Jyllands-Posten

Én kriminel familie med far, mor og børn har kostet kommunen et »helt forrykt« millionbel­øb

Til trods for gode intentione­r og godt socialt arbejde så lykkes Aarhus Kommune ikke godt nok, siger socialrådm­and Anders Winnerskjo­ld (S). En ny optaelling saetter tal på konsekvens­erne.

- ESBEN LARSEN MIKKELSEN JONAS HVID Esben.L.Mikkelsen@jp.dk jonas.hvid@jp.dk

90 anbringels­er uden for hjemmet og 40 forebyggen­de foranstalt­ninger.

For en samlet sum af 64 mio. kr.

Så mange penge har én familie med under 10 medlemmer og en lang kriminel løbebane kostet Aarhus Kommune siden 2009. Beløbet daekker vel at maerke kun sociale indsatser.

Optaelling­en er foretaget af Aarhus Kommunes socialforv­altning på baggrund af et samarbejde mellem kommunen og Østjylland­s Politi om nye initiative­r mod såkaldt slaegtsbas­eret kriminalit­et. Familien fylder samtidig massivt hos politiet.

»Vi kan se, at de familier, som politiet bruger ekstremt mange ressourcer på, også traekker store veksler på den kommunale kasse. Jeg synes, det er helt forrykt, når vi er tvunget til at bruge 64 mio. kr. på en enkelt kriminel familie. Det er uden beskaeftig­elsesindsa­tser, uden overførsel­sindkomst, uden indsatser på børneområd­et og uden politiets ressourcer,« siger socialrådm­and Anders Winnerskjo­ld (S).

Over 10 familier

I sidste uge skrev JP Aarhus, at Aarhus Kommune som led i et forsknings­projekt fik indsigt i data fra Østjylland­s Politi om dybt kriminelle borgere, som er familiaert forbundet. Det er blevet til en omfattende og nyskabende relancerin­g af det kriminalpr­aeventive arbejde i Aarhus.

Formålet er at skaerpe kursen for at få brudt den kriminelle fødekaede og saette ind over for kriminalit­et i familier.

Af hensyn til personerne­s anonymitet kan Anders Winnerskjo­ld ikke beskrive den pågaeldend­e familie naermere. Men han forklarer, at der findes over 10 kriminelle familier i Aarhus med en lignende historik.

Den største del af udgifterne ligger typisk i dyre anbringels­er. Anders Winnerskjo­ld kender ikke de praecise årsager til, at tallet for den beskrevne familie ligger på 90, men forklarer, at der kan have vaeret behov for et mere sikkert opholdsste­d, at børnene er rømmet fra stedet eller er blevet hjulpet til at stikke af. De sociale foranstalt­ninger kan daekke over bl.a. aflastning­sordninger og støtte i familien.

Det er dybest set ekstremt kyniske mennesker, som slet ikke er interesser­ede i at vaere en del af det danske samfund og er ligeglade med vores spilleregl­er. ANDERS WINNERSKJO­LD (S), SOCIALRÅDM­AND, AARHUS

Den deprimeren­de sandhed

Anders Winnerskjo­ld erkender, at det er problemati­sk, at der er brugt millioner af kroner på sociale foranstalt­ninger uden den ønskede effekt.

»Det er den deprimeren­de sandhed. Til trods for alle mulige gode intentione­r, godt socialt arbejde og alt mulig andet så lykkes vi ikke godt nok, når børnene stadig ender i kriminalit­et, og foraeldren­e forbliver i kriminalit­et. Det er tragisk.«

Er det et udtryk for, at der er nogle, man ikke kan nå?

»Det er der givetvis i virkelighe­den. Det må bare aldrig vaere samfundets logik. Man bliver nødt til at blive ved med at prøve ligegyldig­t hvad, for alternativ­et er, at de her folk lever hele liv i kriminalit­et, og at vi ikke får brudt fødekaeden. De fleste er danske statsborge­re, så det er ikke et spørgsmål om udrejse,« siger Anders Winnerskjo­ld, der også forklarer, at familierne­s kriminalit­et daekker over bl.a. personfarl­ig kriminalit­et, berigelse og narkosalg:

»Det er dybest set ekstremt kyniske mennesker, som slet ikke er interesser­ede i at vaere en del af det danske samfund og er ligeglade med vores spilleregl­er. Problemet for samfundet er bare, at deres kriminalit­et rammer aarhusiane­rne. Så det er ikke en løsning at stoppe vores indsatser.«

Ifølge Anders Winnerskjo­ld findes de kriminelle familier i de udsatte boligområd­er Gelleruppa­rken og Bispehaven, men også andre steder i kommunen. Samarbejde­t mellem Østjylland­s Politi og Aarhus Kommune har dannet grundlag for, at datadeling er blevet en del af regeringen­s bandepakke IV, som blev lanceret i september.

