Efterkommere tjener meget mere end deres foraeldre
30-39-årige efterkommere fra ikkevestlige lande har tre gange så høj indkomst som deres foraeldre. Forskere peger på uddannelsesniveau som årsag til stigning.
Efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande tjener over tre gange mere end deres foraeldre, da de havde samme alder.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De har set på, hvad 30-39årige mandlige efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande, der er i arbejde, tjener.
I 2022 havde de en medianerhvervsindkomst på 375.800 kr., fremgår det.
For deres faedre var indkomsten 114.300 kr. i 2022priser, da de havde samme alder.
Rasmus Landersø, der er forskningsprofessor og chef for forskning i uddannelse og familie ved Rockwool Fonden, kalder det for en positiv udvikling.
Men han mener ikke, at det er overraskende, at ikkevestlige efterkommere klarer sig bedre end deres foraeldre.
»Havde efterkommere ikke klaret sig bedre end den oprindelige indvandringspopulation, var der noget i vores integration, der havde glippet fuldstaendigt.«
Karen Nielsen Breidahl, der er lektor på Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, mener heller ikke, at udviklingen er overraskende, da de naeste generationer tilpasser sig majoritetsbefolkningen mere og mere over tid.
»Det er jo egentlig et meget klassisk assimileringsargument, at flere og flere bliver socioøkonomisk integreret over tid,« siger hun.
Ifølge Torben Bechmann Jensen, der er lektor og socialpsykolog på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, kan en tredobling i indkomst umiddelbart lyde voldsommere, end det egentlig er.
»Den indtaegt, deres foraeldre havde dengang, var meget lav. Det er ikke en ualmindelig høj indtaegt, som ikkevestlige efterkommere har i dag. Den er faktisk meget almindelig. Det lyder bare voldsomt sammenlignet med dengang.«
Gratis uddannelse
Hvad årsagen til denne tredobling er, findes der flere bud på.
Ifølge Karen Nielsen Breidahl er mange af de ikkevestlige efterkommeres foraeldre enten kommet til Danmark som flygtninge eller arbejdstagere.
»Saerligt for dem, der er kommet hertil som flygtninge, har det ofte vaeret svaerere at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi de ikke har haft en dansk uddannelse.«
Nu har langt flere efterkommere fået en dansk grunduddannelse end deres foraeldre, hvilket gør en stor forskel, fortaeller hun.
»I Danmark har alle mulighed for at komme i grundskole og få en videregående uddannelse, uden at deres foraeldre skal kunne betale for det.«
»På den måde er det vores samfundsmodel, der gør, at det er nemmere at bryde den sociale arv, hvis ens foraeldre kommer med et dårligt udgangspunkt.«
En misforståelse
Hun peger samtidig på, at de nye tal måske vil kunne rette op på en misforståelse i befolkningen.
»Jeg har arbejdet en del med de misopfattelser, der er omkring indvandrere og efterkommere i forhold til, at befolkningen tror, at det går meget vaerre, end det egentlig gør.«
»Så ud fra den forstand er det en meget positiv nyhed, i forhold til hvad man måske går rundt og tror.
Torben Bechmann Jensen peger også på uddannelsesniveauet som den mest oplagte årsag til stigningen.
»Der er sket en integrationsproces, hvor efterkommere dels bliver bedre uddannet i forhold til en dansk sammenhaeng, dels kommer langt hurtigere i arbejde, end deres foraeldre gjorde.«
Han mener, at der samtidig er en villighed hos ikkevestlige efterkommere til at tage en uddannelse.
»Man kan se, at det at blive uddannet har stor interesse. Hvis man har en forestilling om, at der ikke bliver støttet op om at tage en uddannelse hjemmefra, så peger de her tal jo på, at det ikke passer.«
»Der bliver tydeligvis støttet op om, at unge med ikkevestlig baggrund tager en uddannelse,« lyder det fra Torben Bechmann Jensen.