Jyllands-Posten

Vingegaard imponerede i vigtig Tourtest, mens Mikkel Bjerg triumfered­e

Der var to danske topresulta­ter i Criterium du Dauphine, hvor Mikkel Bjerg erobrede den gule førertrøje.

- JESPER HAUE HANSEN jesper.h.hansen@jp.dk

Der var danske tårer midt i den vigtige generalprø­ve til Tour de France.

Mikkel Bjerg oplevede karrierens største øjeblik, mens Jonas Vingegaard leverede et vigtigt svar under etapeløbet Criterium du Dauphine, der fungerer som den sidste test inden verdens største cykelløb i juli.

Den 26-årige JumboVisma-kaptajn viste god form på 4. etape, men også han blev overstråle­t af en anden dansker ude på enkeltstar­ten onsdag eftermidda­g.

Mikkel Bjerg hentede karrierens første profession­elle sejr og overtog førertrøje­n i etapeløbet, da den saedvanlig­e hjaelper for Tadej Pogacar satte den hurtigste tid på den 31,1 kilometer lange tidskørsel i Frankrig.

Det er naesten 10 kilometer laengere end det, der venter om lidt over en måned under årets eneste tidskørsel i Tour de France. Her skal Jonas Vingegaard forsøge at indhente vaerdifuld­e sekunder i forhold til konkurrent­erne og som minimum undgå et tidstab til hovedrival­en Pogacar.

Gode og dårlige tegn

Med andre ord gaelder det om at kopiere facittet fra onsdag, hvor nordvestjy­den distancere­de alle de andre klassement­sfolk.

Han manglede dog stadig 12 sekunder i forhold til en tredobbelt U23-verdensmes­ter i enkeltstar­t fra Danmark, der for en sjaelden gangs skyld fik lov til at jagte sin egen chance.

I første omgang var det ellers Jonas Vingegaard, der satte den hurtigste mellemtid.

Senere udlignede forskellen sig på den anden mellemtid i forhold til den franske tempomaski­ne Remi Cavagna, der dog blev overstråle­t af Mikkel Bjerg på den sidste tredjedel af ruten, hvor danskeren grundlagde sin fantomtid på 37,28 minutter, som ingen kunne overgå.

Den 24-årige UAE-rytter har imponeret i rollen som hjaelperyt­ter under de seneste to udgaver af Tour de France og er atter udset en afgørende rolle for Tadej Pogacar i år, når løbet begynder den 1. juli.

»Jeg har arbejdet så hårdt for min første profession­elle sejr, og jeg er så lettet over, at den endelig kom,« sagde en tårevaedet Mikkel Bjerg i vinderinte­rviewet.

Selvom han nu fører klassement­et i Criterium du Dauphine, er det stadig Jonas Vingegaard, der er favorit til at vinde det ugelange etapeløb. Han ligger også nummer to i klassement­et lige bag sin landsmand. Mest af alt gaelder det dog om at undgå styrt eller andre uheld.

Missionen lykkedes glimrende på de tre første etaper, hvor danskeren endda viste overskud til at agere leadout-man for holdkammer­aten Christophe Laporte, da franskmand­en vandt sin første af to etapesejre i årets udgave af løbet.

En ny og vigtig fase

Sådan en manøvre skaber en endnu større samhørighe­d inden Tour de France, hvor Christophe Laporte er udset til at indtage en betroet rolle som hjaelper ligesom i fjor. Til gengaeld må danskeren undvaere en anden afgørende støtte, da Steven Kruijswijk udgik med et braekket kraveben på 2. etape.

Nu begynder den naeste fase af det franske etapeløb, hvor Vingegaard og co. får mulighed for at vise deres klatreevne­r. Torsdag venter en kuperet etape, inden Criterium du Dauphine slutter med tre bjergslag.

Isaer 7. etape på lørdag kan blive interessan­t, når rytterne skal over Col de la Madeleine - der ofte har haft en afgørende indflydels­e på Tour de France - inden afslutning­en på Col de la Croix de Fer.

Søndag bliver det hele afgjort med 8. etape, som Jonas Vingegaard vandt for praecis et år siden og afslørede den form, der senere skulle føre til karrierens første Tour de Francetriu­mf.

 ?? ?? Mikkel Bjerg sikrede sig karrierens største resultat på 4. etape i Criterium du Dauphine. Foto: Claus Bonnerup
Mikkel Bjerg sikrede sig karrierens største resultat på 4. etape i Criterium du Dauphine. Foto: Claus Bonnerup

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark