Beskyldt for at holde ansat som sexslave – nu går dansk direktør til modangreb
I september forlod Christian Lanng jobbet som topchef for den succesfulde it-komet Tradeshift og har siden vaeret ramt af beskyldninger om sexovergreb. Nu tager han til genmaele.
Dokumentet var på ni sider og bar overskriften »Slavekontrakt«. Den blev indgået mellem den danske direktør for den hypede it-virksomhed Tradeshift i San Francisco og en af hans naermeste medarbejdere.
Nu er den centrum for et søgsmål anlagt af den tidligere medarbejder mod direktøren, Christian Lanng.
Siden sagen kom frem i december 2023, har danskeren kun kommenteret sagen sporadisk, men nu har han indvilliget i at svare på spørgsmål fra Finans.
Christian Lanng har ikke ønsket at deltage i et egentligt interview, men har i stedet bedt om skriftlige spørgsmål, som han også selv har besvaret skriftligt.
En del af spørgsmålene har han undladt at forholde sig til eller direkte afvist at svare på.
For første gang bekraefter han dog nu, at han allerede i maj 2022 indgik et forlig med kvinden bag søgsmålet (kvindens navn er i staevningen anonymiseret til Jane Doe) på baggrund af hendes anklager, som han ikke desto mindre blankt afviser:
»Forliget var designet til at beskytte vores privatliv. Jane Doe afpressede mig ved at true med at gå offentligt ud med detaljer om vores tidligere forhold på et tidspunkt, hvor Tradeshift voksede hurtigt,« skriver han.
»Det var ikke en distraktion, jeg ønskede for hverken firmaet eller mig selv og valgte derfor at prøve at indgå et forlig. Hun vidste selvfølgelig, hvor destruktivt det ville vaere at gøre dette offentligt, som det nu også har vist sig at vaere.«
Christian Lanng er vokset op i Nordjylland og er selvlaert it-programmør.
I 00’erne blev han ansat som kontorchef i IT- og Telestyrelsen og stod bag it-systemet Nemhandel, der indførte digitale fakturaer og betalinger mellem virksomheder og det offentlige.
Erfaringerne herfra brugte han sammen med de to kolleger, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest, til at etablere Tradeshift i
2010.
Tradeshift skulle gøre det samme for det private erhvervsliv, som Nemhandel gjorde for samhandlen mellem det offentlige og det private.
Tradeshift er blevet kaldt Facebook for virksomheder, og af samme årsag mente et tysk medie, at Christian Lanng var den danske Mark Zuckerberg.
Firmaet blev oprindeligt etableret i Danmark, men flyttede allerede i 2011 til San Francisco, hvor mulighederne for at rejse
penge er vaesentligt bedre for opstartsvirksomheder.
Siden har Tradeshift fået tilført penge fra investorer adskillige gange og har for laengst passeret den eftertragtede betegnelse som unicorn – en virksomhed, der vaerdisaettes til mere end 1 mia. dollars.
Gennem alle årene har de tre stiftere siddet i ledelsen anført af Christian Lanng som CEO, men i september 2023 meddelte
Lanng, at han havde forladt Tradeshift, fordi han var udbraendt.
Derefter udviklede det hele sig meget maerkeligt.
Seksuelle overgreb og chikane
Ud af det blå udsendte Tradeshift en pressemeddelelse om, at Lanng var blevet fyret, og at det var sket på baggrund af beskyldninger om seksuelle overgreb og chikane.
Sideløbende meldte medstifter Mikkel Hippe Brun ud, at han også forlod virksomheden på grund af mistrivsel.
Lanng afviste beskyldningerne, men i december kom det frem, at en kvinde havde sagsøgt ham for bl.a. voldtaegt, overgreb og seksuelt misbrug, mens hun havde vaeret ansat som personlig assistent for CEO’en.
Slavekontrakten var vedlagt som bilag til staevningen.
Den bestemte bl.a., at hun skulle stå seksuelt til rådighed for Christian Lanng, hvordan hun skulle gå klaedt på arbejde, hvor meget hun måtte veje, og hvordan hun skulle acceptere at blive straffet med for eksempel spanking, klemmer, lussinger og elektricitet.
Hvis nogen opdagede deres forhold, skulle hun naegte alt og kvitte sit job, og Christian
Lanng forpligtede sig ifølge kontrakten til at indbetale 10.000 dollars på hendes bankkonto, når kontrakten blev ophaevet.
Ifølge Christian Lanng havde kontrakten dog intet med kvindens arbejde i Tradeshift at gøre, påpeger han i dag.
»Det var en rollespilsrekvisit, frit tilgaengelig på internettet, brugt privat et par gange og aldrig brugt i nogen anden kapacitet,« skriver han.
Christian Lanng har sendt et link til en hjemmeside, der henvender sig til bl.a. BDSM-miljøet, og hvor man ganske rigtigt kan finde et udkast til en kontrakt mellem en herre og en slave.
Kontrakten mellem Christian Lanng og hans ansatte var dog langt mere detaljeret og stillede som naevnt også krav til kvinden i arbejdstiden.
Christian Lanng oplyser, at han mødte kvinden i december 2013, hvorefter de indledte et forhold. Få måneder senere blev hun ansat.
