Det republikanske kandidatfelt har voksevaerk
Med Donald Trumps tidligere vicepraesident, Mike Pence, som kandidat til praesidentposten går Republikanernes primaervalg ind i en ny, afgørende fase.
Det gav naermest mindelser om det republikanske primaervalg i 2016, da Donald Trumps tidligere vicepraesident, Mike Pence, onsdag meldte sig ind i kampen for at blive USA’s naeste praesident.
Med et voksende felt af kandidater bliver der allerede nu kamp til stregen om, hvem der skal repraesentere Det Republikanske Parti til praesidentvalget om knap halvandet år.
Men hvis der er én person, der ligesom i 2016 har gavn af det enorme felt, så er det ham, de alle sammen forsøger at vaelte.
Den 76-årige Donald Trump er indtil videre manden, som de republikanske vaelgere ifølge målingerne foretraekker, og selv om meget kan nå at aendre sig, vil et bredt felt ligesom i 2016 gavne den tidligere praesident.
Det skrev flere amerikanske medier onsdag, hvor de samtidig lagde vaegt på, at Donald Trumps hovedudfordrer, Floridas guvernør Ron DeSantis, stadig ikke ser ud til at have fået fut nok under sin kampagne til at kunne hale ind på Donald Trump.
Dermed rykker kampen om, hvem der skal vaere Det Republikanske Partis naeste praesidentkandidat, lige nu ind i en ny afgørende fase, hvor det staerkt udvidede kandidatfelt i den grad skal bevise, at det kan tage kampen op mod USA’s tidligere praesident.
Imod abort
Indtil videre har Mike Pence i sin nye valgvideo på Twitter varslet en politisk kampagne, der appellerer til de mest konservativt-kristne kredse i USA.
Han er imod abort og vil have et opgør med det amerikanske sygesikringssystem Medicare, der i sin tid blev indført af den blandt Republikanerne staerkt upopulaere demokratiske praesident Barack Obama.
Den slags plejer at vaekke resonans blandt de republikanske vaelgere, men som avisen New York Times i en analyse onsdag fremhaevede det, har Det Republikanske Parti massivt forandret sig i tiden under Donald Trump.
Derfor er der ifølge avisen ikke bare lagt op til et historisk opgør om, hvem der skal vaere den republikanske kandidat til praesidentvalget, men også til en kamp om selve Det Republikanske Partis politiske identitet.
Selv har Mike Pence på flere områder forsøgt at distancere sig fra sin tidligere chef, Donald Trump.
Det gaelder både ift. 6. januar-angrebet på Kongressen forrige år, hvor Mike Pence naegtede at omgøre resultatet af praesidentvalget i 2020. Men også inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken, hvor Pence ønsker en langt mindre isolationistisk stil over for Kreml end både Ron DeSantis og Donald Trump gør.
Ikke set siden 1940
Det samme gør sig gaeldende for South Carolinas tidligere guvernør og FN-ambassadør, praesidentkandidaten Nikki Haley. Søndag omtalte hun i et såkaldt town hall show på CNN angrebet på Kongressen som en »forfaerdelig dag«, ligesom hun kaldte Ron DeSantis kulturkrig mod den populaere Disney-koncern for et fejlskud.
»Al denne vendetta. Vi har vaeret nede ad den vej før,« sagde hun.
Med Mike Pences indtraeden i praesidentkapløbet er det første gang siden 1940, at en tidligere vicepraesident stiller op mod sin tidligere chef – altså i dette tilfaelde Donald Trump. Bare det siger ifølge tv-stationen Fox News noget om, hvad der er på spil.
Men ifølge Fox News bliver det umådeligt svaert, hvis ikke umuligt for Mike Pence at slå den stadigt ekstremt populaere tidligere praesident. I den seneste vaegtede måling fra analysebureauet Fivethirtyeight har Mike Pence eksempelvis kun opbakning fra lidt over 5 pct. af de republikanske vaelgere, mens Donald Trump ligger på 53,7 pct.
Det er det dårligste udgangspunkt, en tidligere vicepraesident har haft før et primaervalg i lang tid, og skal det laves om, skal Pence både kunne traekke de mest konservative vaelgere vaek fra Trump og samtidig raekke ind over midten i partiet.
På et hvilket som helst andet tidspunkt i nyere amerikansk historie ville det formentlig vaere en formssag for en staerkt konservativ kandidat som Mike Pence. Men også her trodser det politiske billede i USA lige nu al logik.
Tirsdag kom det frem, at Donald Trumps tidligere stabschef Mark Meadows har vidnet over for en storjury i sagen om omgørelsen af praesidentvalget i 2020 og om de højt fortrolige dokumenter, som Trump tog med sig hjem til sin residens i Florida efter sin tid som praesident.
Men til trods for at sagerne kan blive temmelig farlige for Donald Trump, er det altså ikke noget, der indtil videre i naevnevaerdig grad har påvirket den tidligere praesidents popularitet negativt i målingerne frem mod primaervalget i 2024.
Snarere tvaertimod er Trump naermest kun gået frem, hvilket har skabt dyb uro blandt flere republikanere.
Det sagde den republikanske valgstrateg Matt Mackowiak forleden til Newsweek. Ligesom mange andre partistrateger er han dybt foruroliget over Trumps fortsatte popularitet, fordi mange midtervaelgere med stor sandsynlighed vil vaelge ekspraesidenten fra under selve praesidentvalget i 2024, hvis han altså igen bliver sit partis kandidat:
»Lige nu har de (sagerne red.) en samlende effekt. De vil sandsynligvis hjaelpe Trump i primaervalgene. Men det vil skade ham under selve praesidentvalget,« sagde han.
Spørgsmålet er så, hvad de republikanske vaelgere siger. Det vil stå klart, når primaervalgsaesonen indledes i februar til naeste år.