Tivolirevyen er som Cirkusrevyen på nye flasker
Der er god og rutineret underholdning i det genopståede Tivolirevyen, der dog mest forsøger at fastholde dét, vi kendte fra Cirkusrevyen.
REVY
TIVOLIREVYEN 2023 GLASSALEN
Iscenesaettelse: Lisbet Dahl Kapelmester: James Price Scenografi: Rikke Juellund Varighed: 2 timer
Spiller i Glassalen i København til den 5. august
Toppen af dansk revy er i forandring. Det aeldgamle Tivolirevyen, der ellers har vaeret lukket ned i en årraekke, dukkede pludselig op igen. Og skuespiller Lisbet Dahl og kapelmester James Price gjorde en overraskende exit fra Cirkusrevyen, hvor de begge har vaeret fast inventar, for at sparke revyen i gang i Tivoli.
Kunne Cirkusrevyen mon forblive den samme uden Lisbet og James? Og var deres mange års revyerfaring netop dét, der skulle til for at puste fornyet liv i Tivolirevyen, som har rødder tilbage til 1884?
Sådan lød denne og andre revyanmelderes betaenkninger op mod premiererne på de to revyer. Men det har vist sig, at det gik lige omvendt. For mens årets Cirkusrevyen emmer af fornyelse og overskud, er Tivolirevyen hverken genfødt eller fornyet. Nej, tvaertimod ligner den blot ”det gamle” Cirkusrevyen på nye flasker.
Bakkenkomik uden kanter
Selvfølgelig er det oplagt, at Lisbet Dahl og James Price har taget deres ”Humørbomben” med til Tivoli og fortsaetter føljetonen dér. Saeson efter saeson har de fået publikum til at skraldgrine ad Lisbet Dahls tørre pensionist i storblomstret kjole, der synger en hjemmeskrevet lejlighedssang om al sin vildskab, mens James Price kaemper med at få versefødderne til at passe til en cha-cha-cha. Det er deres pragtnummer, og det er kun rimeligt, at det flytter med.
Det ender også med at vaere blandt de bedste af revyens numre, der endda indeholder yderligere to gentagelser fra andre revyer:
Carsten Svendsen imponerede voldsomt i et grisekostume i Aarhus Revyen tidligere på året, hvor han harcelerede over kyndelmisse med mere, men hans tekst til Tivolirevyen om blandt andet dansk drukkultur er ikke naer så staerk, og han får ikke det samme desperate schwung i sit grisekostume i Glassalen. Og Linda P. bliver desvaerre kun sat til at laese højt fra en iPad i den rørende vise
”Mail til Putin”, som i programmet er tilskrevet forfatter Adam Price, der vist har hørt mere end godt efter de versioner af den samme tekst, der fandtes i flere revyer sidste år.
Der er ingen tvivl om dygtigheden i årets Tivolirevyen. Lisbet Dahl har givet sig selv overkommelige opgaver på scenen, som hun til gengaeld løser forbilledligt, og de små forglemmelser, mimer hun sig rutineret igennem. Carsten Svendsens meritter på revyscenen er velkendte, og selv om han ikke får de bedste chancer for at vise sit vaerd i denne forestilling, er han et godt og alsidigt kort at have på hånden.
Andreas Bo og Linda P. er ikke traditionelle revyskuespillere, men de overrasker begge positivt – saerligt i sketchen ”Skat bot”, hvor en enlig fyr i fodboldtrøje forsøger at programmere sin nyindkøbte kaereste-robot til lidt hygge, og Linda P. giver den som mekanisk kvinde i både vestegn-, lollik- og dominatrix-version.
Nicolai Jørgensen er en skuespiller, der flere gange – og første gang under sin elevtid – har imponeret publikum med sit komiske talent. Han imponerer også her med isaer fysik og mimik, der gør flere sketcher aldeles morsomme.
Der er numre i revyen, der ikke ligner revy, men som kunne egne sig til et tv-sketchshow a la ”Live fra Bremen”. Og man kan diskutere, om man så kan kalde det genrefornyelse eller genreforvirring. Bortset fra disse numre, så er Cirkusrevyen altså velforvaret med Lisbet Dahls version af Tivolirevyen: Det er god, gedigen underholdning uden for mange skarpe kanter – som vi kender det fra Bakken.
Der er ingen tvivl om dygtigheden i årets Tivolirevyen.