Morten Bødskov saetter prop i statsstøtten til dansk erhvervsliv
Andre konkurrenceudsatte sektorer skal ikke saette naesen op efter at få fingrene i dansk statsstøtte. Det fortaeller erhvervsminister Morten Bødskov, mens han uddyber, hvorfor netop vindmøller og grøn brint er de heldige udvalgte.
Danske virksomheder er klemt i et globalt kapløb, hvor verdens største økonomier smider statsstøtte for milliarder af kroner efter grønne teknologier og skaber svaere konkurrencevilkår for den grønne del af erhvervslivet.
Det har fået regeringen til at give en midlertidig økonomisk håndsraekning til et par udvalgte industrier i Danmark, men statsstøtten falder hurtigt bort igen, fastslår erhvervsminister Morten Bødskov (S) nu i et interview med Finans.
Derfor skal andre konkurrenceudfordrede danske virksomheder ikke regne med at modtage samme hjaelp fra staten.
»Vi har valgt to områder, som vi kan se har potentiale, og som er saerligt udfordrede af det, der sker omkring i verden,« siger han og fortsaetter:
»Vi ser ikke for os, at det skal udvides. Tvaertimod ser vi for os, at ordningen stopper, når vi kommer til 2025.«
Kort tid før juleaften fik både vindmølleog Power-to-X-industrien en tidlig julegave. Regeringen vil i år afsaette 1 mia. kr. i statsstøtte til virksomheder inden for de to sektorer, som kan bruges til udbygge produktionsfaciliteter.
Det skal sikre, at Danmark kan udbygge sin førerposition inden for den velkendte vindindustri, men også sikre de virksomheder, der arbejder med at kommercialisere den nyere grønne Power-to-X-teknologi, der omdanner grøn strøm til brint og grønne braendstoffer.
Ordningen vil fortsaette i 2025, men regeringen har endnu ikke lagt sig fast på størrelsen af støtten naeste år. Den stopper herefter, fordi EU’s midlertidige lempelse af statsstøtte-reglerne ventes at udløbe ved udgangen af 2025, og regeringen agter at sikre sig, at det ikke bliver forlaenget.
Landets største erhvervsorganisation, DI, støtter regeringens beslutning. Men politisk direktør Emil Fannikke Kiaer peger på, at der også er andre grønne brancher i Danmark, som kunne have gavn af mere lige konkurrencevilkår.
»Det er et politisk valg, hvordan man afgraenser sig. Man kunne også have peget på andre grønne brancher, f.eks. energieffektivitet og biosolutions, men vi er enige i, at der er saerlige udfordringer inden for vind og brint,« siger Emil Fannikke Kiaer.
Når regeringen har udpeget de to sektorer, skyldes det, at det er to af Danmarks styrkepositioner, som har saerligt behov for at blive skaermet mod ulig international konkurrence, forklarer Morten Bødskov.
Pres fra udlandet
»Vindindustrien beskaeftiger allerede tusindvis af danske lønmodtagere, og Power-to-Xindustrien har potentiale til at beskaeftige mange. Samtidig er vi langt fremme teknologisk og foran i forhold til andre, og det har selvfølgelig haft en betydning for vores beslutning,« siger han.
»Hvis de udfordres, kan det få afgørende betydning for vores grønne omstilling,« tilføjer erhvervsministeren.
Ifølge ham skal den grønne brint fra Power-to-X-anlaeggene og vindmøllerne vaere rygraden i Danmarks grønne fremtid. Men den skal også sikre, at Danmark kan eksportere store maengder grøn strøm til resten af Europa.
»Derfor skal vi forsvare dem, så de ikke flytter ud af landet, men i stedet bliver og bl.a. producerer til det marked, vi skaber med bl.a. det historiske udbud i Nordsøen,« siger Morten Bødskov.
Hos en af de berørte virksomheder kan man tydeligt maerke presset fra udlandet. Det fortaeller Peter Friis, adm. direktør i Green Hydrogen Systems, der netop producerer elektrolyseanlaeg til Power-to-X-teknologien.
»Det, vi allerhelst vil, er at tage en helt fair kamp om kunderne. Men der er vi desvaerre ikke på vej hen, som virkeligheden ser ud lige nu,« siger Peter Friis.
»Der er ingen tvivl om, at vi ser en skaevvredet konkurrence mellem elektrolyseproducenter fra USA, Kina og også Tyskland, fordi de tre lande alle er meget gavmilde med både den indirekte og direkte støtte til deres nationale elektrolyseproducenter,« tilføjer han.
