Regeringen spår, at dansk økonomi står over for drømmescenarie
Dansk økonomi styrer uden om en dyb krise og lander blødt, spår regeringen i en ny økonomisk redegørelse. Men der er også huller i osten.
Glem alt om økonomisk krise, masseafskedigelser og en dyb nedtur på boligmarkedet i 2024 – dansk økonomi har direkte kurs mod en ”blød landing”, som i starten af året så ud til blot at vaere et drømmescenarie.
Sådan ser det i hvert fald ud til i en ny økonomisk redegørelse, hvori regeringen spår, at vaeksten vil bremse kontrolleret ned de naeste to år, men ikke havne i et sort hul –en spådom, som den ikke er alene om.
Danmarks bnp ventes ifølge regeringen at vokse med 1,4 pct. i 2024 og 1 pct. i 2025, hvilket er uaendret fra sidste redegørelse fra august.
»Prognosen tegner et samlet billede af en økonomi, der bremser blødt og kontrolleret op efter en ellers staerk højkonjunktur. Får regeringen ret i sin prognose, så styrer dansk økonomi ret beset uden om en reel lavkonjunktur og lander superblødt,« skriver Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, i en kommentar.
»Beskedent fald«
På samme tid spås beskaeftigelsen at falde med i alt 30.000 personer fra 2023 til 2025.
Faldet ser naesten ubetydeligt ud, når man sammenligner
det med, at beskaeftigelsen ifølge regeringen ventes at stige med 40.000 alene i år.
»Selv om regeringen forventer et fald i beskaeftigelsen, så er det et meget beskedent fald, når man holder det op imod de seneste års massive jobvaekst,« konstaterer Tore Stramer.
Med andre ord er der langtfra udsigt til en dyb krise i dansk økonomi, hvilket ikke er den eneste positive nyhed, som redegørelsen byder på.
Forventningen er også, at priserne vil stige betragteligt mindre, end det har vaeret tilfaeldet de seneste to år, da inflationen ifølge regeringen
står til at køle ned til mere regelmaessige 2,8 pct. i 2024 og 2,1 pct. i 2025.
Til sammenligning spås den samlede inflation at lande på 3,4 pct. i år, og regeringen virker derfor ikke til at vaere bange for en løn-prisspiral, hvor arbejdsmarkedet overopheder og taender op for en ny runde inflation.
»Den gode nyhed for de kommende år er, at inflationen er på vej ned mod et mere normalt niveau. Vi kan se frem mod lavere renter i de kommende år. Det er godt nyt for boligmarkedet, personer med meget gaeld og virksomheder, der skal investere,«
siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI).
Hullerne i osten
På samme tid ser det ud til, at danskerne får en større appetit på at bruge penge. Privatforbruget formodes i hvert fald at vokse med 1,6 pct. og 1,5 pct. de naeste to år, hvilket er en del mere end de ventede 0,9 pct. i år.
Men der er også huller i osten.
For mens den økonomiske vejrudsigt måske ser fin ud for dansk økonomi, er situationen en anden for flere af Danmarks vigtigste eksportmarkeder. Heriblandt Tyskland og Sverige, som ser ud til at bremse hårdt op.
Økonomer har advaret om, at det vil ramme dansk økonomi, og sammen med de forsinkede konsekvenser fra de stigende renter er et af de store spørgsmålstegn i forhold til, om den bløde landing lykkes.
Med to kvartaler i traek med negativ vaekst er Danmark desuden inde i en teknisk recession.
Hos DI er man derfor også skeptiske i forhold til regeringens prognose.
»Det kan blive svaert at nå den vaekst, som regeringen forventer naeste år. Vaeksten er aktuelt udfordret, og beskaeftigelsesfremgangen lakker mod enden,« siger Allan Sørensen.
Hos Arbejdernes Landsbank er cheføkonom Jeppe Juul Borre enig.
»Selv om vi taler om en blød landing, så er der stadig tale om en landing. De kommende år tegner således til at blive markant mere vaekstfattige end de foregående år,« fastslår han.
»Men dansk økonomi står godt og er på solid grund. Der er rekordmange i arbejde, og økonomien kommer fra et rekordstort udgangspunkt.«