Miljøkatastrofe vokser under livsfarlig evakuering i staerkt olieforurenet vand
Evakueringen af folk, som er ramt af oversvømmelser efter ødelaeggelsen af en daemning i Ukraine, er blevet livsfarlig som følge af russisk beskydning. Samtidig udfolder en kaempemaessig miljøkatastrofe sig i området.
International korrespondent
Aldrig er der et godt tidspunkt til at få sit hjem oversvømmet, men midt under den blodigste krig i Europa siden 1945 er der naeppe noget vaerre.
Alt imens lokale langs Dnipro-floden kaemper med at redde alt fra private fotos til katte og hunde ud af deres oversvømmede huse efter ødelaeggelsen af daemningen og vandkraftvaerket Nova Kakhovka, melder nødhjaelpsarbejdere på den ukrainsk kontrollerede side af floden om, at de bliver beskudt fra den anden bred.
»Den største vanskelighed lige nu er ikke vandet. Det er russerne på den anden side af floden, der nu beskyder os med artilleri,« siger Andrew Negrych, som koordinerer nødhjaelpsindsatsen for en amerikansk velgørenhedsorganisation, Global Empowerment Mission, til CNN.
Tirsdag aften hørte Reuters-reportere i Kherson, som blev befriet af de ukrainske styrker i november efter otte måneders russisk besaettelse, fire indkommende artillerispraengninger naer et boligkvarter, hvor civile var ved at blive evakueret.
Højtstående beskidt vand
I Kherson måtte beboere kaempe sig gennem højtstående beskidt vand 300 meter inde i byen fra flodbredden, efter at den bibelsklignende syndflod af vand var fosset gennem den ødelagte daemning og havde fået Dnipro til lynhurtigt at gå over sine bredder.
Omkring 80 beboelsesområder ligger inde i oversvømmelseszonen. Mange af dem ligger i de russiskbesatte områder på den østlige side af Dnipro, og vurderingen fra Kyiv lyder på, at omkring 42.000 mennesker på begge sider af floden risikerer at blive berørt af oversvømmelserne.
Men omfanget af katastrofen vil først stå klart senere.
De ødelaeggende vandmasser er ikke kun en livsfarlig trussel mod de mange tusinde borgere, som må evakueres.
Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, advarer om, at spraengningen også har udløst en miljøkatastrofe, fordi forurenede vandmasser nu strømmer sydpå og ud mod Sortehavet.
»Rusland har detoneret en bombe af masseødelaeggelse mod miljøet. Dette er den største menneskeskabte miljøkatastrofe i Europa i årtier,« skrev praesidenten på Twitter, hvor han også beskyldte Rusland for at vaere en terrorstat.
Ifølge det ukrainske praesidentkontor blev mindst 150 tons maskinolie fra daemningen øjeblikkeligt skyllet ud i floden på grund af spraengningen, og yderligere over 300 tons risikerer at følge efter.
Derudover har vandmasserne ifølge Ukraines regering også revet en stor maengde kemikalier, gødning og olie med sig fra lagre og opmagasineringer taet på de oversvømmede flodbredder, og det truer både miljøet og dyrelivet.
Ukraines viceudenrigsminister, Andrij Melnyk, opjusterer derfor olieudslippet til foreløbig op mod 800 tons og kalder på Twitter spraengningen af daemningen for »den vaerste miljøkatastrofe i Ukraine siden Tjernobyl« med henvisning til den alvorlige ulykke i 1986 på det ukrainske atomkraftvaerk.
Mange frygter, at oversvømmelserne tilmed kan føre til en gentagelse. Det ukrainske atomkraftvaerk Zaporizjzja er afhaengig af vand til køling fra Kakhovkareservoiret.
Anlaegget, der er Europas største atomkraftvaerk, er besat af russiske styrker, men drives for det meste af ukrainske arbejdere.
FN’s nukleare vagthund, Det Internationale Atomenergiagentur, sagde tirsdag, at der for nuvaerende »ingen umiddelbar risiko er for nuklear usikkerhed« ved atomkraftvaerket efter spraengningen.
Samtidig med at Ukraine kaemper med rednings- og oprydningsarbejdet, flyver det frem og tilbage med beskyldninger om ansvaret for katastrofen mellem Moskva på den ene side og Kyiv og Vesten på den anden.
Ukraine har givet Rusland skylden og påpeget, at de russiske styrker – som gentagne gange har beskudt ukrainsk infrastruktur siden invasionen sidste år – kontrollerede vandkraftvaerket og den to kilometer lange og 30 meter høje daemning, som indeholdt 18.000 mia. liter vand.
»Den blev mineret af de russiske besaettere. Og de spraengte den i luften,« har Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, skrevet på sociale medier.
Ihor Syrota, leder af Ukrhydroenergo, det statslige vandkraftselskab, siger i et interview med New York Times, at »et missilangreb ikke ville forårsage en sådan ødelaeggelse, fordi dette anlaeg blev bygget til at modstå en atombombe«.
»Det er klart: Der var en eksplosion inde fra stationen, og stationen blev ødelagt,« siger han.
Rusland har til gengaeld givet Ukraine skylden.
Den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov, haevder, at der var tale om »bevidst sabotage« planlagt og udført af Ukraine »efter ordre fra Kyiv« for at ødelaegge vandforsyningen fra Kakhovka-reservoiret til den russisk besatte Krim-halvø.
John Kirby, talsmand for Det Hvide Hus’ Nationale Sikkerhedsråd, siger, at USA vil have mere information, før han vil kommentere, hvem der er ansvarlig.
Daemning ramt flere gange
Eksperter advarer om, at de tilgaengelige beviser er meget begraensede, men at en eksplosion inde i vaerket er den mest sandsynlige forklaring på ødelaeggelsen af daemningen, da den massive struktur af stålarmeret beton, der stod faerdig i 1956, er naesten umulig at ødelaegge udefra, selv med artilleri.
Gennem de seneste 15 måneders intense kampe er Kakhovka-daemningen blevet beskadiget gentagne gange, og begge parter i konflikten har anklaget den anden for at beskyde den. I august ramte en ukrainsk raket vejbanen oven på daemningen. I november, da russiske styrker trak sig tilbage over floden, ødelagde en eksplosion en del af vejbanen.
Men en eksplosion i et lukket rum indefra ville gøre langt mest skade, siger eksperterne. Men selv da ville det kraeve hundredvis af kilo spraengstof at få daemningen til at bryde sammen. En detonation med en bombe eller et missil udefra ville kun udøve en brøkdel af sin kraft mod daemningen og ville kraeve en mange gange større eksplosion for at opnå lignende effekt.
Ukraine havde netop påbegyndt sin laenge ventede modoffensiv mod de russiske styrker, da en kaempe eksplosion lød kl. 2.50 natten til tirsdag, og ødelaeggelsen af daemningen fjernede en af de få tilbagevaerende flodkrydsninger mellem fjenderne.
Kyiv har meddelt, at daemningsangrebet kan påvirke Ukraines offensive planer, men at det kun øger Kyivs ønske om at befri alle besatte områder.
»Eksplosionen af daemningen vil ikke påvirke Ukraines evne til at generobre sine egne territorier,« sagde Volodymyr Zelenskyj tirsdag på beskedtjenesten Telegram.
Dette er den største menneskeskabte miljøkatastrofe i Europa i årtier. VOLODYMYR ZELENSKYJ, PRAESIDENT, UKRAINE