Er det ikke dybt uprofessionelt at lade firmaet ansaette en kvinde, som du, som administrerende direktør, har et forhold til?
»Bagklogskabens lys er selvfølgelig altid lysende klart, men i startups i de tidlige dage traeffes beslutninger hurtigt, og i mange startups har folk arbejdet sammen, mens de har haft forhold. Ingen HR-regler blev brudt, men jeg ville aldrig gøre det samme i dag,« skriver han.
Han påpeger, at det ikke er usaedvanligt, at folk bliver ansat gennem personlige forbindelser i små virksomheder, og selvom forholdet mellem de to sluttede efter »nogle måneder«, så fortsatte hun med at arbejde i Tradeshift helt indtil 2020.
Christian Lanng har ikke svaret på, hvornår kvinden begyndte at anklage ham for seksuelle overgreb, men som naevnt kom det til et forlig i maj 2022.
Forliget er kun kommet til offentlighedens kendskab, fordi kvinden i sin staevning har offentliggjort dele af det opsigelsesbrev, som Tradeshift sendte til Christian Lanng i september 2023.
Heraf fremgik det, at to navngivne kvinder – hvor Jane Doe var den ene – havde beskyldt ham for seksuelle kraenkelser, og at han ikke havde betalt de penge, som han havde forpligtet sig til i forliget med Jane Doe.
Christian Lanng bestrider oplysningerne. Ifølge ham er Jane Doe den eneste, der nogensinde har rejst sådanne anklager imod ham.
Han har undladt at svare på spørgsmål om, hvad forliget indeholdt, og hvorfor han undlod at betale de penge, som han ifølge opsigelsesbrevet havde forpligtet sig til.
Han vil kun sige, at anklagerne er dybt utrovaerdige:
»Jeg mener, at søgsmålet og den daekning, det har fået, er en hån mod almindelig sund fornuft. Hvorfor skulle nogen seriøst tro, at jeg en dag dukker op på arbejde og giver en ny medarbejder en ”kontrakt” med det indhold og beder hende om at underskrive den som påstået?« skriver han.
Slettet fra hjemmeside
Pressemeddelelsen fra Tradeshift om fyringen af Christian Lanng og de seksuelle anklager er siden blevet slettet fra virksomhedens hjemmeside.
Tradeshift har ingen kommentarer til baggrunden, men Christian Lanng henviser flere gange til dette som støtte for sin egen forklaring, herunder at han selv valgte at forlade virksomheden.
Ifølge Lanng havde han samtaler med flere bestyrelsesmedlemmer i begyndelsen af 2023 om sin afgang, fordi han følte sig udbraendt og gerne ville noget andet.
Han ville dog gerne blive, indtil en ny finansieringsaftale med den internationale storbank HSBC var faldet på plads. Det skete i august 2023.
»Af alle de grunde, der er naevnt i min afgang, var jeg braendt ud og klar til at komme videre, men jeg ønskede at afslutte HSBC-aftalen og efterlade virksomheden i god stand,« skriver Christian Lanng, der ikke vil forholde sig til det opsigelsesbrev, som Jane Doe har offentliggjort dele af.
»Jeg kan ikke kommentere nogen anklager fremsat af Tradeshift andet end at bemaerke, at de alle er blevet slettet fra deres offentlige medier. Der er ingen anklager eller søgsmål fra nogen anden kvinde.«
Forelagt denne forklaring fastholder Tra
Hvorfor skulle nogen seriøst tro, at jeg en dag dukker op på arbejde og giver en ny medarbejder en ”kontrakt” med det indhold og beder hende om at underskrive den som påstået? CHRISTIAN LANNG, TIDLIGERE CEO I TRADESHIFT
deshift indholdet af sin tidligere pressemeddelelse:
»Tradeshift kan bekraefte, at Christian Lanng blev afskediget for flere tilfaelde af grove forseelser, der ikke kun handler om de beskyldninger, som Jane Doe har rejst i sit søgsmål af 7. december 2023. Eftersom denne retssag er verserende, har Tradeshift ikke yderligere kommentarer til omstaendighederne omkring mr. Lanngs afskedigelse,« oplyser Tradeshift.
Dybt graenseoverskridende
Omvendt får Tradeshifts kommentar heller ikke Christian Lanng til at opgive sin udlaegning af begivenhederne. Han skriver, at anklagerne har ramt ham hårdt:
»At se anklager og materiale fra et privat forhold blive udstillet i offentlige medier er dybt graenseoverskridende og sårbart og uden tvivl en af de vaerste oplevelser i mit liv. Jeg taenkte på min familie og alle mine kaere. Jeg følte mig samtidig heldig over at have et staerkt netvaerk af venner, kolleger og familie, der alle kender mig og støtter mig,« skriver Christian Lanng.
Han varsler »passende juridiske skridt snarest« over for Jane Doe, som set fra Lanngs ståsted kun kan have ét motiv for at ville ramme ham:
»Jeg kan ikke se andre grunde end økonomiske for søgsmålet og dets mange falske påstande.«
Finans har forgaeves forsøgt at få en kommentar fra Jane Does advokatfirma.