Han glaeder sig over, at den danske regering nu også gør brug af EU’s udvidede rammer for tildeling af statsstøtte, om end han forudser, at der kommer til at vaere stor konkurrence om at få del i regeringens pulje på 1 mia. kr.
»Det giver os lidt mere lige vilkår, sammenlignet vores konkurrenter i isaer Tyskland og Frankrig, som har haft adgang til disse statsstøttemuligheder, noget før vi nu får det,« udtaler Peter Friis.
Kapløbet om statsstøtten har vaeret laenge undervejs. I Kina har den kinesiske regering gennem flere år støttet landets virksomheder med henblik på at blive førende inden for nye grønne teknologier, og i 2022 indførte USA sin hjaelpepakke Inflation Reduction Act, der giver skatterabatter til grønne virksomheder.
Imens har Europa kaempet med at finde et faelles modsvar, hvilket har medført en midlertidig lempelse af statsstøtte-reglerne for at saette fart på udviklingen af den grønne industri inden for EU’s graenser.
Ifølge Emil Fannikke Kiaer kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det ikke lykkes Danmark at fastholde virksomhederne inden for landets graenser.
»Hvis en virksomhed etablerer sig i Tyskland eller USA i stedet for Danmark, går vi glip af skatteindtaegter, arbejdspladser og afkastet af den investering. Og det er det, vi lever af i sidste ende. Det er det, som vores velfaerdssamfund bygger på: at disse virksomheder tjener penge i Danmark,« siger Emil Fannikke Kiaer.
Lige nu har Danmarks store nabo syd for graensen taget de midlertidige regler i brug i stor stil. Tyskland har tildelt sit erhvervsliv lige så meget statsstøtte som alle de andre EU-lande tilsammen.
Ifølge Anders Overvad, som er chefanalytiker hos Taenketanken Europa, illustrerer det udfordringerne ved, at Danmark nu spiller sig selv ind i statsstøtte-kapløbet. For det er umuligt at hamle op med den tyske statskasse, siger han.
»Og 1 mia. kr. raekker ikke rigtig langt, og det er nok ret begraenset, hvad man vil kunne få for de penge, som afgør, om man bygger sin naeste fabrik i Danmark frem for Tyskland,« siger han.
Ny industripolitik
Morten Bødskov ryster dog ikke på hånden, selvom den danske støtte er en dråbe i havet i forhold til tyskernes mange milliarder af euro.
»Det er ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt du kan få flere penge i Tyskland eller i USA. For hvad er det, du bliver mødt af? Det er måske ikke i så høj grad det samme som i Danmark, hvor vi har en kvalificeret og omstillingsparat arbejdsstyrke, som i det meste af en generation har beskaeftiget sig med det grønne,« siger han.
Mens presset fra både Kina og USA er steget, har EU kaempet med at finde et passende faelles modsvar.
Ifølge Anders Overvad skyldes det bl.a., at medlemslandene primaert er styret af og handler efter egne interesser. Hvis det skal lykkes EU at svare igen, er landene nødt til at blive bedre til at koordinere deres indsatser – og droppe statsstøtten.
»Det bliver svaerere, når alle følger egne interesser. Det er klart, at det er vigtigt for Danmark, at Power-to-X og vindindustrien er noget, der satses på. Men hvis vi ikke sørger for, at konkurrencen opretholdes internt i Europa, så det faktisk er den dygtigste virksomhed, der vinder kampen i sidste ende, bliver det i stedet de virksomheder, som har de dybeste statslommer i ryggen, der vinder,« siger han.
Hvis man spørger erhvervsministeren, lysner det i horisonten.
Han fremhaever, at EU før jul fik vedtaget en ny industripolitik, som adresserer udfordringen. Den skal blandt andet sørge for at forkorte sagsbehandlingstiderne og godkendelsesprocedurerne til nye grønne energiprojekter i EU.
»Der kommer også krav til Danmark, om hvad vi skal levere i den sammenhaeng. Så der sker rigtig meget i EU på dette område lige nu.«
Så du er optimistisk i forhold til, at det nu kan lade sig gøre at komme med et modsvar?
»Ja, det er jeg faktisk. Ikke mindst, fordi vi i faellesskab har sat meget ambitiøse mål. Og den benhårde konkurrence om den grønne industri og teknologi er i sig selv en presbold for EU, og min klare opfattelse er, at det nu er forstået,« siger Morten Bødskov.