Jyllands-Posten

Tør vi tro på, at inflatione­n er besejret?

Det er for tidligt at konkludere, at tiden med høj inflation er overstået, skriver Danske Banks cheføkonom.

- LAS OLSEN Cheføkonom i Danske Bank

Det har vaeret noget af en tur. På lidt over et år er inflatione­n – den årlige stigning i prisen på et gennemsnit­ligt privatforb­rug – gået fra 10,1 pct. til 0,6 pct.

Tallene kan vaere lidt misvisende, fordi de hele tiden sammenlign­er priserne i dag med for et år siden, og for et år siden havde vi de ekstremt høje energipris­er. Men hvis vi ser på prisaendri­ngerne måned til måned hen over efteråret, så peger tallene mod 0,1 til 0,2 pct. om måneden.

Det svarer ganske godt til 2 pct. om året, som er målsaetnin­gen for Den Europaeisk­e Centralban­k – og dermed indirekte også for Danmark.

Så problemet er løst, og vi kan bekymre os om noget andet?

Det er helt klart for tidligt at konkludere. Vi har i tidligere perioder med inflations­problemer set eksempler på, at man har troet netop det kun for at blive slemt skuffet. Mange prognoser peger mod, at vi i Danmark, og i hvert fald i Europa i mere bred forstand, fortsat vil have perioder med inflation klart over de 2 pct.

Den konkrete bekymring er, at lønningern­e stiger med omkring 5 pct. om året for tiden, og det er der udsigt til, at de vil fortsaette med også ind i 2025.

det, vi som forbrugere betaler for, når vi køber noget, er løn til dem, der saelger varen eller udfører opgaven. Så når lønnen stiger, vil der vaere virksomhed­er, der saetter priserne op, hvis de ellers kan komme til det.

Oven i det kan man laegge bekymringe­n for, at krisen i Mellemøste­n eller andre ting kan udløse en ny omgang store stigninger i råvarepris­erne.

Mindre konkret – men nok så vaesentlig­t – må vi også bare sige, at den voldsomme stigning i inflatione­n sidste år kom som en overraskel­se for de fleste økonomer og for de finansiell­e markeder. Der er ganske tydeligt meget, de økonomiske modeller ikke fanger omkring inflatione­n, og det gør den jo svaer at forudsige.

En stor del af

Som udgangspun­kt er vi nu mindre bekymrede. I vores nye prognose kommer inflatione­n til at stige over de kommende måneder på grund af lønvaekste­n og på grund af, at den lige nu bliver trukket kraftigt ned af, at energipris­erne er meget lavere end for et år siden. Det er en effekt, der glider ud igen af inflations­tallene. Men det er ikke mere, end at vi forventer en inflation for 2024 samlet set på netop 2 pct.

Når vi ikke forventer mere, skyldes det blandt andet, at det for os at se bliver svaert for en del virksomhed­er at saette priserne op, også selv om deres egne omkostning­er stiger, fordi vi er inde i en økonomisk afmatning med halvsvag efterspørg­sel.

udgangspun­kt, vi har for inflatione­n lige nu, skal der ret meget til for at nå højere op. Det spiller også en stor rolle, at inflatione­n tilsynelad­ende ikke har bidt sig fast i form af forventnin­ger om, at den bare vil fortsaette. Den slags forventnin­ger kan hurtigt blive selvopfyld­ende.

Formålet med de mange renteforhø­jelser har netop vaeret at bekaempe inflatione­n, og det ser ud til, at det virker. Efterspørg­slen efter at låne penge er faldet rundtom i Europa, og det saetter sine spor. Det virker

Med det meget lave

KOMMENTAR ikke sandsynlig­t, at man vil begå den fejl for hurtigt at saette renterne ned igen, oven på det, vi lige har vaeret igennem.

Hvis vi får ret – og det er altså som sagt et stort hvis – kan vi som forbrugere så glaede os over, at priserne stiger langsomt i stedet for hurtigt. Det er jo bare ikke det samme som, at priserne falder og kommer tilbage til de niveauer, de havde i 2021, undtagen måske på nogle enkelte varer.

Historien er fuld af centralban­ker, der erklaerede sejr over inflatione­n for tidligt. LAS OLSEN

skridt for skridt genopbygge købekrafte­n, ved at indkomster­ne stiger hurtigere end priserne.

En gennemsnit­lig lønmodtage­r kan stadig købe

2-3 pct. mindre for sin løn end i 2021, og det ser endnu vaerre ud for dem, der er afhaengige af en overførsel­sindkomst. Der er formentlig over et år til, før lønmodtage­rnes købekraft er helt genoprette­t oven på perioden med høj inflation.

Så på den måde skal man altså heller ikke overdrive, hvor god en nyhed det er, at det går bedre med inflatione­n. Det er et skridt i en helingspro­ces, som ikke er overstået, og hvor meget stadig kan gå galt. Men så vidt, så godt kan man alligevel godt sige.

I stedet skal vi

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark