OECD-prognose: Verdensøkonomien har sat kurs mod et svagt opsving
Verdensøkonomien er igen på vej op i fart efter en svaer start på 2023. Men det bliver et svagt opsving, vurderer OECD i en ny prognose.
Det ser meget bedre ud for den globale økonomi end for blot få måneder siden. Men der er stadig udsigt til lavvaekst, så langt øjet raekker.
Det er budskabet i OECDs nye prognose i det såkaldte Economic Outlook.
»Verdensøkonomien er ved at runde hjørnet, men der er endnu et stykke vej til en staerk og holdbar vaekst,« skriver Clare Lombardelli, cheføkonom i OECD.
Økonomierne skrumpede i 15 ud af OECD’s 38 medlemslande i fjerde kvartal sidste år
– hvoraf hovedparten lå i Europa. Den globale vaekst var nede i en hastighed svarende til en årsvaekst på kun 2 pct.
Det gav en meget dårlig start på 2023, som i følge OECD vil betyde, at vaekstraterne for året som helhed bliver lav.
Op i fart
Men kombinationen af faldende energipriser, dalende inflation, mindre flaskehalse i forsyningskaeder, Kinas genåbning, et staerkt arbejdsmarked og solide finanser i husholdningerne traekker ifølge OECD nu verdensøkonomien langsomt op i fart igen.
OECD forventer, at det globale bruttonationalprodukt (bnp) vil vokse kun 2,7 pct. i år for derefter at øge farten 2,9 pct. naeste år. Det voksede med 3,3 pct. sidste år.
Vaeksten i de rige lande i
OECD ventes at falde fra 3 pct. sidste år til 1,4 pct. i år og naeste år. I euroområdet ventes vaeksten at falde fra 3,5 pct. sidste år til 0,9 pct. i år efterfulgt af en vaekst på 1,5 pct. i 2024.
Den gennemsnitlige årlige vaekst fra 2013 til 2019 i OECD og eurozonen var på hhv. 2,2 pct. og 1,9 pct.
»Den globale vaekst faldt markant i løbet af 2022, men en raekke af de faktorer, der holdt den nede, er nu ved at fordufte. Alligevel vil opsvinget vaere svagt set med historiske briller,« skriver Clare Lombardelli.
Vaeksten stabiliserer sig i takt med at inflationen langsomt daler.
Den årlige stigning i forbrugerpriserne falder ifølge OECD fra 8,4 pct. i eurozonen i 2022 til 5,8 pct. i 2023 til 3,2 pct. i 2024. I USA ryger vi fra 3,9 pct. i år til 2,6 pct. naeste år.
Det er dog stadig et stykke over de fleste centralbankers inflationsmålsaetning på omtrent 2 pct., så OECD’s økonomer regner ikke med betydelige rentefald.
Det vil ifølge OECD saette mange centralbankchefer i et svaert valg mellem at kvaele det svage opsving med høje renter, eller at lade opsvinget slå rod med risiko for at perioden med høj inflation bider sig fast.
»Pengepolitiske beslutningstagere skal navigere en svaer vej frem. Selvom den overordnede inflation er faldet sammen med energipriserne, så er kerneinflationen stadig høj, og endda højere end mange havde regnet med før,« skriver Clare Lombardelli.
Dansk økonomi har en tilsvarende profil og ventes ifølge OECD at vokse med kun 0,7 pct. i år efterfulgt af et svagt opsving på 1,4 pct. naeste år.
Inflationen vil falde til 3,2 pct. i 2024.