Forbrugervagthund vil tvinge banker til bedre rådgivning
Forbrugerrådet og Nationalbanken efterlyser mere rådgivning af kunder med indlånsoverskud. Bankerne afviser, at der er et problem.
Kun hver tiende dansker er blevet kontaktet af deres bank og fået at vide, at de kan få mere i rente ved at flytte penge fra lønkontoen til en anden konto.
Det er konklusionen i en ny undersøgelse, og det får nu forbrugernes vagthund til at råbe op.
»Bankerne er tit ude at tegne et billede af, at kunderne bare kan flytte pengene over på højrentekonti, men undersøgelsen viser, at de glemmer at rådgive kunderne om det,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Taenk.
Det er analysehuset Norstat, som har spurgt 1.000 danskere om, hvorvidt de har modtaget personlig rådgivning fra deres bank om penge stående på løn- eller opsparingskonti som følge af rentens udvikling, og her svarer 67 pct., at det har de ikke. 12 pct. svarer ja til spørgsmålet, men rådgivningen er foranlediget af egen henvendelse.
Og så er det altså kun 10 pct., som svarer, at de har modtaget rådgivning, fordi banken uopfordret har kontaktet dem.
»Det er skuffende, at bankerne ikke er mere proaktive. Det er på tide, at kunderne også maerker det positive ved højere renter og ikke kun det negative i form af højere renter på lån,« siger Morten Bruun Pedersen.
Han frygter, at bankernes manglende lyst til at hive fat i kunderne skyldes, at det fører til lavere fortjeneste.
Mangler incitament
Ifølge tal fra Nationalbanken havde husholdningerne, som omfatter lønmodtagere, pensionister og personligt ejede virksomheder, indlån på 1.251 mia. kr. stående i bankerne ultimo august i år.
Indlånsoverskuddet kan bankerne saette ind på en konto i deres bank, Nationalbanken, og haeve en risikofri rente på 3,6 pct.
Hvis en bank tilbyder en kunde 0,5 pct. i rente på en lønkonto, tjener banken altså 3,1 pct.point på, at kunden lader sine penge stå på kontoen frem for at flytte dem til en højrentekonto, hvor renten måske er 3 pct. Så ville rentemarginalen skrumpe til 0,6 pct.point.
»Bankernes incitament til at ringe til deres kunder og fortaelle om konti, der giver mere i rente, er derfor ikke stort. Vi mener, at det skal skrives ind i god skik-reglerne, at bankerne har en forpligtelse til aktivt at kontakte og rådgive kunderne i tilfaelde af markante renteaendringer,« siger Morten Bruun Pedersen med henvisning til de regler om at handle redeligt, som finansielle virksomheder er underlagt.
En bankekspert har forståelse for, at bankerne ikke er superaktive med at fortaelle kunderne om højrentekonti eller andre produkter.
»Hvis en bankrådgiver ringer til en kunde og fortaeller om højrentekonti eller investeringsforeninger, hvor rådgivningsprovisionen kun er 1 pct., så tjener rådgiverens arbejdsplads faerre penge. Hvorfor dog gøre det?« spørger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.
Han bakker ikke op om Forbrugerrådets forslag om at skrive ind i god skik-reglerne, at banker skal rådgive deres kunder, når renten stiger eller falder.
»Bankerne har en forpligtelse til at vaere ordentlige og redelige, men politikere skal helst ikke lovgive for specifikt, for det kan jo vaere, at der er banker, som slet ikke tilbyder konti med høje renter, fordi de har rigeligt med indlån i forvejen,« siger Lars Krull.
Nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen var mandag den 4. december på talerstolen, da bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, afholdt årsmøde. Herfra lød det:
»I har god erfaring med rådgivning af jeres udlånskunder eksempelvis i forbindelse med konverteringer. Nu er det jeres indlånskunder, der synes at have brug for jeres rådgivning.«
Bankerne afviser
Nationalbanken oplyser, at den ikke har noget at tilføje til talen. Nationalbankdirektøren opfordrer fortsat bankerne til at tilbyde kunderne mere rådgivning.
Bankerne afviser, at der mangler rådgivning af kunderne.
