Drop konflikten mellem vindmøller og natur

I dag fylder landvindmøller og solceller 0,8 pct. af landbrugsarealet. Hvis vi indfrier ambitionen om en firedobling af den samlede produktion af grøn energi, vil det kraeve 2,1 pct. af dansk landbrugsjord. Det kan alle leve med.

»Det er totalt gak! Flagermus, wtf? Flagermus?!«

Flere politikere var ude med ironiske kommentarer på sociale medier for få uger siden. De kom, efter at Aflandshage Vindmøllepark for nylig blev sat på pause af Københavns Borgerrepraesentation og energiselskabet Hofor.

Kommunen har formentlig haft flere grunde til at saette projektet på pause. Men vindmølleparken var allerede forsinket, da det uafhaengige energiklagenaevn dumpede miljøundersøgelsen for bl.a. ikke at have undersøgt konsekvenserne for truede flagermus ordentligt.

Når man får en fartbøde, er det typisk bilistens egen skyld. Sjaeldent giver man fartkontrollens staerekasse eller fartgraenserne skylden. Men ikke her: Ifølge borgmesteren var det nemlig Energiklagenaevnet og hensynet til truede arter, som er problemet. Interessant logik!

Både statsministeren og klimaministeren har også givet udtryk for, at naturbeskyttelsen er skyld i den langsomme udbygning af grøn energi. Nye regler er tilsyneladende på vej, så naturbeskyttelse kan saettes ud af kraft for at få mere vedvarende energi. Det er åbenbart ikke de ansvarlige politikeres ansvar, at man i årevis har nølet med udbygningen af grøn energi. Endnu en interessant logik!

Lad mig starte med at slå én ting fast: Det skyldes hverken flagermus eller naturbeskyttelsesregler, at vindmølleprojektet ved Aflandshage blev sat i bero. Det skyldes en dårlig miljøundersøgelse, der ikke levede op til gaeldende lovgivning.

For tre år siden skrev forskere fra Aarhus Universitet i et notat, at grundige forundersøgelser var nødvendige for at leve op til lovgivningen. Inden man etablerer en vindmøllepark, bør man undersøge, om der er truede arter som flagermus eller fugle i området, og tage de nødvendige hensyn i etableringen.

I forbindelse med Aflandshage Vindmøllepark gjorde vi i Danmarks Naturfredningsforening sammen med andre foreninger sidste år opmaerksom på dette i høringssvar. Endda to gange. Vi henviste til forskernes anbefalinger. Der er ikke tale om en ny praksis, da vi har set flere energiprojekter blive forsinket efter dårlige miljøundersøgelser for f.eks. truede flagermus.

Men desvaerre blev der ikke rettet op, og Energistyrelsen gav tilladelse til projektet. En tilladelse, som det uafhaengige energiklagenaevn efterfølgende dumpede. Er det naturens skyld? Eller manglende vilje og evne til at leve op til de nødvendige naturbeskyttelsesregler? Bedøm selv.

Og lad mig brede debatten ud:

I SVM-regeringens grundlag skriver man, at klima- og biodiversitetskrisen er »vor tids største udfordring«. Jeg er helt enig. I valgkampe ser vi partier male logoerne grønne og have slogans om en grøn fremtid. Jeg bliver oprigtig glad hver gang.

Men: Du kan ikke den ene dag skrive i et regeringsgrundlag, at biodiversitetskrisen er vor tid største udfordring. Og den naeste dag gøre grin med hensynet til truede arter fra Folketingets talerstol eller melde ud, at naturregler må vige.

Naturbeskyttelsesreglerne er ikke opfundet for sjov: Vi står i en dramatisk biodiversitetskrise, hvor tusindvis af arter forsvinder fra vores planet. I Danmark er omkring 1.800 arter truede. Naesten alle overvågede naturtyper er i ugunstig bevaringstilstand. Økosystemerne – fundamentet for vores liv – er under pres.

