Ekspert: Rådmand har gjort det svaerere for sig selv
Tillid er afgørende i det kriminalpraeventive arbejde. Men den har socialrådmanden i Aarhus ødelagt, mener en forsker i SSP-samarbejde. Rådmanden er uenig.
Aarhus Kommune vil have en kriminel familie med sociale foranstaltninger for 64 mio. kr. i bagagen på rette køl. Men den ansvarlige rådmand på området, Anders Winnerskjold (S), har kun gjort tingene endnu svaerere for sig selv.
Det mener Tina Wilchen Christensen, der er er antropolog på Aarhus Universitet og har forsket i bl.a. SSPsamarbejde og antiradikalisering.
»Jeg synes, det er problematisk. Tillid er 100 pct. afgørende for den sociale forandring, der skal til. Men når myndighederne beskriver én af relativt få familier, og der kan opstå tvivl om, hvilken det er, så vil familierne formentlig ikke have med myndighederne at gøre,« siger hun.
På baggrund af en relancering af Aarhus Kommunes kriminalpraeventive arbejde for at styrke indsatsen mod familier med en omfattende kriminel løbebane – såkaldt slaegtsbaseret kriminalitet – praesenterede socialrådmand Anders Winnerskjold (S) tirsdag morgen et eksempel.
Vold og psykisk sygdom
Siden 2009 har en familie med under 10 medlemmer bestående af far, mor og børn haft 90 anbringelser uden for hjemmet og 40 forebyggende foranstaltninger. Den samlede pris er endt på 64 mio. kr., lyder socialforvaltningens opgørelse. Et beløb, som kun daekker sociale indsatser. Familien fylder samtidig massivt hos politiet. Anders Winnerskjold har ikke beskrevet familien naermere af hensyn til personernes anonymitet, men har forklaret, at der findes over 10 kriminelle familier i Aarhus med en lignende historik.
Tina Wilchen Christensen kender ikke den pågaeldende familie, men vil ud fra beskrivelsen mene, at den har alvorlige og mange tunge belastninger.
»Det kan vaere alt fra alkoholisme til psykisk sygdom, måske kombinationen af begge dele, posttraumatisk stress, vold i familien, mindre begavede børn, manglende overskud, manglende indsigt i, hvad opdragelse er, og måske en kombination af det hele. Der er rigtig mange muligheder,« siger hun.
Men ligegyldig hvilke problemer familiemedlemmer har, er det ifølge Tina Wilchen Christensen afgørende for det kriminalpraeventive arbejde, at folk selv er motiverede for forandring. Der skal vaere en selverkendelse af, at livet ikke kan fortsaette på samme måde for at vaere åben for hjaelp.
»Nu kender jeg ikke familien, men jeg vil tro, at den i forvejen nok ikke har vildt stor tillid til det offentlige. Og nu viser det sig, at de risikerer at blive peget ud af myndighederne,« siger hun og vurderer, at anonymiseringen af familien er underordnet, da samtlige familier med samme historik i Aarhus vil føle sig ramt.
Prøvet alt muligt
Anders Winnerskjold understreger, at kommunen har sagt, at familien er på »under 10« personer netop for, at den ikke kan identificeres. Han ved ikke, om udmeldingen risikerer at skabe mistillid til myndighederne.
»Jeg har mistet tilliden til nogle af de her familier, som jo åbenlyst ikke vil spille efter de gaengse spilleregler. Der skal en tillidsbaseret indsats til, det kommer vi fortsat til arbejde med. Men der må også vaere konsekvenser og sanktioner. Det er jo ikke småbeløb, vi taler om, og jeg skal også kunne forsvare, at vi som samfund bruger så mange penge.«
Forelagt den kritik, at udpegningen af familien vil kunne modarbejde den tillidsbaserede kriminalpraeventive indsats, siger rådmanden:
»Jeg deler analysen af, at tillid er helt vildt vigtigt. Det kommer vi også stadig til at arbejde med. Det saerlige her er, at vi har prøvet alt muligt af på nogle af de her familier, hvor problemerne forgrener sig i stamtraeerne. Og der bliver vi jo nødt til at gøre noget andet. Status quo er ikke godt nok.«
Han fortsaetter:
»Vi bliver nødt til at komme tidligere ind og hjaelpe i de her familier. Det er nødvendigt at handle på det her. Både af hensyn til de børn, vi taler om, men jo også fordi vi bruger alt for mange penge på det her, som kunne vaere brugt på noget andet. Jeg forstår godt pointen, men jeg er simpelthen uenig.«