Efter et års granskning: Sygeplejersker får ikke for lidt i løn
Sygeplejersker lønnes en smule bedre, end deres uddannelse tilsiger, lyder konklusionen fra Lønstrukturkomitéen. Dermed har regeringen mistet et argument for at give denne faggruppe mere i løn.
Et år, en masse kloge mennesker og en lang raekke møder i Lønstrukturkomitéen for at finde ud af, om sygeplejerskerne får for lidt i løn. Når komitéen offentliggør sit arbejde i begyndelsen af den kommende uge, skal sygeplejerskerne ud at lede efter nye argumenter for at få mere i lønningsposen.
Udkastet til den endelige rapport, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, konkluderer, at offentligt ansatte er fulgt med lønudviklingen for privatansatte, og lønnen for de enkelte faggrupper er et resultat af, hvordan de har valgt og prioriteret i overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne over årene.
»Komitéens afrapportering kunne grundlaeggende holdes helt kort; den offentlige løndannelse er parternes ansvar, og de offentlige lønstrukturer afspejler de valg, prioriteringer og kompromisser, som parterne har kunnet opnå enighed om gennem mange års forhandlinger,« hedder det i rapportens sammenfatning.
Samtidig slår Lønstrukturkomitéen fast, at tjenestemandsreformen fra 1969 og forkert indplacering heri ikke kan bruges til at forklare lønforskelle i dag.
Det har sygeplejerskerne sammen med flere andre kvindedominerede offentlige faggrupper ellers vedholdende haevdet.
»De nuvaerende lønstrukturer kan således heller ikke siges at vaere politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden,« hedder det videre fra komitéen.
Lønstrukturkomitéen blev nedsat efter de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021, som endte med en otte uger lang sygeplejerskestrejke, hvor sygeplejerskerne forgaeves kraevede en højere lønstigning end den, som de øvrige offentlige faggrupper havde stemt ja til.
Dansk Sygeplejeråd vil ikke kommentere rapporten før offentliggørelsen i naeste uge.
Skaber ikke ro
På Syddansk Universitet haefter professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard sig ved, at der i rapporten ikke er et saerligt fokus på sygeplejerskerne, på trods af at komitéen blev nedsat i kølvandet på deres strejke.
»Rapporten vil ikke skabe ro. Jeg er spaendt på, hvordan sygeplejerskerne reagerer. De kan ikke bruge denne rapport i deres kamp for at få 5.000 kr. ekstra om måneden. Så skal de i stedet slå på manglen på sygeplejersker, på udbud og efterspørgsel, men det kan også blive svaert,« siger Jes Søgaard.
Når rapporten konkluderer, at sygeplejerskerne stort set får det i løn, som man kan forvente ud fra deres uddannelsesniveau, er forklaringen ifølge Søgaard, at rapporten anvender det brede lønbegreb, der inkluderer alle genetillaeg samt aften- og weekendtillaeg.
»Så er sammenligningen mellem de forskellige grupper jo naesten givet på forhånd, for det er isaer i sundhedssektoren og aeldreplejen, man har det højeste niveau af skaeve arbejdstider. Sygeplejerskerne har hele tiden sagt, at man bør sammenligne grundløn før genetillaeg, men komitéen tager udgangspunkt i bruttolønnen,« lyder det fra Søgaard, som haefter sig ved, at komitéen konkluderer, at det danske system overordnet fungerer ret godt, bl.a. ud fra at lønstrukturen flugter med uddannelsesniveauerne og tilstraekkelige lønforskelle inden for faggrupperne.
Helt som forventet
Professor Niels WestergårdNielsen, CBS, er ikke overrasket. Han sad med i den såkaldte Lønkommission, der blev nedsat efter de offentlige overenskomstforhandlinger i 2008, hvor både sygeplejerskerne, SOSU’erne og paedagogerne strejkede for mere i løn.
»Det er fuldstaendig, som jeg havde forventet, langt hen ad vejen gammel vin på nye flasker. Også vores analyser viste, at alle grupper får et fornuftigt afkast af den tid, som de har brugt på at tage en uddannelse. Selvfølgelig er der forskelle, men en stor del af forskellen handler om, at der isaer i den offentlige sektor er fag med rigtig mange kvinder på deltid,« siger han.
Efter at nu to ekspertgrupper har brugt år på at kortlaegge lønforskelle mellem den private og den offentlige sektor og internt i den offentlige sektor uden at påvise
store urimeligheder, er tiden ifølge Niels WestergårdNielsen kommet til at rettet blikket mod selve løndannelsen og lønforhandlingerne i den offentlige sektor.
Han foreslår at laegge en langt større andel af lønnen ud til lokale forhandlinger, så f.eks. et hospital kan haeve lønnen til de grupper af sygeplejersker, som ledelsen har mest brug – en model, der i langt højere grad minder om det private arbejdsmarked, hvor man f.eks. på industriområdet forhandler omkring to tredjedele af lønstigningerne ved lokale lønforhandlinger.
»Man skal slippe ledelserne og lønnen fri, men problemet er nok, at de offentlige fagforeninger ikke vil vaere villige til at gå den vej, fordi de så frygter at miste magt,« siger Niels WestergårdNielsen.
Lønløft på 3 mia. kr.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil regeringen indkalde til trepartsforhandlinger efter sommerferien om udmøntningen af et lønløft på 3 mia. kr. til offentligt ansatte. Udgangspunktet vil dog ikke vaere uligeløn, men rekrutteringsvanskeligheder, sådan som det også fremgår af regeringsgrundlaget.
Trepartsforhandlingerne skal foregå umiddelbart efter sommerferien, så forhandlingerne kan nå at blive afsluttet inden de naeste overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte.