Tesfayes billige omgang

Med en rask lille omskrivning kan man sige, at hvad mutter siger, er altid det rigtige. For et par uger siden tordnede børnenes statsminister under spørgetimen i folketingssalen mod skaermenes indflydelse på isaer børn og unge. Mobiltelefoner og skaerme er farligere for børn og unge end trafikken, lød det fra statsministeren. Der skal reguleres og begraenses, sagde hun.

Og vupti. I denne uge varslede undervisningsminister Mattias Tesfaye så en »ret restriktiv« lovaendring. Og man kender socialdemokraterne igen, når svaret på et problem er et forbud. Børn under seks år må ikke laengere bruge skaerme i dagtilbud. Det er regeringens svar på den trivselskrise, som fylder mere og mere i den offentlige debat.

Men Mattias Tesfayes udspil er en billig omgang, og landets paedagoger har da også hurtigt gjort opmaerksom på, at der ifølge dem ikke er noget problem med skaerme blandt de små. IPad, og hvad vi ellers har, bruges ikke som billige paedagogmedhjaelpere og vikarer. Det bakkes også op af de undersøgelser, som Tesfaye har baseret sit udspil til en lovaendring på.

Andelen af dagtilbud, der anvender digitale platforme, er ganske vist steget, men deres brug af digitale løsninger er kun steget marginalt. Det afgørende er, at børnene ikke ansvarsløst overlades til skaermene i institutionerne. Derfor ligner Tesfayes lovaendring først og fremmest et populistisk udspil for at vise alvorstung handlekraft over for et af tidens store spørgsmål, også selv om der ikke er et problem.

Det betyder naturligvis ikke, at området ikke kraever stor opmaerksomhed, også politisk. Når børn og unge uledsaget – om man så må sige – tilbringer hele og halve dage på Tiktok eller andre sociale medier, når de samme medier – nu også ledsaget af kunstig intelligens, ai – via algoritmer kan påvirke brugernes adfaerd og svaekke deres selvvaerd gennem målrettede fortaellinger om andres succes og deslige beviseligt kan skade brugernes mentale, adfaerdsmaessige og emotionelle sundhed, skal det naturligvis tages alvorligt. Det er uomtvisteligt, at der er en sammenhaeng mellem det og menneskers mistrivsel.

Som fortalt i Jyllands-Posten i sidste uge er over 40 skoledistrikter i USA gået sammen om et sagsanlaeg mod Snapchat, Tiktok, Youtube og Meta, der ejer Facebook, Instagram, Messenger og Whatsapp, for at have skabt en historisk psykisk sundhedskrise for børn og unge, som medierne skal holdes ansvarlige for. Sagsanlaeg er en amerikansk paradedisciplin, mens det, der i virkeligheden er brug for, er en politisk regulering af techgiganternes markedsadfaerd, der kan gavne isaer børns og unges brug af medierne.

Først og sidst handler det dog også om personligt ansvar. Facebook og smartphoneteknologien har dårligt nok 15 år på bagen. Mennesket har i begejstring ukontrollabelt ladet sig rive med af bølgen. For at blive i metaforen er det nu på tide, at vi med en ny form for bevidsthed laerer at surfe på den uden at lade os traekke ned under overflade. Medierne, teknologien og skaermene er på godt og ondt kommet for at blive, men det er også tiden, hvor vi viser, at en ny bevidsthed kan opstå, hvor brugen af dem bliver til vores fordel.

Der skal voksne – og isaer foraeldre – gå forrest.

Forbud gavner intet i den sammenhaeng. Det er intet andet end billig signalpolitik, der har lige så stor effekt som at forsøge at løse rockerkriminalitet ved at uddele fartbøder til dem, når de kører for hurtigt på deres kvaern.