»Stort set alle banker har indført opsparingskonti med langt højere renter, og de tilbud er på ingen måde noget, der holdes hemmeligt. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at kunderne ikke orienteres om mulighederne,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.
Organisationen finder det ligeledes unødvendigt at øge god skik-reglernes anvendelsesområde.
»Den finansielle sektor er den mest regulerede branche i Danmark, så hvis tanken er, at man vil detailregulere bankernes prissaetning yderligere, fratager man vel den frie konkurrence, og det kan – som vi ser det – ikke vaere ønskeligt for nogen,« siger Niels Arne Dam.
Bankernes indtjening på kunders indlån har som følge af de højere renter medvirket til stribevis af opjusteringer i løbet af i år.
Tal fra Nationalbanken viser, at bankerne de seneste syv måneder har tjent mere end 2 mia. kr. om måneden på husholdningers indlån.
Siden sommeren 2022 har bankerne i alt tjent 25,4 mia. kr. på de indlån, som husholdninger har placeret i bankerne. Det viser Finans’ beregninger på baggrund af Nationalbankens tal.
Det får Forbrugerrådet til at efterlyse mere konkurrence i sektoren. Cheføkonomen er isaer fortørnet over bankernes argument om, at det kun er fair, at de øger indtjeningen efter nogle magre år med ingen eller negative renter.
»Hvis et marked fungerer optimalt, kan man ikke bare sige, at vi tjente for få penge sidste år, så vi bliver nødt til at øge indtjeningen nu. Det
Vi mener, at det skal skrives ind i god skik-reglerne, at bankerne har en forpligtelse til aktivt at kontakte og rådgive kunderne i tilfaelde af markante renteaendringer. MORTEN BRUUN PEDERSEN, CHEFØKONOM I FORBRUGERRÅDET TAENK
kan kun lade sig gøre, fordi konkurrencen er for svag,« siger Morten Bruun Pedersen.
Det går ud over såvel privatkunder som samfundsøkonomi.
»Forbrugerne går glip af billigere produkter, fordi den høje indtjening gavner banken eller dem, der ejer banken,« siger Morten Bruun Pedersen.
Konkurrence
Finans Danmark peger på, at det ikke er bankerne, som har besluttet at haeve renterne.
»Det er en beslutning fra ECB og Nationalbanken, der skal bekaempe den høje inflation. I takt med at vi har fået mere normale renteniveauer, som vi kendte dem for 20 år siden, har vi også fået en normaliseret rentemarginal. Det har styrket bankernes indtjening efter flere år, hvor den haltede efter det øvrige erhvervsliv,« siger Niels Arne Dam fra Finans Danmark.
Bankekspert Lars Krull ser også gerne øget konkurrence i finanssektoren, men han vil ikke kritisere bankernes renteniveau.
»Ja, konkurrencen i sektoren halter lidt, men hvorfor i alverden skulle bankerne dog konkurrere om noget, som de ikke har brug for eller har interesse i at få mere af,« siger Lars Krull.
Hvis bankerne haever renten, bliver det mere attraktivt for danskerne at have deres penge stående her. Det er ifølge bankeksperten en forkert sti at betraede.
»Det er ikke godt for samfundsøkonomien, hvis bankerne suger mere indlån til sig,« siger Lars Krull.
Han kan dog godt forstå, hvis forbrugerne undrer sig over de lave renter på indlån. Bankdirektører på stribe havde travlt med at begrunde de negative renter med, at det var dyrt for bankerne, at de skulle betale negative renter i Nationalbanken.
Nu er renten steget med fuld styrke, når kunder skal låne – og langt mindre for deres indlån.
»Bankdirektørerne skulle derfor have undladt at bruge dette argument, da renten var negativ. Nu holder argumentet pludselig ikke laengere, og det virker besynderligt. Jeg har intet imod, at bankerne tjener penge, men de har et problem med deres argumenter,« siger Lars Krull.
Finanstilsynet, der er ved at laegge sidste hånd på en undersøgelse af området, ønsker ikke at udtale sig, men henviser til Erhvervsministeriet. Det har dog ikke vaeret muligt at få et svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S).