Stor uvished om kraeftpatienters behandling efter protestopsigelser

Hvem skal operere de alvorligt syge danskere, som efter den 1. september får brug for den komplicerede hipec-kraeftoperation? Svaret er uvist, efter at de to kirurger, som er de baerende kraefter inden for avanceret mave- og tarmkraeftkirurgi på Aarhus Universitetshospital (AUH), har sagt op.

Ved udgangen af august i år forlader de to overlaeger dermed den omstridte mave- og tarmkirurgiske afdeling (MTK) på AUH. Opsigelserne, som kommer i protest mod MTK-afdelingens nuvaerende cheflaege, vil få konsekvenser for de patienter, som har brug for den specialiserede hipec-behandling, der i Danmark alene udføres på AUH, fremgår det af en mail fra afdelingsledelsen til øvrige dele af hospitalet.

»Opsigelserne fra Mette (Møller, red.) og Jonas (Funder, red.) får meget stor betydning for de patienter, der fremadrettet planlaegges til at modtage denne behandling, ligesom det får stor betydning for AUH og MTK,« skriver cheflaege Charlotte Buchard Nørager og afdelingssygeplejerske Knirke Hartmann Thomsen i mailen, hvori det også fremgår, at ledelsen vil forsøge at »afsøge muligheder, der eventuelt kan afhjaelpe situationen«.

De to hipec-specialisters opsigelse betyder ifølge professor i sundhedsøkonomi på SDU Jes Søgaard, at situationen nu er naermest uoverskuelig, når det gaelder fremtidige hipec-patienters operationer.

»Eftersom Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på AUH er det eneste sted i landet, hvor man kan lave disse meget komplicerede operationer, falder hele området jo fra hinanden, når de to kirurger på området nu har sagt op. Det bliver virkelig svaert,« siger Jes Søgaard, som understreger, at det tager mange år at laere den slags kirurger op.

»Naesten kaotisk«

Ifølge ham er der pr. 1. september, når de to kirurger stopper, ingen anden vej end at sende langt de fleste hipec-patienter til udlandet for at blive opereret.

»Situationen vil få store konsekvenser for kraeftpatienterne og afdelingen. Det er naesten kaotisk – vi har en situation, hvor vi simpelthen ikke laengere har den faglige kapacitet i Danmark på dette område.

Enten må man nedgradere den slags operationer, eller også må man sende langt de fleste patienter til behandling i udlandet,« siger Jes Søgaard, som fastslår, at det for mange af de svaert syge patienter vil vaere uoverskueligt og utrygt at skulle sendes til udlandet på et hospital med ukendte systemer og et andet sprog.

»For nogle patienter vil det slet ikke vaere godt. Man skal ikke basere et sundhedstilbud på, at man skal sende patienterne til udlandet, men her er der ikke andet at gøre,« siger han.

Selv om der formentlig er kirurger på Rigshospitalet, som relativt hurtigt kunne laeres op i at udføre hipec-operationerne, er det usikkert, om de vil flytte til AUH, påpeger Søgaard. Og samtidig ville disse kirurger jo så efterlade et tomrum på Rigshospitalet.

Også Kraeftens Bekaempelses adm. direktør, Jesper Fisker, er staerkt bekymret:

»Det giver anledning til stor bekymring på patienternes vegne. De har gennemgået den ene uacceptable haendelse efter den anden i denne sag. Vi har en klar forventning om, at sygehuset betrygger patienterne i, at de også efter den 1. september får den behandling, de er berettiget til, og at det sker i taet samarbejde med Sundhedsstyrelsen,« lyder hans skriftlige kommentar.

Tilbud i udlandet

På Aarhus Universitetshospital fastslår laegefaglig direktør Michael Braüner Schmidt, at hospitalsledelsen gerne havde set, at de to kirurger var blevet på afdelingen. Han vil ikke kommentere kirurgernes årsag til at sige op.

Hvad betyder opsigelserne for kraeftpatienterne – må de påregne laengere ventetid på operation, eftersom MTK er det eneste sted i Danmark, hvor man laver hipec-operationer?

»Nej, vi vil overholde de maksimale ventetider, og kan vi ikke tilbyde en operationstid, der ligger inden for de maksimale ventetider, vil vi sikre dem et tilbud i udlandet. Men vi er klar over, at det kan vaere svaert for svaert syge patienter at tage imod det,« svarer han i en skriftlig kommentar.

Vi vil overholde de maksimale ventetider, og kan vi ikke tilbyde en operationstid, der ligger inden for de maksimale ventetider, vil vi sikre dem et tilbud i udlandet. Men vi er klar over, at det kan vaere svaert for svaert syge patienter at tage imod det. MICHAEL BRAÜNER SCHMIDT, LAEGEFAGLIG DIREKTØR, AUH

Hvad agter I at gøre for at sikre patienterne?

»Vi orienterer nu Sundhedsstyrelsen, og så går vi i samarbejde med afdelingens øvrige speciallaeger inden for tyk- og endetarmskraeft i gang med at undersøge, hvordan vi kan organisere og sikre funktionen.«

I marts kom det frem, at flere hundrede kraeftpatienter på AUH-afdelingen ikke har fået den operationstid, som de har lovkrav på. Foreløbig har det vist sig, at 313 patienter i perioden fra januar 2022 til marts 2023 har fået behandling for sent i forhold til de lovfaestede maksimale ventetider for kraeftpatienter. 40 af de 313 kraeftpatienter er såkaldte hipec-patienter, som på AUH skulle have den saerligt komplicerede kraeftoperation, som i Danmark kun kan udføres på AUH.

Kritiske overlaeger

På baggrund af en undersøgelse af sagen fra advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten fyrede Region Midtjylland den 1. maj hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og laegefaglig direktør Claus Thomsen, AUH. Undersøgelsen konkluderede bl.a., at saerligt hipec-patienter er blevet udsat for et klart ulovligt og utilbørligt pres af MTKafdelingen.

Tre patientansvarlige overlaeger på hipecområdet – professor Lene Iversen, overlaege Mette Møller og overlaege Jonas Funder – placerede i et brev til koncernledelsen i

Region Midtjylland efterfølgende ansvaret for de ulovlige instrukser hos afdelingens cheflaege.

I brevet, som tidligere er omtalt i Jyllands-Posten, sendte de bl.a. en sønderlemmende kritik af afdelingsledelsen og isaer af cheflaegen på MTK, Charlotte Buchard Nørager. Ifølge de tre overlaeger har hun afgivet forkerte informationer om sagen, udstukket ulovlige instrukser til afdelingens laeger, lagt pres på laegerne om at tilbyde faerre kraeftpatienter den komplicerede hipec-operation og har tilsidesat hospitalets prioriteringsregler, lød det bl.a.

Ifølge de to laeger siger de op i protest mod, at sagen ingen konsekvenser har haft over for afdelingens cheflaege.

»Vi har ikke tillid til afdelingens cheflaege, som, mener vi, ikke har det, der skal til, for at føre regionens syv-punktsplan ud i livet,« siger Mette Møller på vegne af sig selv og Jonas Funder med henvisning til, at Region Midtjylland i begyndelsen af april i år bl.a. annoncerede en indsats, som skal sikre, at patienter med mave-tarmkraeft får den rette information, udredning og behandling inden for de maksimale ventetider.

De to overlaeger har ikke fundet andet arbejde, oplyser de.

»Beslutningen om at sige op på AUH er virkelig en beslutning, som vi aldrig har taenkt på, at vi ville blive nødt til at skulle traeffe,« siger Mette Møller.