Slagsmål om frygtede krav til renovering af boliger er afgjort
EU’s medlemslande og Europa-Parlamentet har landet en aftale om renoveringer af europaeernes boliger. Danske virksomheder med de grønne løsninger havde dog drømt om et mere ambitiøst resultat.
Det er blevet kaldt en potentiel bombe under boligmarkedet, og finanssektoren og eksperter har frygtet, at danskerne ville ende med usaelgelige boliger.
Nu ser bomben ud til at blive afmonteret.
Forleden blev slagsmålet om renoveringskrav til europaeernes boliger nemlig afgjort med en aftale mellem medlemslandene og EuropaParlamentet, hvor førstnaevnte har fået pillet specifikke boligkrav ud.
Men det aergrer de danske virksomheder, som står på spring med grønne løsninger til det europaeiske boligmarked.
»Selv om det er et rigtig godt skridt på vejen, løser det ikke det akutte behov, der er, for at få reduceret CO2-aftrykket fra vores boliger. Hvis man virkelig vil løse klodens problemer, skulle man have vaeret mere ambitiøs,« siger Erik Boyter, som er adm. direktør i den danske cleantech-virksomhed WindowMaster.
Han langer samtidig ud efter den danske regerings rolle i forhandlingerne.
»Denne lovgivning er rigtig vigtig, fordi den både skaber danske arbejdspladser og bidrager til den grønne omstilling. Der synes jeg, at der blev gjort for lidt fra regeringens side. Den har vaeret for uambitiøs.«
Omstridt forslag
Europas boliger og bygninger er kommet i centrum, fordi de står for 36 pct. af udledningen af drivhusgasser i Europa, og derfor er den nye lovgivning et traek i kontinentets grønne omstilling.
Det omstridte forslag på forhandlingsbordet var en harmonisering af Europas energimaerkninger af boligerne. Det betød, at de 15 pct. mindst energieffektive boliger i hvert land automatisk tildeles kategori G, og landene skulle forpligtes til at forbedre dem til mindst gruppe F inden 2030.
Netop det stejlede flere medlemslande over. I Danmark anslog regeringen, at den nye lovgivning kunne koste borgerne et tocifret milliardbeløb. Uden for Danmark tordnede Tysklands finansminister, Christian Lindner, mod forslaget. Han har kaldt det for »enormt farligt« og frygtede, at det ville øge tilslutningen til den yderste højrefløj i Europa.
Nu er der i stedet landet et kompromis, hvor medlemslandene får mere selvbestemmelse over renoveringskravene. De skal blot sørge for at reducere boligernes samlede energiforbrug med mindst 16 pct. i 2030 og 20-22 pct. i 2035.
Milliardkoncernen Velux’ topchef, Lars Pettersson, er også blandt dem, der gerne ville have haft et mere ambitiøst udspil.
»Det er bedre, at der kommer en 80-pct.-løsning, og vi kommer videre og ved, hvad der nu gaelder. Usikkerheden er heller ikke god og gør, at man i stedet holder igen med nye investeringer,« siger den adm. direktør i Velux og tilføjer:
»Nu gaelder det så om, at medlemslandene er ambitiøse, når det skal implementeres i deres lovgivning. Her glaeder jeg mig over, at et land som Frankrig netop har meldt klare ambitioner ud med Buildings Breaktrough på COP28, og jeg vil opfordre andre lande til ligeledes at vaere ambitiøse.«
Samme opfordringer kommer fra pumpekoncernen Grundfos, som kalder den nye aftale for »nødvendige skridt i den rigtige retning«.
»Vi har brug for en ambitiøs og hurtig implementering af bygningsdirektivet, og vi håber, at den danske regering vil gå forrest,« udtaler Morten Bach Jensen, som er divisionsdirektør for Domestic Building Services i Grundfos, i en skriftlig kommentar.
Svaerere for grøn lovgivning
Der er en saerlig grund til, at de danske virksomheder stadig er glade for en mindre ambitiøs aftale. Den er nemlig blevet til i en tid, hvor den grønne lovgivning har ringere kår. Det fortaeller Anders Overvad, som er chefanalytiker hos Taenketanken Europa.
»Det er det samme politiske klima, som al grøn lovgivning
slås med i øjeblikket, hvad end det er naturgenopretning, landbrug eller udfasning af dieselbiler. Den politiske højrefløj fylder mere og er mere skeptisk over for det grønne eventyr, som EUKommissionen har startet, fordi vi nu kommer rigtig taet på folks hverdag,« siger han.
En af dem, der har navigeret i modstanden, er den danske parlamentariker Morten Helveg (R). Han har vaeret med til at forhandle aftalen på plads på vegne af sin politiske gruppe, liberale Renew Europe.
»Der har vaeret faser i denne utrolig lange proces, hvor jeg har vaeret bekymret for, om vi overhovedet kunne vedtage noget,« siger han og tilføjer:
»Jeg havde gerne set, at vi havde strammet yderligere og var gået hurtigere frem. Men jeg er virkelig glad og tilfreds med at få det landet.«
En af kritikerne af udspillet fra EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets forhandlingsoplaeg er finanssektoren. Finans Danmark glaeder sig over, at der er landet en »ambitiøs« aftale, som samtidig tager højde for nationale forskelligheder.
»Det er vigtigt, at nye krav fremmer energirenoveringer på en omkostningseffektiv, fleksibel og socialt afbalanceret måde. Vi har til gode at se de endelige tekster, men det ser umiddelbart ud til, at aftalen giver mulighed for den nødvendige fleksibilitet og omkostningseffektivitet for beboelsesejendomme,« udtaler Ane Arnth Jensen, som er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.
Bekymring
Finans Danmark er dog mindre begejstret for, at der med aftalen stadig stilles minimumskrav til de bygninger, som ikke bruges til beboelse.
»Vi er bekymrede for, om det er tilstraekkeligt fleksibelt til, at energiforbedringerne kan gennemføres på den mest omkostningseffektive vis for bygningsejere og for samfundet,« udtaler Ane Arnth Jensen.
For Erik Boyter er det et lyspunkt. Det giver WindowMaster nye vaekstmuligheder.
»Det betyder faktisk, at vores marked bliver endnu større end det, vi har i dag,« siger den adm. direktør.
Lars Aagaard (M), klima-, energi- og forsyningsminister, glaeder sig over, at det nu er lykkedes at nå en aftale mellem Europa-Parlamentet, kommissionen og rådet.
»Det har vaeret svaere forhandlinger, hvor vi fra dansk side har arbejdet for at traekke teksten i en ambitiøs retning, så jeg er noget uforstående over for kritikken fra den pågaeldende virksomhed – en kritik, jeg da heller ikke genfinder i den dialog, vi har haft med de toneangivende erhvervsorganisationer.«
»Energiforbruget i de europaeiske bygninger er betydeligt og står dermed for en meget stor del af det europaeiske klimaaftryk. Det skal vi have gjort noget ved – for klimaets skyld og for at sikre gode og sunde boliger, hvor energiregningen er til at betale. Nu glaeder jeg mig til at følge, hvordan de nye regler bliver implementeret i EU, og selvfølgelig til at få dem implementeret i dansk lovgivning,« tilføjer han.