Vi skylder naturen og os mennesker at taenke os grundigt om, når vi f.eks. laver anlaegsprojekter: Vi skal lave grundige miljøundersøgelser og tilpasse vores adfaerd naturens graenser.

to kriser: Klimakrisen og biodiversitetskrisen. Det er altså helt galt, hvis man tror, man

Vi står midt i

skal løse den ene krise ved at forvaerre den anden.

Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Vi har mange truede arter af den simple grund, at vi ikke passer godt nok på dem. Og så går det altså ikke at begynde at bygge uden grundigt at undersøge, hvad det betyder for de truede arter, der lever i området.

Det er virkelig aergerligt, at vindmølleprojektet ved Aflandshage er sat på pause. For det kunne så nemt vaere undgået.

Vi vil så gerne have mere grøn energi. Vi har hele tiden støttet en vindmøllepark ved Aflandshage. Og derfor er vi glade for, at vi i dag har en god dialog med Hofor om at få projektet på skinner igen.

Det kraever dog, at de lovpligtige miljøundersøgelser laves hurtigst muligt (Hofor er allerede i gang), og at det helt nødvendige hensyn til truede og sårbare arter sikres i projektets udformning. Alle har laert af denne sag, og jeg vil gerne takke Hofor for en seriøs tilgang i disse uger.

Du kan ikke den ene dag skrive i et regeringsgrundlag, at biodiversitetskrisen er vor tid største udfordring. Og den naeste dag gøre grin med hensynet til truede arter fra Folketingets talerstol eller melde ud, at naturregler må vige.

de reelle barrierer for mere grøn energi i Danmark. Ifølge en raekke forskere kraever det, at politikerne beslutter, hvordan Danmarks sparsomme areal skal bruges. Og dermed hvilket samfund vi vil have. Vi har brug for rigtig planlaegning. Flere energiselskaber har også peget på udbygning af elnettet og langsom sagsbehandling som barriere for udbygningen.

I Danmarks Naturfredningsforening er vi ikke i tvivl. Hvis vi skal fremtidssikre vores land, beskytte vores naturvaerdier og igen blive et grønt foregangsland, så må noget af landbruget vige pladsen.

Vi skal tage fat på

landbruget over halvdelen af vores land. Og naturen, miljøet og klimaet kan ikke holde til så intensivt et landbrug, som vi har i dag. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt vi kan få mad på bordet, men om, hvordan vi får det uden at ødelaegge omgivelserne. Således skal og kan Danmark stadig have et stort og staerkt landbrug, også i fremtiden.

Hvis landbruget begynder at producere mere mad til mennesker og mindre foder til dyr, så har det ikke brug for lige så meget plads som i dag.

I dag optager

Vi skal som samfund tilskynde til, at de mest problematiske jorde nu tages ud af drift, så de kan bruges til natur og grøn energi. Gør vi det ordentligt, kan det løse mange af landbrugets nuvaerende problemer.

Et mindre landbrugsareal vil mindske erhvervets nuvaerende og meget betydelige andel af CO 2-belastningen.

En klog udtagning af jorder vil skåne vores fjorde fra den nuvaerende helt uacceptable forurening med kvaelstof fra de dyrkede marker, ligesom det haster med at få taget marker ud af produktion der, hvor vores grundvand dannes, så vi beskytter en af Danmarks største naturressourcer, nemlig vores rene drikkevand, mod pesticider.

I dag fylder landvindmøller og solceller 0,8 pct. af landbrugsarealet. Hvis vi indfrier ambitionen om en firedobling af den samlede produktion af grøn energi, vil det kraeve 2,1 pct. af landbrugsarealet, ifølge Klimaministeriet.

Vi kan, hvis vi vil. Få mere grøn strøm med solceller og vindmøller. Passe bedre på vores pressede natur. Samtidig – i sameksistens.

Men det kraever, at vi planlaegger for vores land, at vi laver de nødvendige miljøundersøgelser, og at vi laerer af fejlene fra Aflandshage Vindmøllepark.