Endnu en kedelig seriemorder er løs
Hvis Julie R. Ølgaard og Esben Tonnesen har noget relevant at sige med "Englemageren", skjuler de det godt.
THRILLER
ENGLEMAGEREN DANMARK, 2023 Instruktion: Esben Tønnesen og Julie R. Ølgaard
1 time og 34 minutter Premiere den 8. juni
Pressematerialet til Julie R. Ølgaard og Esben Tønnesens kriminalthriller ”Englemageren” beskriver filmen som en »intens, psykologisk thriller baseret på en original idé af Julie R. Ølgaard«.
Ingen af delene er desvaerre korrekte, for filmen er ikke den mindste smule intens, kun anstrengt, og at kalde idéen original forstået i anden forstand, end at Ølgaard er den eneste, der har fået den, er en tilsnigelse af dimensioner.
Ølgaard spiller selv hovedrollen som kriminalbetjenten Laura, der har specialiseret sig i cyberkriminalitet.
Lige nu er hun dog på sygeorlov, og selv om årsagen til det først formuleres klart sent i filmen, sender mareridtssynet af en død baby i badekarret i filmens åbningsscene temmelig tydelige hentydninger. Ikke alle, men mange mislykkede film kan identificeres på tendensen til at skabe bastant tykke tematiske sammenhaenge og således også i ”Englemageren”.
For mens Laura, hvis forhold til kaeresten Marc (Christopher Laessø) er ved at kvaeles af tavshed og usagte anklager, forsøger at passe på sig selv derhjemme, er der pludselig brug for hende på arbejdet.
En ung kvinde er fundet bestialsk draebt og er blevet placeret nøgen i bedende position foran et hjem, der hjaelper unge kvinder i nød. I hendes foldede haender har retsmedicineren fundet et låst nøglekort, som Laura skal hjaelpe med at åbne. Indholdet åbenbarer en optagelse af en maskeklaedt mand, der spraetter kvinden op fra underlivet til navlen, mens kvinden skriger, at hun er »englemageren«.
Laura er ikke sen til at undersøge, om kvinden mon har fået en abort, og sørme ja. Da hendes chef (Stine Stengade) er ligeglad med hendes mentale tilstand, er Laura pludselig med i efterforskningen, der snart udvikler sig til en seriemordersag, sammen med makkeren Jesper (Roland Møller), hvis kaereste, for at det ikke skal vaere løgn, også er gravid.
Plottet i ”Englemageren” er lige så tyndt, som det er dårligt fortalt. Det er alt andet end elegant, når Laura falder i staver, og fortidens traumer sniger sig op til overfladen, og at acceptere morderens motivation kraever mere end almindelig samarbejdsvilje fra publikum.
»Jeg tror ikke, du har fattet, hvad det her går ud på, Laura!« bliver der i filmens mest utrovaerdige scene skreget, og der må man som publikum melde sig enig. For det er ikke rigtig til at fatte, hvad ”Englemageren” egentlig går ud på.
Er det en film om maend, der hader kvinder? Om blodig, uproportioneret haevn? Om at vaere kvinde og gravid? Om aegteskab i krise? Ølgaard og Tønnesen forsøger forsigtigt at sige noget relevant, men sovser deres pointer ind i en usaedvanligt dårlig kriminalintrige, som man skal vaere ufattelig tyndhudet for at lade sig rive med af.