Jyllands-Posten

Pensionere­t stjerne snuser til livet i boksen

Den tidligere NHLspiller Mikkel Bødker er blevet assistentt­raener på det danske U20-landshold, der i øjeblikket kaemper om oprykning ved B-VM i Ungarn.

- MORTEN SØRENSEN samfund@jp.dk

Nok sluttede Mikkel Bødkers spillerkar­riere, da det danske landshold røg ud af VM i foråret. Men den mangeårige stjernefor­ward er langtfra faerdig med ishockey.

Knapt havde manden med de 743 NHL-kampe på cv’et fået skøjterne af, før han tog hul på et nyt liv som traenerlae­rling. I denne uge skal han som assistent for landstraen­er Jens Nielsen dirigere med U20-landsholde­t ved B-VM i Ungarn.

»Det er interessan­t at se spillet fra den anden side. At stå og observere, og se hvorfor traeneren gør, som han gør. Det har også vaeret enormt spaendende at laere de unge spillere at kende og fornemme, hvor dansk ishockeys fremtid er på vej hen,« forklarer Mikkel Bødker.

Efter en karriere med 12 NHL-saesoner, store klubber i Sverige og Schweiz, otte VMturnerin­ger og et vinter-OL med det danske landshold har han erfaring nok at dele ud af.

Talent inspirered­e

Tankerne om en fremtid som en slags underviser i ishockey tog fart i Bødkers sidste saeson som aktiv. Hans svenske klub, HV71, rykkede den dengang 17-årige Oscar Fisker Mølgaard op i førstehold­struppen, og Bødker så det som sin opgave at hjaelpe sin unge landsmand med at stå fast i den hårde liga.

»Jeg forsøgte at guide Oscar og laere ham nogle af alle de ting, jeg selv har laert i min karriere. Lysten til at dele ud af mine erfaringer er kommet i de senere år. Det er en helt ny rolle, og det har vaeret en god overgang efter mange år som spiller,« siger Mikkel Bødker.

Netop Oscar Fisker Mølgaard er den største profil på det U20-landshold, Danmark sender på isen i Ungarn.

Det bliver Bødkers første alvorlige opgave i udskiftnin­gsboksen, efter at han har snuset til jobbet ved et par traeningst­urneringer tidligere på efteråret.

»Jeg skal isaer stå for vores powerplay, hvor jeg også laener mig op ad Jens. Derudover kan jeg komme med input i de forskellig­e situatione­r, og jeg kan forklare spillerne den stolthed, der ligger i at spille med løven på brystet, og hvad det indebaerer at vaere dansk landsholds­spiller,« siger Mikkel Bødker.

Et år for tidligt

Oprykning til øverste VM-lag er egentlig først en målsaetnin­g i naeste saeson, fordi flere af holdets mest talentfuld­e spillere i år er førsteårs U20spiller­e.

Men spillerne vil naturligvi­s forsøge at overgå forventnin­gerne og rykke op et år ”for tidligt”, forsikrer Mikkel Bødker. Han var tilbage i 2006 selv med til at rykke op med U20-landsholde­t.

»Det er den indstillin­g og tilgang, vi vil have. Jeg håber, at drengene får lov til at opleve en oprykning, som jeg også gjorde engang. Det er et godt minde, for det er noget saerligt at vinde sammen som et hold,« påpeger han.

Ved siden af opgaverne med U20-landsholde­t er Bødker tilknyttet Gentofte Stars som konsulent en gang om ugen.

Han vil gerne laere fra sig. Om han også vil vaere cheftraene­r på elitenivea­u en dag, er til gengaeld et åbent spørgsmål.

»At vaere traener kraever rigtig meget, og der er mange ting, man skal laere. Måske i fremtiden, men lige nu er jeg meget tilfreds med det niveau, det er på. Frem for alt er det dejligt, at jeg har kunnet blive i ishockeysp­orten. Det er det, jeg kan. Det er det, jeg er blevet uddannet til gennem hele mit liv,« siger Mikkel Bødker.

 ?? ?? Mikkel Bødker har selv spillet 72 A-landskampe. Han har deltaget i otte VM-turneringe­r, hvor han har scoret 10 mål og lavet 19 assister. Nu har karrieren taget en ny drejning. Foto: Jens Dresling
Mikkel Bødker har selv spillet 72 A-landskampe. Han har deltaget i otte VM-turneringe­r, hvor han har scoret 10 mål og lavet 19 assister. Nu har karrieren taget en ny drejning. Foto: Jens Dresling

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark