»Lad os få skabt en reel konkurrent til Elon Musk«

Rumindustrien var tidligere en militaer- og forskningstung niche, som nu er blevet disruptet af amerikanske ivaerksaettere som Tesla-stifter Elon Musk. Nu vil den danske topchef Eva Berneke have sat på det europaeiske kontinent.

Rumindustrien er blevet ramt af et godstog af geopolitik og prominente ivaerksaettere som Tesla-stifter Elon Musk og Amazon-grundlaeggeren, Jeff Bezos.

Sådan lyder det fra den danske topleder Eva Berneke, der nu har siddet et år i spidsen for det franske satellitselskab Eutelsat.

Eutelsat sluttede 2022 med et markant opkøb af det britiske satellitfirma OneWeb. Nu er målet at skabe en »europaeisk konkurrent til Elon Musks SpaceX’ Starlink«, siger Eva Berneke.

»Space er en sektor, som vi og Europa bliver nødt til at bakke op om. Der sker meget teknologisk. Jeg synes, det ville vaere superaergerligt at blive koblet af den.«

Hun kalder rumsektoren »ekstremt global, højteknologisk og geopolitisk«, og hun vil have den på det europaeiske landkort.

»Europa er skabt for, at vi kan have en model, så vi ikke er afhaengige af at skulle haegte os bag på et amerikansk, russisk eller kinesisk tog. Hvis vi gerne vil det, skal vi gå ind i nogle af de industrier, der kan kaste meget af sig,« siger hun.

I dag er det naesten lige så vigtigt at vaere forbundet til internettet som at have vand og varme, mener direktøren, og satellitter kan bl.a. bruges til at nå ud til oceaner og øer, hvor fiber og 5G aldrig kommer ud.

»Hvis vi skal have suveraenitet på digitalisering og få daekket alle zoner, så alle er forbundet til internettet, er satellitter meget effektive,« siger hun.

Overhalet indenom

Rumindustrien har traditionelt vaeret en research- og militaertung niche, der har vaeret drevet af, at Nasa eller kinesere har vaeret villige til at kaste penge i den.

»Noget af det, der har holdt branchen lidt tilbage, er, at det har vaeret møgdyrt at lancere satellitter,« forklarer Eva Berneke.

Men industrien er blevet overhalet indenom af bl.a. Elon Musk, siger hun.

»Hvis vi som sektor skal gribe i egen barm, var der mange af mine ingeniører, der ikke troede, han (Elon Musk, red.) ville lykkes med det. Men det gjorde han.«

Amerikanernes investeringer i industrien har gjort det 10 gange billigere at sende ting op i rummet og åbnet markedet for nye spillere, siger Eva Berneke.

»Nu kan vi faktisk vaere med i spillet. Vi kan bygge meget billigere, fordi software og komponenter er tilgaengelige.«

Men udviklingen har også gjort, at Arianespace, Europas største satellitopsendelsesvirksomhed, er sendt »10 år bagud«, siger hun.

»Det er en offentlig vittighed. I år regner SpaceX med at lancere et sted mellem 100 og 120 raketter. Arianespace kommer til at lave 5, måske. De har bare tabt sutten og har ikke fået arbejdet med industrialiseringen af sektoren. Det lykkedes, og nu er man bagud på point.«

»I Europa troede vi, at vi var gode til det, men der var nogle, der lavede noget meget bedre.«

Ramt af Ukrainekrigen

Eutelsat blev stiftet i 1977 for at opbygge en europaeisk industri inden for fremstilling, opsendelse og drift af satellitter.

Virksomheden har også en lang samarbejdsrelation med

Rusland, der gennem årene har investeret markant i rumforskning.

Oneweb, som Eutelsat blev medejer af før krigen i Ukraine, blev ligesom mange andre virksomheder ramt.

Blandt andet skulle Oneweb have lanceret flere hundrede satellitter fra en base i Kazakhstan ved en russisk raket ved navn Soyuz. Men den blev »lige pludselig ukampdygtygtig«, fortaeller Eva Berneke, der trådte til to måneder før det russiske indtog i nabolandet.

Desuden var Oneweb ved at løbe tør for penge.

»Der sagde vi: Lad os få lagt de to virksomheder sammen og få lavet noget relativt nyt i Europa. Lad os få skabt en reel konkurrent til Elon Musk i Europa.«

Det er en offentlig vittighed. I år regner SpaceX med at lancere et sted mellem 100 og 120 raketter. Arianespace kommer til at lave 5, måske. De har bare tabt sutten. EVA BERNEKE, CEO, EUTELSAT

Mens Eutelsat arbejder med mere traditionelle typer af satellitter, der haenger i et »geostationaert baelte«, haenger