Er det en fordel for jordkloden, at The Ocean Race finder sted?
Verdens største kapsejlads kalder sig klimapositive. Gennem fire trin afdaekker JP Aarhus, om der er hold i den påstand. Kom med i jagten på svar.
The Ocean Race, der i disse dage gaester Aarhus slår sig op som »en af verdens første klimapositive sportsevents«.
JP Aarhus undersøger om den påstand holder vand for en kapsejlads, der straekker sig over et halvt år, med topmoderne både, syv stop i hele verden og en forventning om 200.000-400.000 besøgende alene i Aarhus.
Trin 1: Initiativer
Hvad gør The Ocean Race, siden det bryster sig af at vaere »klimapositiv«?
Rigtig mange ting. Små som store.
Tager man en tur langs havnen, får man øje på nogle af dem. Klimaregulerede madpriser i de opstillede boder. Vaskbart service. En saerlig scene, der udelukkende bruger vedvarende energi. En baeredygtigheds-ø. Konkrete eksempler på tiltag, der er saerlige for stoppet i Aarhus.
Men der er også nogle ting, som man ikke lige kan få øje på. Som fylder meget mere.
The Ocean Race samarbejder kun med interessenter – sponsorer, sejlere, byer – der tager del i den grønne agenda. Hvad end det er bilmaerket Volvo, der rejser med til alle syv stop og promoverer kinetisk energi og elbiler. Aarhus Kommune, der har en målsaetning om at vaere klimaneutrale i 2030.
Eller de deltagende hold, der arbejder på baeredygtige løsninger for produktioner af bådene og indsamler data fra havene på deres verdensturné.
Desuden har The Ocean Race selv en ambition om at skaere al unødvendig udledning af drivhusgasser helt vaek. Den udledning, de ikke kan undgå, kompenserer de for med 120 pct. gennem såkaldte blue carbonprojekter.
Trin 2: Eksperten
Alt sammen virker godt. Men også svaert at gennemskue.
Medmindre man er en form for ekspert.
Det er Hans Sanderson, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet. Han siger ja til at hjaelpe mig videre.
Først en faelles forståelse af begrebet ”klimapositiv”:
»Alle aktiviteter vil have en eller anden form for udledning. Den skal man kompensere for ved at binde CO2 i planter – for eksempel, blue carbon-projekter. Hvis vi starter med klimaneutral, betyder det, at man udleder og binder lige meget. Klimapositiv betyder, at man går ud over det,« siger han.
The Ocean Race lover at kompensere for mere, end de udleder. En god start.
»Spørgsmålet vil vaere, om de har beregnet det samlede aftryk af det samlede forbrug, de har. De har også et ansvar for den udladning, der er i forbindelse med deres aktivitet. Hvis aktiviteten ikke var der, var så og så mange mennesker heller ikke taget derhen,« siger Hans Sanderson.
Han giver et godt råd, som viser sig at blive vigtigt:
Følg pengene. Hver eneste krone, der er brugt, efterlader et CO2-aftryk. Den forbrugsbaserede udledning er typisk den største, og de både har bestemt ikke vaeret billige.
Trin 3: Arrangøren
Den videre faerd fører mig til et dokument ved navn Greenhouse Gas Emissions Management Strategy. 22 siders redegørelse med forventninger og målsaetninger til 2023-udgavens klimaaftryk. Jackpot.
Skulle man tro.
Meegan Jones er Senior Sustainability Programme Advisor for The Ocean Race. Kvinden bag strategien. På et midlertidigt containerkontor på Aarhus Ø svarede hun på mine spørgsmål.
Først og fremmest: De følger den internationalt bestemte protokol for at opgøre udledningen fra raeset. Den daekker tre områder.
»Første område er det, der er direkte under vores kontrol. Det, vi ejer og producerer. På en bilfabrik er det biler. Men vi ejer ikke laengere både eller lignende, så dem har vi ikke rigtig. Andet område er elforsyning. Det er både på vores hovedkontor og i de byer, vi
De har også et ansvar for den udladning, der er i forbindelse med deres aktivitet. HANS SANDERSON, SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB VED AARHUS UNIVERSITET