Én gruppe danskere har »betydeligt lavere risiko« for at udvikle smerter. Dem bør vi laere af, mener forsker bag nyt studie
Hvert år bruger sundhedsvaesenet flere milliarder kroner på at pleje, behandle og medicinere mennesker med fysiske smerter. Men et studie fra Syddansk Universitet peger på, at det kan betale sig at saette ind et helt andet sted for at forebygge smerter.
Intet mindre end 7,1 mia. kr. Så meget koster det i årlige ekstraudgifter at pleje, behandle og medicinere patienter med laendesmerter. Det viser Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2022. Det er kun en brøkdel af de samlede udgifter til smertebehandling, som hvert år koster sundhedsvaesenet adskillige milliarder kroner og resulterer i funktionsnedsaettelse og tabt arbejdsfortjeneste hos mange danskere.
Men findes der en løsning på problemet? Måske.
Et nyere studie fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SDU), peger nemlig på, at der er en sammenhaeng mellem et godt mentalt helbred og faerre fysiske smerter.
Studiet bygger på data fra 5.000 danskere over 16 år, der i løbet af 2019 besvarede spørgsmål om deres mentale velbefindende, og hvorvidt de oplevede fysiske smerter og funktionsnedsaettelser heraf.
Året efter blev de stillet de samme spørgsmål – og resultatet er klart. Sådan lyder det fra en af hovedforfatterne bag studiet, Ziggi Santini, der forsker i mental sundhedsfremme på SDU.
»Vi kan se, at jo bedre mental sundhed man har, jo mindre risiko har man for at udvikle fysiske smerter og funktionsnedsaettelser,« siger han.
Ziggi Santini forklarer desuden, at danskerne kan inddeles i tre grupper alt efter deres mentale helbred. Den røde, gule og grønne gruppe.
Den røde gruppe daekker over dem med et dårligt mentalt helbred, den gule gruppe er dem med et moderat mentalt helbred og den grønne gruppe daekker over de danskere, der har et godt mentalt helbred – det vil sige dem, der kan håndtere hverdagens udfordringer, føler sig optimistiske og fungerer godt i samspil med andre mennesker.
»Dem, der befinder sig i den grønne gruppe, har betydeligt lavere risiko for at udvikle smerter efter et år sammenlignet med den gule og den røde gruppe. Derfor bør vi se på danskerne i den grønne gruppe for at forstå, hvordan vi kan fremme befolkningens mentale sundhed og derved forebygge fysiske smerter og spare ekstraudgifter i sundhedsvaesenet,« siger Ziggi Santini.
Han forklarer desuden, at størstedelen af den danske befolkning hører til i den gule gruppe, mens resten fordeler sig ligeligt mellem den røde og den grønne gruppe.
Sundhedsforskeren fremhaever det ulogiske i, at vi forebygger med det fokus, at folk »lige akkurat« undgår at udvikle en psykiatrisk lidelse. Ifølge forskeren er der flere fordele ved at satse på at forbedre folkesundheden i forhold til det mentale helbred.
»Vi ved blandt andet, at dem med et godt mentalt helbred sover bedre og er mere modstandsdygtige over for udfordringer i hverdagen. Det er klart, at dem, der ikke har et godt mentalt helbred, for eksempel vil opleve mere stress, og det kan have betydning for udviklingen af smerter og endvidere alvorlige funktionsnedsaettelser,« siger Ziggi Santini.
Han peger på, at gruppen med et dårligt mentalt helbred i højere grad vil have brug for hjaelp og støtte i form af sociale ydelser og sundhedsservices, mens gruppen af danskere med et staerkt mentalt helbred vil have mere overskud til at spise sundere, dyrke motion og pleje sine sociale relationer. Alt sammen noget, der mindsker risikoen for at udvikle fysiske smerter, forklarer forskeren.
»Vi investerer for lidt«
For at fremme den mentale sundhed peger Ziggi Santini blandt andet på fordelene i eksempelvis at udbrede oplysningskampagnen ABC for Mental Sundhed, der traekker på anbefalinger fra eksperter fra forskellige fagdiscipliner.
Programmet daekker over tre pejlemaerker. Act: Gør noget aktivt, Belong: Gør noget sammen, Commit: Gør noget meningsfuldt. ABC-kampagnen, der er udviklet på tvaers af forskere, kommuner, foreninger, virksomheder og NGO’er, støttes fra 2024 med midler fra Finansloven.
På Christiansborg er Moderaternes psykiatriordfører, Rasmus Lund-Nielsen, positivt stemt overfor udbredelsen af ABC-kampagnen, men mener dog, at »vi investerer for lidt i at fremme den mentale sundhed i befolkningen«. Dog understreger han, at et øget fokus på området er
Det er klart, at dem, der ikke har et godt mentalt helbred, for eksempel vil opleve mere stress, og det kan have betydning for udviklingen af smerter.
Ziggi Santini, forsker i mental sundhedsfremme ved SDU