Aftale om energiparker på land lemper hensyn til naturbeskyttelse
Et flertal i Folketinget har indgået en aftale, der skal gøre det lettere at opstille vindmøller og solceller på land. Blandt andet bliver hensyn til beskyttet natur lempet.
Det skal vaere både lettere og hurtigere at få godkendt større vindmølle- og solcelleparker i det danske landsskab.
Et bredt politisk flertal i Folketinget har tirsdag indgået en aftale, der saetter rammerne for de kommende energiparker, som skal etableres for at kunne opfylde behovet for grøn strøm i fremtiden.
Aftalen fastsaetter blandt andet, at staten på baggrund af løbende ansøgningsrunder skal udpege konkrete arealer til energiparkerne. Desuden bliver hensynet til beskyttet natur neddroslet i den grønne omstillings navn.
»Danmark er et lille land, og der er rift om pladsen. Derfor må vi acceptere, at nogle vindmøller eller solceller skal placeres i naerheden af naturarealer,« siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.
Til gengaeld øger aftalen kompensationen til de naboer og lokalsamfund, som får de store energiparker i deres baghaver. I alt kommer 2,5 milliarder kroner til at gå til naboer og lokalsamfund via en grøn pulje og såkaldte VEbonusser til beboere.
Ifølge klimaminister Lars Aagaard (M) skal det vaere en »vindersag« at få en energipark som nabo.
»Solceller og vindmøller fylder i landskabet, og de skal opføres i samspil med omgivelserne. Og vi baner vejen for grønne kraftcentre, der kan skabe lokal udvikling og vaekst,« siger han.
Aftalen er indgået sammen med partierne SF, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.
32 områder i spil
32 steder rundtom i landet er allerede blevet screenet og udpeget som potentielle energiparker. Flere områder kan komme på listen senere.
Naeste skridt er, at regeringen og de i alt 19 interesserede kommuner nu arbejder videre med planerne for at udpege, praecis hvilke områder som i sidste ende vurderes at vaere egnede til at huse energiparkerne.
Planerne forventes at blive praesenteret for aftalepartierne i Folketinget i foråret 2024, og til sidst skal staten så udpege områderne i en kommende lov om energiparker.
Staten kan få mere magt
Regeringen forventer, at strømforbruget i Danmark vil stige med ca. 50 pct. frem mod 2030, men de seneste år er opsaetningen af nye vindmøller på land naermest gået i stå.
Et centralt element i aftalen er derfor, at hensynet til at få mere vedvarende energi op at køre fremover skal tillaegges større vaegt end i dag – blandt andet på bekostning af beskyttede områder eller skov. Ifølge aftaleteksten vil det »i nødvendigt omfang blive muligt at placere vedvarende energianlaeg på visse områder med beskyttelsesinteresser vedrørende natur, miljø, landskaber, kulturarv med mere«.
Der skal dog stadig foretages en konkret vurdering i hvert enkelt tilfaelde.
Staten vil samtidig få mulighed for hel- eller delvis overtagelse af myndighedsbehandlingen af energiparkerne, så de kan blive etableret hurtigere og lettere end i dag. Det skal forhindre, at der opstår flaskehalse i kommunernes planlaegning og sagsbehandling.
Regeringens langsigtede mål er at firdoble elproduktion fra sol og vind frem mod 2030 og skabe grøn strøm svarende til forbruget hos mere end 11 mio. husstande. Tirsdagens aftale beskrives som et »stort skridt« på vejen.
Frygter for naturen
Danmarksdemokraterne er dog ikke begejstrede. Partiets landdistriktsordfører, Susie Jessen, frygter for konsekvenserne af den lempede naturbeskyttelse.
»Nu vil man pludselig tromle hen over alt fra natur til kultur i den grønne omstillings navn. Det er alarmerende, synes jeg,« siger hun.
Ordføreren medgiver, at der er brug for flere vindmøller og solceller, men regeringens ambitioner om at levere grøn strøm til Europa er for store, mener hun.
»Det er borgerne, der kommer i klemme. De står med håret i postkassen og mister vaerdi af deres huse,« siger hun.