Drop ineffektive småkurser til højtuddannede

Samfundet har brug for en langt staerkere magnet mellem universiteter og virksomheder, så akademisk uddannede gennem hele livet kan koble deres erfaringer med teori og nye måder at anskue verden på.

I et globaliseret markedssamfund er viden og kompetence afgørende konkurrenceparametre. Sammen med dannelse er de to elementer centrale for vaeksten, for den enkeltes livskvalitet og evne til at klare sig samt for Danmarks sammenhaengskraft.

Samtidig forlaenger politiske reformer arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at vi intensiverer tørsten efter viden og skaber de bedste rammer for livslang laering i et af livets vigtigste faellesskaber: arbejdspladsen.

Der er et klokkeklart mønster i, hvordan vi akademikere tilegner os vores formelle kompetencer. Grundmodellen er: Vi uddanner os som unge, arbejder som voksne og går på pension som gamle.

Reelt ser vi os aldrig tilbage, når vi først er ude af laereanstalterne. Nuvel, vi har måske lidt studiejob under uddannelse, og måske vi tager et par kurser i løbet af vores arbejdsliv. Men hvis vi ser bort fra eksempelvis MBA og lignende, er der naesten et totalt fravaer af universitetslaering til mennesker fra 35 år og opefter.

Det kan i høj grad undre. Vi har et arbejdsmarked, hvor kompetencerne holder i kortere tid. Kunstig intelligens kan med ChatGPT og lignende gøre mange jobfunktioner overflødige, men avanceret informationsteknologi, klima og baeredygtighed fordrer, at vi langt hurtigere skal kunne kombinere praktiske erfaringer med teoretiske perspektiver. Derfor har vi med lange uddannelser brug for at gentaenke vores kompetencer og arbejdsliv anderledes. Vi skal uddanne os mere og bedre hele livet, ikke mindre.

Danmark har en lang og staerk tradition for efter- og videreuddannelse, men indsatsen har traditionelt vaeret rettet mod ufaglaerte eller mennesker med kortere uddannelser – takket vaere fagbevaegelsen – og i mindre grad rettet mod mennesker med en lang, videregående uddannelse.

Vi har helt aerligt brug for inspirerende og relevant, meritskabende efter- og videreuddannelse til akademikere.

Allerede i dag ser vi indenfor tal- og databehandling en rivende udvikling, hvor eksempelvis højt specialiserede revisorer i stigende grad bruger deres kompetencer til at mestre teknologien og med tiden bliver it specialister.

Regeringen ønsker f.eks. flere erhvervskandidater. Det, synes vi, er en god idé. For det måske eneste sted, hvor dette samarbejde mellem universitet og erhvervsliv fungerer optimalt, er hvis du vil vaere revisor; cand.merc.aud, hvor de studerende bruger dét, de laerer på universitetet i virkeligheden og reflekterer over deres erfaringer på universitetet.

Vi kommer i Deloitte i de kommende år til at gøre en ekstraordinaer indsats på området og skabe en laeringsinstitution, som kan blive et forbillede for, hvordan højtuddannede nemt kan veksle mellem laering og arbejde og få merit for det.

Der vil vaere masser af udfordringer forbundet med det. Min påstand er, at den største udfordring i mange tilfaelde ikke er økonomisk. Den vil vaere kulturel. Hvordan aendrer vi vores uddannelsesmaessige rutiner og motiverer hinanden til at laere hele livet? Hvordan sikrer vi aflastning af opgaver, når en kollega er vaek på efteruddannelse? Og ikke mindst at vi som ledere hylder og anerkender de højtuddannede medarbejdere, der saetter en aere i livslang laering.

CEO i Deloitte