Virksomheder skal hjaelpe med at løse naturkrise

Tab af natur og biodiversitet vil påvirke danske virksomheders forretningsgrundlag i de kommende år.

De seneste år har vi talt meget om klimaet. Men uagtet at klimakrisen på ingen måde er løst, er en ny stor dagsorden på vej frem. Det handler om tab af biodiversitet, som ifølge World Economic Forum forventes at rangere blandt de tre største risikoområder inden for global økonomi i løbet af det naeste årti - på linje med risici som klimaforandringer og ekstremt vejr.

Tab af biodiversitet vurderes at give risiko for at saette halvdelen af det globale BNP over styr, hvis vi ikke agerer nu. Tilsvarende vurderede en FN-rapport i 2019, at 1 mio. arter var truet af udryddelse på grund af menneskelig aktivitet som f.eks. jagten på flere områder til at dyrke landbrug, skovbrug, fiskeri og havbrug. Verden står med andre ord i en natur- og biodiversitetskrise, hvor planteog dyrearter uddør hurtigere end nogensinde før.

Naturens økosystemer er nødvendige for livsvigtige ressourcer som drikkevand, fødevarer, energi og medicin, og vi er som verdenssamfund er dybt afhaengigt af naturen. Tab af biodiversitet vil selvsagt også kunne udfordre dansk økonomi og danske virksomheder.

Forretningsgrundlaget for en raekke industrier kommer under pres, hvis de ikke kan få råvarer som sand, bomuld eller plantestoffer til medicin. Samtidig påvirker danske virksomheder jo også selv biodiversiteten, eksempelvis gennem deres fysiske placering og produktion, men også gennem deres forsyningskaeder.

Derfor har regeringen netop nedsat et biodiversitetspartnerskab mellem Miljøministeriet, 15 organisationer og to forskere, som skal styrke virksomhedernes indsatser for at beskytte natur og biodiversitet. Det nye partnerskab skal bl.a. vejlede danske virksomheder i, hvordan de i deres produktion og forsyningskaeder bedst beskytter biodiversiteten. Det er et godt og positivt initiativ.

For at arbejde strategisk med biodiversitet er stadig et nyt område for de fleste. Hvor mange danske virksomheder har mål om at reducere deres klimabelastning, inkluderer kun ca. 10 pct. biodiversitet i deres baeredygtighedsstrategi ifølge en rapport af WWF og Bain & Company fra november 2022. Formentlig fordi der stadig mangler klare rammer og viden om, hvordan man konkret kan arbejde med det udover at plante vilde blomster omkring bygningerne.

Ørsted er et eksempel på en virksomhed, som har taget hul på at arbejde med området. Som en del af Ørsteds nye 2030-strategi har virksomheden konkret sat en ambition om at levere en nettopositiv biodiversitetspåvirkning i alle vedvarende energiprojekter, som de igangsaetter fra 2030.

Dermed er målet, at den grønne energiudbygning skal styrkes i balance med naturen. Også Maersk har et mål om at minimere den negative miljømaessige betydning af virksomhedens forretninger, hvor sunde økosystemer og biodiversitet er et af fire indsatsområder. Det handler f.eks om at undgå eller minimere aktiviteter i følsomme eller beskyttede områder i havene og på land.

Flere eksperter og virksomheder peger på, at separate indsatser på henholdsvis klimaområdet og biodiversitetsområdet ikke er optimalt – derimod skal en helhedsorienteret, naturpositiv indsats hellere vaere målsaetningen. Problemerne haenger sammen, derfor bør løsningerne gøre det samme.

Forretningsgrundlaget for en raekke industrier kommer under pres, hvis de ikke kan få råvarer som sand, bomuld eller plantestoffer til medicin. JEANETTE FANGEL LØGSTRUP

Derudover tyder det på, at standarder og reguleringer omkring biodiversitet vil udvikle sig på samme måde, som lovgivning på klimaområdet har gjort. Det gaelder både hvad angår vaerktøjer, regulerende standarder og afrapportering. Som en del af EU-Kommissionens ”Green Deal” er afrapportering af CO2-udslip allerede noget, mange virksomheder har indtaenkt, eksempelvis gennem brugen af ESG-nøgletal. Tilsvarende metoder forventes at blive taget i brug i forbindelse med lovgivning på biodiversitetsområdet.

Et andet eksempel er, at mange virksomheder i dag arbejder med det såkaldte Science Based Targets initiative (SBTi) i forhold til klima.

Et Science Based Targets initiative for Nature er under udvikling og de første standarder er netop lanceret. Det betyder, at danske virksomheder kan begynde at saette videnskabsbaserede mål for naturen. I første omgang er der sat mål for ferskvand og landareal. Derudover er det planen, at også biodiversitet og hav bliver en del af initiativet. Så der er hjaelp på vej.