekymrer SF-formand Pia Olsen Dyhr, der nu åbent spørger, om Løkke er i gang med at gå efter statsministerposten, mens Nato-rygterne rumler om Mette Frederiksen.

Opsigtsvaekkende udtalelser fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) om Mette Frederiksens mulige exit fra dansk politik får nu en af de mest erfarne partiledere på Christiansborg til åbent at stille spørgsmålet:

Er manden i gang med at køre sig i stilling som ny statsminister?

»Min bekymring er, at Lars Løkke er i gang med at positionere sig som statsminister i Danmark,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr til Jyllands-Posten.

Moderaternes formand har den seneste tid udtalt sig på en måde, som har sået tvivl om, hvorvidt SVM-regeringen kan fortsaette uden videre, hvis statsminister Mette Frederiksen ender med at forlade dansk politik for at blive generalsekretaer for Nato. Et job, hun selv afviser at vaere kandidat til.

Grundlovsdag lød det alligevel fra Løkke, at regeringsprojektet skal »genbekraeftes«, hvis Mette Frederiksen forsvinder.

»Jeg sagde selv i valgkampen, at det handler om noget og ikke nogen. Og det noget er jo politik,« sagde Løkke til DR og fortsatte:

»Men der er jo nogen, der har sat sig bag den politik, og hvis der pludselig bliver rykket rundt i den personkreds, er der i hvert fald behov for at få genbekraeftet det politiske projekt.«

Pia Olsen Dyhr greb hurtigt udtalelsen fra Løkke og skrev på Twitter, at »den bekraeftelse mener jeg så, at vi skal overlade til vaelgerne«.

Hun tilføjede, at hun var klar til valg. SF-formanden uddyber over for JyllandsPosten, at hun ikke reagerede på rygterne om Mette Frederiksen.

»Jeg reagerede på Lars Løkkes melding, som jeg synes var meget interessant. Fordi nu begynder han at lege med at spille sig selv i centrum igen – og eventuelt gå efter en statsministerpost,« siger Pia Olsen Dyhr:

»Hvis Lars Løkke begynder at aendre på regeringen og eventuelt på, hvem der skal vaere statsminister, så synes jeg, at man skal spørge vaelgerne og ikke bare fikse det internt i regeringen.«

Men han har vel egentlig ikke sagt, at han vil vaere statsminister?

»Nej, men han kunne også bare sige, at vi kører videre med den person, der eventuelt overtager formandsposten i Socialdemokratiet. Men det er ikke det, Lars Løkke siger. Han er mere snedig. Han siger netop, at så må vi kigge på regeringen igen. Hvorfor skulle han sige det, hvis bare den naeste formand for Socialdemokratiet automatisk bliver statsminister? Det er da, fordi der ligger mere i det.«

Det kunne jo også vaere, at han vil have en en forsikring om, at den brede regering og dens projekt fortsaetter ...

»Jamen, det er noget sludder. Lars Løkke sad faktisk ikke på Marienborg saerlig laenge (under regeringsforhandlingerne, red.) Han var der den sidste uge. Så det er sådan set mere Venstre og Socialdemokratiets projekt at lave en regering henover midten. Han kom så med til sidst. Fred vaere med det. Men det var et rum med flere socialdemokrater end kun Mette Frederiksen. At Lars Løkke lige pludselig begynder at sige, at det er fordi han og Mette Frederiksen har haft en saerlig forbindelse, og det er dem, der har udtaenkt den store plan, det er historieløst.«

At taelle til 90

Lars Løkke uddybede ikke konkret, hvad han mente med, at regeringsprojektet skal »genbekraeftes« i tilfaelde af, at Mette Frederiksen forlader det til fordel for en toppost i Nato.

Eksempelvis om det betyder, at de tre partier i regeringen blot skal mødes og blive enige om at fuldføre det politiske program, som de allerede har skrevet under på. Eller om det betyder, at Løkke vil bruge Moderaternes afgørende mandater til til at forhandle politik og poster på ny. Eller noget helt tredje.

Kommer det dertil, at Danmark skal have en ny statsminister, gaelder der én saerlig, juridisk spilleregel, som udspringer af grundloven, og som skal overholdes: Vedkommende skal sørge for ikke at blive mødt af et mistillidsvotum fra et flertal i Folketinget.

SVM-regeringen har 89 mandater – plus støtte fra tre mandater fra Grønland og Faerøerne. Hvis Mette Frederiksen stopper, skal hendes efterfølger altså sikre, at alle i Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og mindst et nordatlantisk mandat fortsat er med på projekt og ikke vil vaelte den, der skal stå i spidsen for det.

»Det er i som al anden politik,« siger Jørgen Albaek, professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet:

»Det gaelder om at taelle til 90, og er der 90 mandater i Folketinget, der siger god for en ny socialdemokrat, så sker der ingenting, andet end at den gamle statsminister erstattes af en ny. Det er politik. Juraen kommer ind, hvis Venstre eller Moderaterne siger, at de ikke vil vaere med til det. Så er der ikke laengere et flertal bag regeringen, og så vil man enten skulle ud i en dronningerunde eller et valg, fordi ellers risikerer man at få et