V-minister forsvarer højere dieselafgift, selv om begrundelsen er vaek: Den er nødvendig
Regeringen mener, at 2025-klimamålet er nået uden en højere dieselafgift. Alligevel fastholder regeringen, at afgiften skal haeves.
Det her, det handler jo om, at vi ikke bare skal nå i mål med 2025målet, men også med 2030-målet. JACOB JENSEN (V), FØDEVAREMINISTER
Hvis Danmark skal nå i mål med 2025-klimamålet, skal det blive dyrere at tanke diesel.
Sådan lød det fra regeringen i oktober.
Men i en opsigtsvaekkende melding onsdag bekendtgjorde regeringen, at 2025-målet pludselig allerede er sikret – og det uden den dieselafgift, som altså endnu ikke er blevet vedtaget.
Men er det så fortsat nødvendigt at gøre dieselen dyrere?
Ja, lyder det fra regeringen. Den højere dieselafgift blev i første omgang foreslået af oppositionen i Folketinget i foråret 2023. Det var en måde at nå i mål med 2025-klimamålet, lød det.
SVM-regeringen afviste hårdnakket – lige indtil Moderaternes leder, Lars Løkke Rasmussen, på sit partis sommergruppemøde i august pludselig erklaerede sig parat til at tage det virkemiddel i brug.
»Vi ønsker at vaere garant for, at vi når 2025-målene på en evidensbaseret måde, hvor der ikke er nogen faglig tvivl om, at målene nås. Hvis man har den ambition, kommer man ikke uden om at kigge på transportsektoren, og man kommer heller ikke uden om at diskutere dieselafgift,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Venstre var også parat: »Jeg vil ikke afvise en højere dieselafgift,« sagde klimaordfører Linea Søgaard-Lidell (V) og tilføjede:
»Vi ser gerne, at det ikke kun er regeringen, der beslutter, hvordan vi når 2025-målet. Derfor snakker vi med de andre partier,« sagde hun.
I oktober gjorde klimaminister Lars Aagaard (M) det så til den samlede SVM-regerings politik at haeve dieselafgiften med 50 øre pr. liter for at nå 2025-målet. Bilisterne skal også betale moms af afgiften, så literprisen på standeren vil stige med 62,5 øre.
Regeringen skønnede dengang, at en forhøjet dieselafgift alene vil reducere udledningen af CO2 med 0,5 mio. tons, hvilket var nøjagtigt det, der på det tidspunkt manglede for at nå 2025-målet.
Argumentet for højere dieselafgift var primaert, at den skal begraense den graensehandel, der i dag finder sted, hvor udenlandske lastbilchauffører tanker billig diesel i Danmark for at undgå de højere tyske afgifter.
Derfor lovede Lars Aagaard samtidig, at danske privatbilister vil blive kompenseret ved at saenke udligningsafgiften, som dieselbilejere betaler.
»Så for danskere, der har en dieselbil, bliver det samlet set lidt dyrere at fylde tanken, men billigere at have bilen,« forklarede Lars Aagaard til DR i oktober.
Nye toner
Onsdag lød der så nye klimatoner fra regeringen, da den meddelte, at 2025-målet indfris alene af den grund, at udledningen af kulstof fra lavbundsjorde er lavere end hidtil antaget.
Alligevel fastholder SVMregeringen, at dieselafgiften skal saettes op, hvilket torsdag udløste kritik fra Danmarksdemokraterne.
Forklaringen er, at Danmark har flere klimamål end det for 2025, lyder det fra fødevareminister Jacob Jensen (V).
»Det her, det handler jo om, at vi ikke bare skal nå i mål med 2025-målet, men også med 2030-målet,« siger han.
2025-målet er en reduktion med 50-55 pct. af den udledning, der fandt sted i 1990. Målet for 2030 er, at reduktionen er nået op på 70 pct.
»Vi har en stribe virkemidler til at nå 2030-målet, hvor dieselafgiften er ét; iblanding af metanreducerende stof i foder er et anden. Der er pyrolyse, der er gylleudslusning, der er fortsat lavbundsjorde, der skal udtages, der er en CO2-afgift – bare for at naevne nogle af de virkemidler, som vi har,« siger Jacob Jensen.
Men I kom med den højere dieselafgift i forhandlingerne om at nå 2025-målet. Det var rammen. Nu har I selv forklaret, at det mål bliver indfriet helt af sig selv takket vaere lavere udledning fra lavbundsjord, så hvorfor ikke fjerne afgiftsforhøjelsen igen?
»Det handler jo om, at vi ikke bare skal i mål med 2025, men vi skal i mål med 2030ambitionerne.«
Det sagde I da ikke noget om, da I kom med den højere afgift. Dengang var det for at nå 2025-målet?
»Nej. Men det aendrer ikke på, at vi skal nå i mål med vores 2030-mål. Der er jo en stribe forskellige virkemidler, man kan bringe i anvendelse. Vi har også bragt en CO2-afgift på landbruget i anvendelse. Der kunne man jo også argumentere for, at den skal så gå vaek igen nu. Men det aendrer ikke på, at vi har et samlet regeringsgrundlag, der siger, at vi skal i mål med det her. Og vi har nogle forskellige virkemidler.«
Så bilejerne skal betale mere, selv om 2025-målet er nået?
»Vi holder fast i nogle tiltag, det gaelder også foderiblanding, som vi spillede ud med inden jul, som en del af vejen til at nå 2025-målet. Fordi vi kigger laengere frem til 2030.«
Har du forståelse for, hvis nogle af bilejerne taenker, at vi får en lang naese? Afgiften skulle haeves for at nå et mål. Nu er målet nået på anden vis. Men de får alligevel den høje afgift?
»Jo, jeg har altid forståelse for danskere, der bringer bekymringer frem. Men jeg tror også, at der må vaere en forståelse den anden vej for, at vi har brug for alle de virkemidler, der er mest effektfulde, og som der også er politisk opbakning til i øvrigt, for at kunne nå det mål, der er fuldstaendig afgørende, nemlig vores 2030-ambition.«
Torsdag advarede både forskere og Klimarådet om, at 2025-målet ikke med sikkerhed bliver indfriet takket vaere den lavere udledning fra lavbundsjord. De opfordrede til at afvente yderligere viden, før man konkluderer. Samme opfordring lyder fra oppositionen.