Donald Tusk lover at »jage ondskaben vaek«
Arbejdersønnen fra Gdansk, som voksede op i et totalitaert samfund, vil som ny premierminister bringe Polen tilbage på en EU-venlig kurs og tilbagerulle forgaengerens udhuling af retsstaten. Men helt nemt bliver det ikke.
Det var drømmen om demokrati og frihed, der for mere end fem årtier siden taendte et braendende politisk engagement hos arbejdersønnen fra Gdansk og skabte grundlaget for, at han nu for anden gang kan indtage posten som Polens magtfulde premierminister.
Som dreng så Donald Tusk med egne øjne, hvordan politibetjente fra det totalitaere kommunistregime i Polen i 1970’erne slog hårdt ned på demonstranter fra det naerliggende skibsvaerft i Gdansk, hvor den antikommunistiske fagbevaegelse Solidaritet senere blev født.
Faderen var tømrer, moderen sygeplejerske, og som ung historiestuderende og aktivist kastede Tusk sig med stor ildhu ind i frihedskampen mod det kommunistiske regime, der kollapsede i 1989.
Markant magtskifte
Samme demokratiske og liberale vaerdier har vaeret drivkraften og årsagen til, at den 66-årige toppolitiker nu står i front for det, som mange kalder det mest betydningsfulde magtskifte i
Polen siden Murens fald.
Mandag pegede et flertal i Polens parlament ved en afstemning på Donald Tusk som ny regeringsleder og bad ham danne en regering, som forventes endeligt godkendt onsdag.
Det skete naesten to måneder efter parlamentsvalget den 15. oktober, hvor Donald Tusks midtsøgende og EU-venlige koalition sejrede og dermed sendte Polens regerende nationalkonservative Lov- og Retfaerdighedsparti (forkortet PiS) ud i kulden.
Efter afstemningen lovede Tusk – ifølge den britiske avis The Guardian – at »jage mørket og ondskaben vaek« efter otte år med et nationalkonservativt styre.
PiS-regeringen har gennem årene bevaeget Polen mere og mere vaek fra de faelleseuropaeiske vaerdier om demokrati og frihedsrettigheder og gennemført reformer, som bl.a. har udhulet domstolenes og retssystemets uafhaengighed i så alvorlig grad, at EU med en raekke opsigtsvaekkende skridt har givet Polen dagbøder og tilbageholdt milliardstøtte til landet.
Den afgående regering er tillige blevet anklaget for at forvandle statslige medier til propagandamaskiner og for at ansaette tusindvis af loyalister til ledende stillinger i anklagemyndigheden, politiet og sikkerhedstjenester og andre statslige organer.
Tusk har lovet at »bringe Polen tilbage til Europa«. Det skal bl.a. ske ved at genopbygge retssystemet, at genindføre mediefriheden og at lempe en restriktiv abortlovgivning og forbedre forholdene for LGBTQ+-personer.
Vetoret truer Tusk
Ifølge iagttagere bliver det dog en kaempe udfordring at tilbagerulle alle de aendringer, som premierminister Mateusz Morawieckis afgående regering har gennemført.
For det første kan den polske praesident, Andrzej Duda, der er allieret med PiS, nedlaegge veto mod Tuskregeringens reformer. Det veto kan kun tilsidesaettes med støtte fra 60 pct. af parlamentets medlemmer, hvilket de tre nye regeringspartier ikke kan mønstre. Det kan betyde, at visse lovaendringer først kan gennemføres efter et praesidentvalg i 2025.
For det andet har den afgående PiS-regering, som stadig er det største parti i parlamentet, allierede placeret i alle dele af retssystemet og statsapparatet, herunder i den helt centrale forfatningsdomstol.
Donald Tusk var også polsk premierminister fra 2007 til 2014. Herefter var han indtil 2019 formand for Det Europaeiske Råd – også kaldet for EU-praesident. Mange af de øvrige EU-lande håber derfor, at Polen med Tusk ved roret bliver en mere konstruktiv EU-partner på et tidspunkt, hvor udfordringerne tårner sig op.
Donald Tusk planlaegger at deltage i denne uges EUtopmøde torsdag og fredag i Bruxelles, hvor bl.a. en ny stor østudvidelse med Ukraine og en raekke Balkanlande står på dagsordenen. Her kan det dog hurtigt vise sig, at Tusk på visse områder kan blive en vanskelig forhandlingspartner. Polske landmaend står f.eks. til at tabe milliarder i landbrugsstøtte efter en ny udvidelse med mere fattige lande.