Kald dem det, de er: mennesker
»30 migranter frygtes druknet i Middelhavet.«
»De strømmer ind i Italien: ”Vi står foran en stor migrantkrise.”«
»Spanien redder knap 500 migranter på Middelhavet.«
Overskrifterne er desvaerre ikke usaedvanlige i medierne. Desvaerre, fordi der de seneste måneder er langt flere mennesker end tidligere, som har forsøgt at krydse Middelhavet for at komme i sikkerhed med håbet om et bedre liv. Og desvaerre, fordi det taler ind i en tendens i debatten. Måske forstaerket af en tendens i europaeiske migrationspolitikker, som kun er blevet strammere de senere år: at mennesker, der søger mod Europa, umenneskeliggøres.
Når vi taler om de mennesker, der ikke ser andet alternativ end at kaste sig ud på den dødeligste migrantrute i verden, beskrives de ikke som mennesker med håb og drømme. De bliver reduceret til tal – antal savnede eller druknede – og generelle betegnelser som ”migranter” og ”bådflygtninge”. Og i migrationspolitikkerne endda som en fjende, vi skal frygte og forsøge at holde ude af vores kontinent med alle midler.
Ifølge forsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Sine Plambech forbliver 65 pct. af dem, der drukner ved Europas graenser, uidentificerede. Mange ender under jorden i hjørnet af en italiensk kirkegård – kun med en metalplade med en kode som bevis på, at de har vaeret i live.
Hvis vi kendte til deres historie, ville vi måske kunne se dem som mennesker. Måske ville vi begynde at interessere os for den katastrofe, der udspiller sig ved vores graenser. Stort set uden at der bliver gjort noget ved det.
Kirurg, formand for Laeger uden Graenser
I Laeger uden Graenser insisterer vi på, at de er mennesker. Ligesom dig og mig. Ikke bare migranter eller bådflygtninge. Ikke velfaerdsturister, der vil udnytte Europas muligheder. For os er de mennesker med behov for hjaelp og ret til at søge sikkerhed, når de selv kommer fra krige, katastrofer, vold eller forfølgelse.
Vi vil ikke stå på sidelinjen og se på, at flere og flere drukner, mens man internt i EU skaendes om, hvem der har ansvaret, og hvilke løsninger er de rigtige. Og vi naegter at se stiltiende til, mens der diskuteres og debatteres i så generelle vendinger, at disse mennesker reduceres til et problem. De er nogens datter, bror, onkel eller mor.
Netop derfor er vi til stede på Middelhavet med vores redningsskib ”Geo Barents”. Netop derfor sejler vi utraetteligt rundt og på myndighedernes instrukser redder mennesker, der er kommet i havsnød. Og netop derfor råber vi op.
Alle har ret til laegehjaelp og beskyttelse, ligegyldigt hvem de er, hvor de kommer fra, og hvilken baggrund de har. Og så laenge andre ikke sørger for, at den ret bliver overholdt, så bliver vi ved med at udføre vores livreddende arbejde på Middelhavet.
SKRIV DIN MENING Send dit indlaeg via
jp.dk/senddebat.
Laes JP's opfordringer og betingelser på