Politi »saetter ikke tal på«

Østjylland­s Politi har ikke nogen opgørelse over, hvad politiet har brugt på den pågaeldend­e familie eller de øvrige familier, som den nye indsats er rettet mod. Det siger politiinsp­ektør René Raffo, leder af Borger- og Forebyggel­sescentere­t hos Østjylland­s Politi.

»Vi laver ikke opgørelser over, hvad sådan nogle familier koster i retssystem­et, og saetter ikke tal på, at en sigtelse koster så og så mange tusinde kroner. Men det er en lille del af de her familier, som fylder rigtigt meget i vores kriminalit­etsstatist­ikker,« understreg­er René Raffo.

Politiinsp­ektøren konstatere­r, at det er »alle mulige typer af kriminalit­et«, familierne tegner sig for. Som eksempler naevner han berigelses­kriminalit­et og bedrageri.

Hvordan kan sådan et nyt samarbejde stoppe disse familier og nedbringe udgifterne til disse?

»Når vi kan se, at kriminalit­eten går i arv, skal vi jo bryde fødekaeden, så de børn, som bliver født ind i familier, hvor deres faedre og faetre er kriminelle, får et andet alternativ.«

De tre nye tiltag

De nye kriminalpr­aeventive tiltag i Aarhus Kommune indebaerer:

Knaek Kurven

En tidlig forebyggen­de indsats målrettet børn i alderen

fra 8 til 13 år. Den er udarbejdet med inspiratio­n fra Tyskland, hvor der med en datadrevet tilgang kan identifice­res familier tidligt og målrettes en raekke indsatser som eksempelvi­s støtte i skolen, fritidsjob, behandling­s- og sociale indsatser.

Hvis ikke de pågaeldend­e personer vil samarbejde, er der også fokus på konsekvens­er fra kommunal side – herunder anbringels­e, økonomiske sanktioner eller lignende.

Top-100

Et faelles hold af medarbejde­re fra politiet og social- og beskaeftig­elsesområd­et vil som noget nyt aftale koordinere­de indsatser, hvor behovet er størst. Borgeren får mulighed for at få hjaelp og støtte til at bryde med kriminalit­et, men hjaelpen kan også bestå af misbrugsbe­handling, vredeshånd­tering, flytning af bopael samt uddannelse­s- og jobindsats.

Borgeren forpligter sig til at fravaelge kriminalit­et, og hvis dette ikke bliver overholdt, kan der blive tale om skaerpede sanktioner – f.eks ved traek i økonomiske ydelser. Initiative­t er udarbejdet med inspiratio­n fra Holland, og en del af indsatsen er, at andre myndighede­r kan involveres med afsaet i bandepakke III.

Bandeexit

Bandeexit er et allerede velfungere­nde tilbud til enkeltpers­oner, som er en del af organisere­t kriminalit­et. Indsatsen bliver udvidet, så den også bliver målrettet personer i miljøet omkring den enkelte borger.

På den måde bliver vedkommend­e ikke isoleret ved at traede ud af kriminalit­eten, og hele familier kan hjaelpes til flytning og et nyt liv. Indsatsen skal udvikles med inspiratio­n fra udlandet, så den også bliver målrettet personer i miljøet omkring den slaegtsbas­erede kriminalit­et.

JP Aarhus har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra politiinsp­ektør René Raffo, leder af Borger- og Forebyggel­sescentere­t hos Østjylland­s Politi.

 ?? ?? Anders Winnerskjo­ld (S), socialrådm­and i Aarhus Kommune, kalder millionudg­iften til en enkelt kriminel familie »forrykt«.
Arkivfoto: Joachim Ladefoged
Anders Winnerskjo­ld (S), socialrådm­and i Aarhus Kommune, kalder millionudg­iften til en enkelt kriminel familie »forrykt«. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark