Vi undrer os
Skat er meget mere kompliceret end afskaffelsen af en helligdag. De politiske valg er relativt enkle og burde vaere genstand for en bred folkelig debat. Hvornår kommer den?
Den 28. februar 2023 vedtog Folketinget at afskaffe store bededag som helligdag. Inden vedtagelsen havde forslaget givet anledning til en voldsom debat i Danmark. Skarpe konfrontationer i Folketinget, mobilisering af fagbevaegelsen, protester fra folkekirken og ophedede diskussioner overalt i landet, om det var rimeligt at ofre store bededag for en gevinst på 3-4 mia. kr.
Uanset holdning til forslagets substans må det konstateres, at forløbet viste, at såvel det levende deltagerdemokrati som det repraesentative demokrati eksisterer og kan fungere i Danmark.
Den 8. november 2022 udkom bogen ”Af hensyn til erhvervslivet”, hvor Jesper Tynell dokumenterer forløbet i forbindelse med udbytteskandalen, der kostede samfundet minimum 12,7 mia. kr. eller rundt regnet fire store bededage. De nationale massemedier gjorde deres pligt og tog spørgsmålet op nogle dage, og så blev der forbavsende stilhed om sagen. Det undrer vi os over, da udbytteskandalen rejser mange spørgsmål om vores demokrati, mediedaekning og retsfølelse. Det er i den grad en sag for deltagerdemokratiet.
Udbytteskat er en skat, som ejere af danske aktier skal betale af udbytte fra aktier. For aktionaerer bosiddende i udlandet er den afhaengig af skattesatserne i det pågaeldende land og af, om landet har indgået en aftale om dobbeltbeskatning med Danmark. Aktionaerer i udlandet har mulighed for at søge refusion af for meget betalt skat.
I 2015 eksploderede en bombe.
Det viste sig, at den danske stat i perioden 2010-2015 var blevet bedraget for et milliardbeløb, som i stedet for at bidrage til at finansiere vores faelles velfaerd var røget direkte i lommen på svindlere. Rigsrevisionen betegner i sin rapport fra 2016 Skats forvaltning af området som staerkt kritisabel og mangelfuld.
Skat havde bogstavelig talt med bind for øjnene udbetalt refusion af udbytteskat. På trods af, at der i alle årene havde vaeret henvendelser fra medarbejdere i Skats udbytteadministration, som vedholdende havde påtalt risikoen for svindel. Henvendelserne fra medarbejderne nåede bare aldrig frem til minister, Folketing eller offentlighed.
Vi har senest med offentlighedens staerke fokus på minksagen og Dybvad-rapporten genbesøgt kodeks VII – syv centrale pligter for embedsmaend i centraladministrationen om god embedsmandsskik: lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl samt partipolitisk neutralitet.
Vi undrer os over, hvordan kodeks
VII er blevet udfoldet i udbyttesagen?Hvad foregik der? Sagen er efterhånden grundigt belyst af Rigsrevisionen, advokatundersøgelser, undersøgelseskommissionen om skat og senest Jesper Tynells bog. Vi må med forundring konstatere, at man på de øverste ledelsesniveauer i Skat og i Skatteministeriet har siddet gentagne klare advarsler om mulighed for svindel overhørig. Hvorfor?
Angivelig fordi man fra erhvervslivets og bankernes side ikke ønsker navne påført aktier. Man har fra de øverste niveauer i embedsvaerket vaeret saerdeles lydhør over for det politiske krav om ikke at pålaegge bankerne administrative byrder i form af en pligt til at registrere ejere af aktier på navn. Det kunne ellers have forhindret, at milliarderne var fosset ud af statskassen – i et omfang, der begynder at ligne minkregningen. Bare meget svaerere at forstå.
Hvad har man gjort ved det? Der er taget initiativer, javist. Det manglende krav om registrering af aktier på navn har imidlertid medført, at der nu sidder en haerskare af medarbejdere, som temmelig manuelt og på stikprøvebasis forsøger at kontrollere krav om refusion.
De har en kaempe sagspukkel foran sig, og hullet er stadig ikke lukket. Intet under, at Rigsrevisionen i notat til Statsrevisorerne den 28. oktober 2021 markerer, »at tempoet med at forbedre kvaliteten af forvaltningen med refusion af udbytteskat ikke har vaeret tilfredsstillende«.
