Jøder og eksmuslimer er kanariefuglen i kulminen – lyt til dem
Hamas’ erklaerede mål er at destruere Israel og bygge på ruinerne af jødernes byer. Terrororganisationen er en undergren af Det Muslimske Broderskab, verdens største islamiske organisation, der gennem politiske, sociale og økonomiske virkemidler ønsker en islamisering af først Mellemøsten, siden Europa.
Det er, som om intersektionalitet bliver introduceret på universiteterne på første år og med et fingerknips får studerende til at ”forstå” verden – uden at taenke argumentationsraekken til ende. Ja, race, klasse og køn spiller en rolle for, hvem man er, og hvad man taenker og føler. Den saetter fokus på folk og grupper, på systematisk diskrimination og på, at nogle har faerre privilegier end andre. Og det er en vigtig forståelse, som er med til at skabe et nuanceret billede af, hvordan vores verden er skruet sammen.
Desvaerre får studerende med denne teori også skyld og skam ind med studieårene, og det påvirker åbenbart deres fornuft, for nogle springer i argumentationsraekken til, at vold, drab, voldtaegt og lemlaestelse, som vi bl.a. så efter massakren i Israel den 7. oktober, kan undskyldes og tilmed er forståelig. Men hvis vestligt venstreorienterede, der haevder at stå op for menneskerettigheder, demokrati, mindretal, de svage, LGBTQIA+ osv., undskylder bestialske handlinger med, at disse ugerninger er forståelige, hvor er fundamentet for demokratiske vaerdier så blevet af?
Det er i mine øjne aldeles ulogisk at gå i Københavns gader og haevde, at man er fortaler for menneMosab skerettigheder, lighed, demokrati mv. og samtidig hylde et regime, der arbejder for islamisering, lemlaestelse og udslettelse af et helt folk – og senere alle andre ”vantro”. At gå arm i arm med Hamastilhaengere strider imod de menneskerettigheder, som de samme studerende, akademikere og kulturradikale siger, de står op for.
Jeg har svaert ved at finde ud af, om folk er naive, tossegode, ligeglade eller uvillige til at se det, der udspiller sig for deres øjne.
Ayaan Hirsi Ali voksede op i et somalisk hjem, blev sendt til Tyskland for at blive bortgiftet, men formåede at flygte til Holland og endte som parlamentsmedlem og bor nu i USA, fordi Holland ikke kan garantere hendes sikkerhed.
Hassan Yousef er søn af en af Hamas’ grundlaeggere, og Yasmine Mohammed voksede op i Canada med en palaestinensisksaudiarabisk mor og en egyptisk stedfar. Alle arbejder de for at udbrede demokrati, indsigt i islam og for at skabe opmaerksomhed om isaer kvinder, børn og eksmuslimer, der selv i den vestlige verden lever i fare for at miste livet. De kender islam indefra. Jeg forstår ikke, at der ikke bliver lyttet mere til dem i stedet for den evindelige bortforklarelse og arrogante tilbagevisninger af deres udsagn som ”øjenvidneberetninger fra enkelte individer”.
Det er uforståeligt og skammeligt at se universitetsledelser, tv-redaktioner, journalister og eksperter vride og vende sig for ikke at traeffe den logiske slutning om en religion, der de seneste 20 år har taget en ekstrem drejning. Bunder manglen på at tage afstand i had og skyld til egen historie – og til det jødiske folk? Vi vil alle gerne tro på det bedste i mennesket, hvis det får optimale forhold som frihed, imødekommenhed mv.
Måske er det tid til at komme overens med, at ikke alle deler idéen om, at det er den vestlige levemåde, kultur og demokratisyn, der er den ideelle levevis.
Men måske er det tid til at komme overens med, at ikke alle deler idéen om, at det er den vestlige levemåde, kultur og demokratisyn, der er den ideelle levevis – og at det er tid til at reagere på de stemmer, der forsøger at råbe os op?