Imponerende artister skaber teatermagi i ”Snedronningen”

H.C. Andersens eventyr om ”Snedronningen” har fået fin poetisk form med velfungerende cirkusartisterier i Anna Schulin-Zeuthens iscenesaettelse på Vendsyssel Teater.

FAMILIEFORESTILLING SNEDRONNINGEN

VENDSYSSEL TEATER Iscenesaettelse: Anna SchulinZeuthen

Cirkusinstruktør: Sunniva Byvard

Scenografi: Marianne Nilsson Varighed: 2 timer

Spiller på Vendsyssel Teater i Hjørring til 17. december 2023

333333

»Hvorfor gør du det?« spørger Sunniva Byvards Kaj forundret, da hans veninde griber fat i hans arm og naegter at slippe.

»Så du ikke stikker af,« svarer Astrid Pauline Schmidts Gerda med et smil.

Umiddelbart forinden har de på imponerende akrobatisk vis tumlet omkring, leget og grinet sammen. For Kaj og Gerda er bedste venner. De bor ved siden af hinanden, leger sammen hver dag og er naesten som bror og søster, som Gerdas bedstemor – spillet af en Søren Hauch-Fausbøll iført forklaede og kyse – forklarer os.

Men Gerdas frygt for, at Kaj skal forsvinde, bliver naturligvis til virkelighed. Som alle kendere af H.C. Andersens eventyr ved, rammes Kaj i øjet af en splint fra Snedronningens spejl, som fryser hans hjerte til is og får ham til at glemme alle dem, han elsker.

I Anna Schulin-Zeuthens iscenesaettelse på Vendsyssel Teater sker det til lyden af Cecilie Sadolins højdramatiske musik, hvor markante slag på baekkenet understreger splinten, der traenger ind i Kajs øjne og sjael.

Ved siden af scenen

Sadolin leverer i det hele taget et smukt og meget alsidigt, stemningsfuldt lydbillede til ”Snedronningen”. Det meste af tiden synger og spiller hun fra en placering ved siden af scenen, og det undrer, at hun ikke er mere synlig eller en mere integreret del af iscenesaettelsen.

Når man nu har en musiker live med til hver eneste forestilling, kunne det have vaeret oplagt at lade Sadolin spille en mere aktiv rolle end blot en enkelt gang, hvor hun står i baggrunden som Snedronningen.

Men Kaj forsvinder altså i det enorme, hvide klaede, der daekker hele gulvet i Marianne Nilssons scenografi. Som et uigennemtraengeligt snetaeppe, der kan få hvad som helst til at forsvinde – hjulpet godt på vej af et effektfuldt totalt blackout i Jeppe Lawaertz ellers mere raffinerede lysdesign.

Gerda drager ud i verden for at søge efter sin ven, som de voksne mener er død og borte for altid. Men trods diverse prøvelser mister Gerda aldrig håbet. Hun møder mange saere mennesker og vaesner på sin vej.

Gode grin og sjove påfund

Hauch-Fausbøll er kaerligt kontrollerende som damen i blomsterhaven, der bare drømmer om at beholde Gerda som sin egen datter, og latterfremkaldende fjollet som kragen, der hjaelper Gerda ind på prinsessens slot, hvor hendes Kaj måske opholder sig.

Også danser Max Behrendt traeder ind og ud af diverse større og mindre roller. Han er således både med til – med flagrende, florlette baner af stof – at skabe den brusende, bølgende flod, som Gerda svømmer igennem, og han er rensdyret, som Gerda redder fra røverpigen i skoven, og som bringer hende det sidste stykke til Snedronningens slot ved nordlyset.

”Snedronningen” på Vendsyssel Teater er langt hen af vejen historien, som vi kender den fra H.C. Andersens eventyr. Der er gode grin og sjove påfund, men det er dog isaer i de ordløse, mere poetiske scener, hvor de to artister, Byvard og Schmidt, for alvor for lov at demonstrere deres imponerende evner for alt fra håndstand til rebkunster og mavesugende trapezsving, at teatermagien for alvor kan maerkes.

”Snedronningen” på Vendsyssel Teater er langt hen af vejen historien, som vi kender den fra H.C. Andersens eventyr.