Vi undrer os over, at Danmark som noget naer verdensmester i digitalisering ikke har formået at udvikle en effektiv it-baseret løsning på refusion af udbytteskat.
Af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne fra februar 2016 fremgår det, at Skat og Skatteministeriet i hvert fald siden 2010 havde vaeret vidende om, at der var problemer med refusion af udbytteskat.
Men ministeren vidste det ikke jvf. ministerens svar af 15. november 2015 på spørgsmål fra Dennis Flydtkjaer (DF). Det fremgår af ministerens svar, at »jeg kan oplyse, at der ikke tidligere har vaeret tilsvarende ministerforelaeggelser om fejl i kontrollen med udbetalingerne«.
Heroverfor står, at embedsmaend nede i organisationen i årevis har løbet panden mod en mur i forsøget på at få sat en stopper for, at der udbetales refusioner i blinde. Der har i systemet højere oppe ikke vaeret vilje til at foreslå politikerne, at der indføres krav om registrering af ejerskab til aktier på navn, som kunne stoppe svindlen.
Det synes veldokumenteret, at erhvervslivet er imod registrering, og politikerne har vaeret imod at pålaegge erhvervslivet administrative byrder.
Derfor spørger vi, om det, der ligner et tag selv-bord for skatterefusion, skyldes ledelsessvigt i den øverste del af embedsvaerket, eller om det snarere er et udtryk for, at embedsvaerket bare loyalt administrerer efter politisk trufne beslutninger om at undgå at belemre erhvervslivet med administrative byrder?
Hvis der er 100 pct. kendskab til, at man ved at følge erhvervslivet og politikernes ønsker om afbureaukratisering reelt udbetaler i blinde, så må man vel konkludere, at sådan må det så vaere, hvis det ellers er lovligt.
Vi kan dog konstatere, at tidligere chefrådgiver i Skatteministeriet Ivar Nordland i Weekendavisen den 9/12/22 anfører, at det er et åbent spørgsmål, om det er lovlig forvaltning at udbetale refusion uden at kontrollere, om alle betingelserne er opfyldt.
Er der – som Tynell antyder – tegn på, at information om problemets omfang bremses, inden det når frem til det politiske niveau, så spørger vi, om loyaliteten er strakt for langt?
Hvis man i sin loyalitet slører ubehagelige konsekvenser af politisk trufne beslutninger for at beskytte politikerne, så fratager man jo politikerne muligheden for at justere eventuelle fejlbeslutninger.
Vi spørger os selv, om der her er tale om fortielse i strid med kodeks VII-saetningerne om lovlighed og fortielse af oplysninger?
Et krav om mere åbenhed med hensyn til navn på de faktiske ejere af aktier er blevet tilbagevist af politikere. De begrunder det med, at det vil øge bankernes administrative byrder, formindske udlaendinges lyst til at købe danske aktier samt reducere danske virksomheders muligheder for at rejse kapital.
EØS-landet Norge er som Danmark underlagt EU’s aktionaerrettighedsdirektiv. Det har imidlertid ikke forhindret eller givet mindre lyst til at arbejde med en model, der prioriterer åbenhed om ejerskab af aktier som almindelig praksis.
Tvaertimod argumenterer man i Norge med, at mere transparens kan give øget tillid til det norske marked, samt at åbenhed om ejerskab af aktier naturligt hører hjemme i et demokratisk samfund.
Vi undrer os over, at Danmark som noget naer verdensmester i digitalisering ikke har formået at udvikle en effektiv it-baseret løsning på refusion af udbytteskat.
Skat og demokrati haenger taet sammen. Skattesystemet er grundlaget for vores velfaerdssamfund og bør vaere gennemsigtigt og retfaerdigt. Det har tydeligvis ikke vaeret tilfaeldet, når det gaelder udbytteskandalen. Erhvervspolitiske hensyn har overtrumfet fagligheden i embedsvaerket.
Skat er meget mere kompliceret og teknisk detaljeret end afskaffelsen af en helligdag. Som vi har påpeget, er de politiske valg relativt enkle og burde vaere genstand for en bred folkelig debat. Hvornår kommer den?