I kampen mod russisk overmagt truer en tung vinter i Ukraine
Mens Kyiv er i gang med et laenge ventet militaert strategiskifte, angriber Rusland flere steder med fornyet styrke.
»Skriv dit navn ind i historien,« står der på hverveplakater haengt op på traeer og lygtepaele rundtom i den ukrainske hovedstad.
Men tvivlen, om hvilken historie det egentlig er, som bliver skrevet i disse uger og måneder, er voksende i Kyiv.
De kommende dage vil bringe nyt fra USA og Europa om niveauet af støtten til de traengte ukrainere. Imens meldes der om kraftige russiske angreb flere steder langs den mere end 1.000 km lange front i det sydlige og østlige Ukraine.
Nyhederne herfra signalerer klart, at den meget omtalte ukrainske offensiv, der begyndte i sommer, men langtfra har levet op til de noget højspaendte forventninger, nu endegyldigt er fortid.
»I øjeblikket er der ingen af parterne, som har det strategiske initiativ. Der er blot taktiske initiativer ved forskellige af frontens sektorer,« siger Oleksej Melnyk, en af Ukraines mest velrenommerede forsvarsanalytikere.
Ukraine har de seneste uger styrket sine defensive positioner ikke helt ulig den omstilling, russerne var igennem efter store tilbageslag sidste efterår.
»Hvis man laeser de daglige rapporter fra den ukrainske generalstab den seneste måneds tid, handler de fleste succeshistorier om russiske angreb, der er slået tilbage. Så i praksis befinder Ukraine sig allerede overvejende på defensive positioner,« siger Oleksej Melnyk, der er tidligere oberst i det ukrainske luftvåben og i dag er direktør for det sikkerhedspolitiske program hos taenketanken Razumkov Centre.
Dette temposkifte giver saerdeles god mening for Ukraine efter en offensiv, der kun har leveret marginale territoriale gevinster.
»I en udmattelseskrig mod en fjende, der er tre gange staerkere, hvad angår antallet af reserver, og 10 gange staerkere i luften, er en defensiv strategi den mest effektive. Det betyder ikke, at det er en permanent strategi for Ukraine, men i hvert fald hen over vinteren og i det tidlige forår tror jeg, at Ukraine vil fokusere på dette,« siger Melnyk.
Blik på 2025
Det er ikke noget ganske ukontroversielt strategiskifte, for der er både politiske og militaere kraefter i Ukraine, som ville foretraekke en mere offensiv linje med vaegt på angreb bag de russiske linjer, men realiteterne peger altså på en mere afventende tilgang.
Hvor laenge ukrainerne så skal vaere i forsvarsposition, og hvad det i givet fald vil kraeve at bryde dødvandet, diskuteres både i Kyiv og internationalt.
»Nogle i det amerikanske militaer vil have Ukraine til at følge en ”hold fast og byg op”-strategi – at fokusere på at holde fast på det territorium, det har, og opbygge sin evne til at producere våben hen over 2024,« skrev det amerikanske dagblad New York Times denne uge på baggrund af samtaler med militaere kilder i USA.
Flere interne faktorer i Ukraine taler aktuelt til fordel for, at man bruger god tid på at restituere sig.
Det handler bl.a. om rekruttering af nye soldater, for trods de manende hverveplakater overalt i Ukraine har man i tiltagende grad svaert ved at lokke saerligt yngre maend til fronten. Politisk er dette et følsomt spørgsmål, hvor den ukrainske ledelse naeppe kommer uden om at traeffe upopulaere beslutninger.
»Efter min mening må Ukraines politiske ledelse genoverveje sin tidligere stilling i forhold til mobilisering. Der er stadig tilstraekkeligt med maend i Ukraine, der fysisk og mentalt er egnet til militaertjeneste,« siger Oleksej Melnyk.
Intet mirakelmiddel
Efter en raekke markante ukrainske sejre i 2022 – først ved Kyiv i foråret, siden i efteråret ved Kharkiv mod øst og Kherson mod syd – var det store samtaleemne blandt Ukraines internationale støtter, hvilke våben der skulle til for at skabe et offensivt gennembrud.
Langvarige debatter om tunge kampvogne, luftforsvarssystemer, langtraekkende missiler og F-16-jagere har i det forløbne år igen og igen understreget, i hvor høj grad Ukraines militaere muligheder beror på vestlig støtte.
Afhaengigheden af ekstern hjaelp – og dermed af den politiske konjunktur i USA og Europa – skaber en høj grad af uforudsigelighed, men er trods alt Ukraines bedste håb om gevinst den kommende tid.
»Til syvende og sidst er det en stor fordel, at Ukraine har over 50 nationer, der sidder rundt om bordet i Ramstein og støtter os,« siger Melnyk med henvisning til den amerikanske luftbase i Tyskland, hvor koalitionen bag Ukraine har afholdt en raekke møder.
I 2024 ventes Ukraine at modtage F-16-jagere fra flere vestlige lande, bl.a. Danmark. Forhåbningerne i den anledning er dog ret afdaempede.
»Der er tale om et relativt begraenset antal fly, som vi ifølge de officielle meldinger vil se på Ukraines himmel i begyndelsen af naeste år. Men jeg tror ikke, vi skal vente, at det gør nogen kortsigtet forskel eller nogen stor forskel,« siger forsvarsanalytikeren.
Forventningen, om at et enkelt våbensystem eller en buket af avancerede vestlige våben dramatisk kan aendre krigslykken, er svundet. I Kyiv ved man godt, at der forude venter et langt og blodigt slid.
»Der findes ikke noget mirakelmiddel. Vi ved, at Himars og Atacms (langtraekkende missiler, red.) skubbede til balancen på slagmarken, men ikke i en kritisk strategisk forstand. Det samme med F-16, Abrams og Leopard (kampvogne, red),« slutter Melnyk.
I øjeblikket er der ingen af parterne, som har det strategiske initiativ. OLEKSEJ MELNYK, UKRAINSK FORSVARSANALYTIKER