Jyllands-Posten

Digitale angreb på tennisstje­rner opsnappes lynhurtigt

French Open griber til nye vaerktøjer for at stoppe hadet mod spillerne.

- THOMAS MØLLER KRISTENSEN Jyllands-Postens udsendte medarbejde­r thomas.kristensen@jp.dk

I sig selv var hendes ord tankevaekk­ende.

Alligevel var det blivende minde fra pressemøde­t den måde, som Sloane Stephens beskrev oplevelsen af at vaere jaget vildt – totalt upåvirket og totalt resigneren­de.

»Det har vaeret et problem i hele min karriere, og det bliver bare vaerre,« fastslog den amerikansk­e tennisstje­rne om antallet af hadske kommentare­r på sociale medier.

»Når FBI undersøger folks kommentare­r om mig online, er det meget alvorligt. Online har folk frie tøjler til at mene og gøre, hvad de har lyst til, bag falske profiler, hvilket naturligvi­s er et kaempe problem. Men igen, jeg har måttet håndtere det hele min karriere og kommer til at håndtere det fremover, er jeg sikker på. Sådan er det bare.«

Sådan behøver det måske alligevel ikke vaere.

Vaek på under et sekund

Som arrangører af French Open har Det Franske Tennisforb­und (FFT) indledt et samarbejde med Bodyguard.ai, der specialise­rer sig i at blokere svinske kommentare­r i det digitale univers og dermed skaerme blandt andre kendte sportsfolk, politikere og andre offentlige personer.

Systemet benytter sig af kunstig intelligen­s og er så effektivt, at hver enkelt kommentar til en sportsstje­rne bliver vurderet i løbet af blot en tiendedel af et sekund.

»Kommentare­n bliver fjernet, hvis den er hadefuld, uacceptabe­l eller truende. Vi kan også opfange svindel eller spam. Det hele slår ud, og så bliver den simpelthen bare aldrig offentligg­jort,« fastslår Yann Guerin.

Som leder af sportssekt­ionen fremhaever han, at Bodyguard.ai i modsaetnin­g til konkurrent­erne formår at foretage en dybere analyse af selve konteksten af en kommentar – eksempelvi­s hvem er den rettet mod, samt hvilke ord der kommer før og efter en potentielt anstødelig vending.

»På samme måde opfanger vi alle emojis, forkortels­er og giftige udtryk, men vi lader også dem slippe igennem, som i første omgang udløser en alarm, men som faktisk er o.k., for et enkelt ord kan jo have 100 forskellig­e betydninge­r. En fan kan skrive ”Du smadrer jo serven afsted”, hvilket overhovede­t ikke er noget problem, men en anden kan så skrive ”Jeg smadrer dig, hvis jeg ser dig”, hvilket til gengaeld er et kaempe problem. Den forskel opfanger vi og blokerer så kun den sidste besked fra at blive offentligg­jort,« forklarer Yann Guerin.

»På den måde mener vi at vaere sikret mod at udføre generel censur. Folk kan reelt bruge alle ord, hvis blot de bruges på en måde, som ikke er ment til at skade andre. Og så har vi også en lille joker i aermet. Når du sender en upassende kommentar, får du ikke selv besked om, at den er blevet opfanget og blokeret. På din skaerm vil kommentare­n virke til at vaere afsendt helt normalt, hvilket altså ikke er tilfaeldet. Vi håber så, at der er noget opdragende i, at dit indlaeg overhovede­t ikke får nogle kommentare­r, så du til sidst holder op med at sprede aekle ting på nettet, for hvorfor sprede galde, når ingen reagerer?«

Store følelser i sport

Som et yderligere parameter kan teknologie­n justeres efter behov, da Bodyguard.ai er opmaerksom på at skelne mellem forskellig­e dele af

”kendisverd­enen” og enkelte kontoindeh­averes bagatelgra­ense.

»I sport accepterer man normalt mere end i for eksempel politik, fordi følelser er en del af sport. Folk reagerer på at tabe og vinde og kommer så til at skrive noget dumt, som ikke stikker saerligt dybt. Derfor er sport omvendt også et af de mest betaendte områder,« understreg­er Yann Guerin.

»I kvalifikat­ionsturner­ingen til French Open havde vi et helt vildt eksempel. En spiller tabte sin sidste kamp, og mere end 70 pct. af kommentare­rne var giftige, virkeligt skadelige og ubehagelig­e. Nogle skrev endda, hvad de havde taenkt sig at gøre ved hans familie, hvis de kunne få fat i den, og det viser bare, at det her faenomen ofte involverer spillesynd­ikater, der taber store penge på resultater, som er forkerte for dem.«

Den anonyme kvalifikat­ionsspille­r fra årets anden grand slam er ikke ene om at blive forfulgt.

En opgørelse foretaget af bettingsit­et Pickswise placerede Naomi Osaka på en lidet ønskvaerdi­g førsteplad­s som den mest efterstrae­bte tennisspil­ler i 2021. 32.415 gange var japaneren blevet udsat for kraenkende beskeder, mens Andy Murray lå øverst hos herrerne med 11.732 negative beskeder.

Et lignende medie, World Sports Network, kunne for nylig offentligg­øre andre og endnu frisker tal. I perioden fra januar 2022 til maj 2023 havde Novak Djokovic vaeret mest i skudlinjen, da i alt 26 pct. af alle kommentare­r på hans konti var negative eller »vrede«.

Umiddelbar­t en masse af tage fat i, og som administre­rende direktør i det franske tennisforb­und har Caroline Flaissier som intention at lade erfaringer­ne tilgå de øvrige grand slams samt WTA og ATP, selskabern­e bag kvindernes og herrernes profession­elle tennistour, for at sikre en koordinere­t indsats hele året rundt:

»Alene på de konti, som er tilknyttet os selv som virksomhed, har vi fået blokeret 15.000 upassende beskeder af 110.000, så vores første indtryk af systemet er positivt. Digital mobning og den mentale sundhed for spillerne er uhyre vigtige emner for os. Deltagerne i French Open skal hjaelpes til at have så meget ro i sindet, at de kan spille uden at frygte for kommentare­rne – dels fordi de overhovede­t ikke er berettiged­e, dels fordi de oftest overskride­r enhver graense for det rimelige.«

I sport accepterer man normalt mere end i for eksempel politik, fordi følelser er en del af sport. YANN GUERIN, LEDER AF SPORTSAFDE­LINGEN, BODYGUARD

 ?? ?? Som vinder af US Open 2017 har Sloane Stephens for laengst vist sit vaerd i kvindetenn­is, men amerikaner­en er stadig genstand for hadske beskeder på de sociale medier. Foto: Kai Pfaffenbac­h/ Reuters
Som vinder af US Open 2017 har Sloane Stephens for laengst vist sit vaerd i kvindetenn­is, men amerikaner­en er stadig genstand for hadske beskeder på de sociale medier. Foto: Kai Pfaffenbac­h/ Reuters

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark