Derfor valgte Ungarn Orbán
For at forklare, hvorfor Orbán er premierminister i Ungarn i dag, må man gå tilbage til 2008. Her var Ungarn nemlig et af de lande i Europa, som blev hårdest ramt af finanskrisen. På dette tidspunkt var landet ledet af en socialistisk (socialdemokratisk) premierminister, og den davaerende regering fik derfor af højrefløjens politikere (herunder Orbán) skylden for de store økonomiske problemer, mange ungarere havnede i.
Denne fortaelling passede samtidig som ”fod i hose” med det gamle had, som mange i Ungarn stadig havde til alt, hvad der bare lugtede den mindste smule af socialisme, pga. af de mange år under kommunistiske styre fra 1945 til 1989.
Og dengang, i 2008, var Orbán vel at maerke en arg modstander af det kommunistiske Sovjetunionens tidligere dominans over Ungarn.
Socialisterne fik således skylden for landets store økonomiske problemer fra 2008 og frem, og Orbán kunne på den konto vinde valget i 2010 stort. Han forsøgte i de efterfølgende år, da det atter begyndte at gå bedre for den ungarske økonomi, at tage aeren for dette – til trods for at det først og fremmest var den økonomiske støtte i form af kaempemaessige hjaelpepakker fra bl.a. EU, Verdensbanken og Den Internationale Valutafond i 2009, der havde forhindret den ungarske økonomi i helt af kollapse.
Sådan var det imidlertid ikke i Orbáns fortaelling. Her var det den foregående socialistiske regering (der underforstået var en slags skjulte repraesentanter for de kommunister, som gennem naesten 50 år havde undertrykt landet), der havde forårsaget den økonomiske krise, og Orbán og hans støtter, der nu havde fået Ungarn på nogenlunde ret økonomisk kurs igen.
Når det stadig ikke gik helt godt med økonomien efter Orbáns magtovertagelse i 2010, var det – ifølge hans fortaelling – fordi det tog tid at rette fuldstaendig op på socialistregeringens fejlslagne politik fra de foregående år.
Alt dette var formentlig med til at få en del ungarere til et se bort fra det faktum, at Orbán efter at vaere kommet til magten begyndte at foretage forskellige politiske reformer, der af mange i udlandet blev betragtet som udemokratiske. Det gjaldt blandt meget andet en valgreform, som gjorde, at det største parti, når der er valg i Ungarn
i dag, bliver voldsomt favoriseret, når mandaterne i parlamentet skal fordeles. Blot for at naevne én ting.
Og det er dette, der har skabt en situation, hvor Orbán i dag – baseret på et regime, som mange vil betegne som yderst kritisabelt mht. demokrati – kan sidde og forsøge at blokere for bl.a. hjaelpepakker til Ukraine og påbegyndelse af EUoptagelsesforhandlinger med dette land. Mens lederne fra de demokratiske stater i såvel Vest-, Centralog Østeuropa river sig i håret.
Men hvorfor er Orbán så efterhånden begyndt at holde så meget med Putin og Rusland og de antidemokratiske kraefter i Europa? Nok fordi han ikke på laengere sigt kunne vaere sikker på at beholde magten i Ungarn, hvis han også havde beholdt demokratiet, som det hidtil havde vaeret.
Nogle år tidligere havde han nemlig prøvet at tabe til venstrefløjen ved et demokratisk valg. Dette ville han nødig risikere igen. Og hvem tror Orbán mon bedst kan vaere med til at hjaelpe ham til at fastholde den nye, tvivlsomt demokratiske kurs for Ungarn? Svaret er naturligvis: Putin.
Derfor går han Putins aerinde i så mange henseender som muligt og forsøger at blokere for eller i det mindste forhale yderligere hjaelp og støtte til Ukraine og landets optagelse i EU. Samt i øvrigt også Sveriges optagelse i Nato. Sammen med Erdogans Tyrkiet.
Historien viser, at udemokratiske kraefter har det med at holde sammen – til et vist punkt.
Og den sidste tilføjelse er vigtig. De demokratisk valgte politikere i Europa og den øvrige demokratiske verden ved af erfaring udmaerket, at de – naturligvis – ikke kan stole på diktatorer.
Men diktatorerne kan heller ikke stole på hinanden. Og det har i historiens løb ofte vist sig at vaere et stort problem for mange af dem. Og det har ovenikøbet ofte bragt dem til fald.
Historien viser, at udemokratiske kraefter har det med at holde sammen – til et vist punkt.
Stalin troede også, at han og Hitler havde en aftale og holdt sammen mod verdens demokratier. Lige indtil Hitler den 22. juni 1941 angreb Sovjetunionen.
Kan Orbán mon stole på Putin? Kan Lukasjenko? Og kan Erdogan?